Strandhavevej – velfærdsdrømme i beton

Strandmarksvej 33-39, 2650 Hvidovre Matr. nr. 24iu, 24km og 24kn af Hvidovre By, Strandmark

Svenn Eske Kristensens historiske montagebyggeri “Strandhavevej”

Hvidovrebo afd. 6 er et ikon i dansk byggeris historie. Det ved arkitekter og planlæggere, og det ved beboerne selvfølgelig også godt. Men der er god grund til at fremhæve byggeriet i en tid, hvor betonbyggerier i øvrigt bliver negativt omtalt.

Allerede fra første halvdel af 1950’erne, da arkitekten Svenn Eske Kristensen tegnede bebyggelsen, var der lagt op til noget spektakulært. Byggeriet er resultatet af en statslig politik, som skulle modernisere dansk håndværksbaseret byggeri til en byggeindustri.

Den mere hensigtsmæssigt formede byggegrund og erfaringerne fra Papegøjehusene muliggjorde her en fremragende bebyggelsesplan og en mere varieret arkitektur. Bebyggelsens 232 boliger fra 1 til 5 værelser blev opført i 1955-56. Grundideen i bebyggelsesplanen er de lukkede haverum, der muliggør børnenes oplevelse af at være i ‘vores gård’. Samtidig bindes hele bebyggelsen sammen af en central sti, der fører ned til Hvidovre Havn.
Der er en variation og detaljerigdom i denne bebyggelse, som peger frem mod et mere kreativt betonbyggeri. Eksempler er stuelejlighedernes ‘udestuer’ indrammet af betonelementer og de skrå betontrapper til altangangene. Især er brugen af småbygninger og pergolaer med til at skabe sammenhæng og adskillelse i byggeriet.

Enestående ved denne bebyggelse var Eske Kristensens stort anlagte undersøgelse af beboernes oplevelse af det utraditionelle byggeri, der kunne danne grundlag for forbedringer i senere byggerier. Strandhavevej-bebyggelsen er billedet på, hvilken vej dansk industrielt boligbyggeri kunne have valgt at følge under gunstigere betingelser.

 

Velfærdsdrømme i beton

I begyndelsen af 1950’erne var der både stor bolignød og høj arbejdsløshed, hvilket medførte, at regeringen udstedte flere gunstige byggelove, der skulle få gang i byggeriet. Arkitekt Svenn Eske Kristensen udtænkte i denne forbindelse en vision for at kunne rationalisere byggeprocessen, således at de nødvendige nye boliger kunne bygges hurtigere og med ufaglært arbejdskraft. Denne vision blev til betonelement byggeriet, og til opførelsen af Hvidovrebo afd. 7 og 6, der var de første danske etageboligbebyggelser opført som montagebyggeri. Byggeriet var noget af en sensation, og tiltrak både dansk og udenlandsk presse.

 

Bebyggelsen på Strandhavevej

Hvidovrebo afd. 6 er en harmonisk og charmerende bebyggelse, der løber syd for Strandhavevej, fra bagsiden af Frihedens Butikscenter, og ud til Hvidovre Strandvej. Bebyggelsen har således en eksklusiv placering tæt på lystbådhavn og vand. Bygningsplanen er åben og indbydende, og fremstår smukt og rent kombineret med de hvide bygningsflader, og består af 23 toetagers altangangshuse, anlagt omkring grønne gårdmiljøer. Husene er anlagt vinkelret, og danner således overskuelige og hyggelige gårdrum til fælles benyttelse. Det kollektive element i bebyggelsen understreges af fællesfaciliteter som børnehave, klubhus, legeplads og vaskeri.

 

Opførelsen af Hvidovrebo afd. 6

Forudsætningen for, at opførelsen af afd. 6 blev udbytterig, var at genanvende elementformene og feltfabrikken, der var blevet benyttet under opførelsen af afd. 7. Dette betød, at betonelementernes mål og udseende var fastlagt på forhånd.

Opførelsen af afd. 6 var således totalprojekteret; arbejdsoperationerne var tilrettelagt sådan, at man opnåede en glidende rytme med fuld udnyttelse af materialer, værktøj og de ufaglærte arbejdere. Derved skete en videreudvikling af byggeriet fra afd. 7, som på trods af sit afdelingsnummer blev opført først. De erfaringer man havde med fra det første byggeri, medvirkede bl.a. til at man ændrede på konstruktionen af murene, således, at det ikke var nødvendigt at bruge murere til at pudse murene af. Dette havde nemlig været en af hovedårsagerne til forsinkelsen af afd. 7.

 

Byggemetode

Hvidovrebo afd. 6 er opført med ydervægge af præfabrikerede facadeelementer i grå beton, og malet hvide med en anelse aluminiumsgråt. Taget er beklædt med gråt eternit og har store tagudhæng med smalle trælister imprægneret med mørkebrun træbeskyttelse. Vinduer, døre og rækværker er malet hvide. Hoveddøre og den indbyggede vareleveringsboks er af teak med fyrretræskarme. Et af byggeriets store kendetegn er de store, karakteristiske trappeopgange.

 

Brugernes dagligdag

Svenn Eske Kristensen forestillede sig under projektarbejdet, hvorledes brugernes dagligdag ville se ud i deres nye hjem, og har i den forbindelse tilføjet en fortælling om familien Larsen i projektbeskrivelsen, der beskriver, hvorledes arkitekturen er med til at skabe en ramme om det gode liv. Lejlighederne havde en væsentlig større udstyrspakke end normalt, og der var brugt kvalitetsmaterialer. Boligerne indeholdt bl.a. køkken med rustfri stålvask, el-komfur og køleskab, spiseplads med bord og bænk, badeværelse med brusebad, el-radiator, el-varmtvandsopvarmning samt dobbeltvinduer. Til hjælp for husmoderen var der indbygget vareleveringsskabe ved hoveddøren.

 

Velholdt og indbydende

Hvidovrebo afd. 6 fremstår i dag meget tæt på sin oprindelige udførelse. De grønne arealer omkring bygningerne virker velholdte og indbydende, og elementbyggeriets struktur træder tydeligt frem i både facader og gavle. De, på opførelsestidspunktet, udskældte trappeopgange og åbne altangange, bryder facaden op på en spændende og karakteristisk måde.

Hvideovrebo afd. 6 er et indlysende eksempel på de muligheder, som elementbyggeriet gav, samt et fremragende eksempel på, at elementbyggeriet kan have store arkitektoniske værdier, hvis benyttet optimalt.