Af Peter Vested

Boligpolitik i efterkrigstiden

Manglen på boliger er massiv i årene efter 2. verdenskrig, derfor bliver der arbejdet målrettet på en boligpolitik, som skal afhjælpe manglen på boliger og gøre det muligt at sanere de mange elendige boligkvarterer i København.
Statslånspolitikken fra 1946 åbner op for billige lån til privat- og socialt boligbyggeri. Året efter opretter man både et boligministerium og et byggeforskningsinstitut. Det fremtidige boligbyggeri skal op i tempo og ned i pris. Derfor satser man på nye og utraditionelle byggemetoder.

Montagebyggeri – fra håndværk til industri

De 2 afdelinger af Hvidovrebo blev opført mellem 1953 og 1956. Arkitekten bag er Svenn Eske Kristensen. Boligblokkene er bygget af præfabrikerede elementer, støbt på byggepladsen. Med de nye teknikker, som brød med det traditionelle murerhåndværk, opnåede man at bygge hurtigere og billigere, samtidig med at ufaglærte arbejdere kunne klare jobbet.
De første erfaringer med montagebyggeri havde Svenn Eske Kristensen og hans medarbejdere fået under arbejdet med Hvidovrebo afdeling 7, som blev bygget før afdeling 6. Både støbeforme, specialarbejdere og erfaringer fra afdeling 7 blev anvendt til byggeriet af afdeling 6. Husenes skal er sammensat af hvidmalede betonelementer, tagkonstruktionen er af træ beklædt med aluminiumsbølgeplader.

Afdeling 7 – Papegøjehusene

Afdeling 7, som afdl. 6 er inspireret af, blev kaldt Papegøjehusene på grund af den oprindeligt farverige maling, der blev brugt til byggeriet. Boligområdet ligger ikke i umiddelbar forbindelse med afdeling 6, men blev opført på et område ikke langt derfra. Afdeling 7 ligger langs den vej som aldrig blev til Engstrand Alle, men nu har fået navnet Papegøjestien. Som det første gennemførte montagebyggeri i Danmark blev Hvidovrebo lidt af en sensation i sin samtid.

Familien Larsen

Svenn Eske Kristensen skriver om sit byggeri i tidsskiftet Arkitektens Månedsblad.
”Under projektarbejdet har vi primært søgt at understrege den værdi, der ligger i at leve sig ind i lejernes dagligdag, sådan at her rart at bo.”
Det gør han så ved at opdigte historien om familien Larsen og dens dagligdag i Hvidovrebo.
”Klokken er halv syv. Fru Larsen åbner sit østvendte soveværelsesvindue og glæder sig over solskinnets glimten både i soveværelse, baderum og køkken” og sådan fortsætter historien gennem dagen. Fra de solvendte vinduer og videre til alt det, som arkitekten har forestillet sig, vil gøre Hvidovrebo til et rart sted at bo. Vel at mærke indenfor de rammer, han har haft som arkitekt for byggeriet.

Det gode børneliv

Boligbyggeriet består af 23 2-etagers huse med trappe til en svalegang. De lave blokke er placeret omkring ” små og lukkede haverum for at opnå et intimt og hyggeligt miljø, især for at børnene kan få en ”letopfattelig, lille verden”. Området er uden trafik, så børnene kan færdes sikkert rundt omkring på fællesarealerne. I bebyggelsen ligger fællesvaskeri, børnehave, fritidshjem og et stort legehus ”Børnehuset”, som delvist bliver bygget af overskudsmaterialer fra selve husbyggeriet. På hjørnet af Strandhave vej og Strandmarksvej ligger en stor HB selvbetjeningsbutik.
Ned gennem bebyggelsen er trukket en smal vandresti, som munder ud i Hvidovre Havn. Der hvor stien møder en vej står en port som skal advare mod den farlige trafik.
Lejlighederne indeholder fra 1-3 værelser i 6 forskellige udformninger. Fra starten er visse skillerum gjort fleksible, så rummene kan tilpasses beboernes behov. 12 procent af beboerne benyttede sig af muligheden.

Moderne luksus

Lejlighederne blev udstyret med centralvarme, brusebad, køkkenborde i rustfrit stål, et el.komfur, et køleskab, spiseplads med bord og bænk, indbyggede skabe og en vareboks ved indgangsdøren
At bo i Hvidovrebo kostede et indskud på 1200 kroner og den månedlige husleje for en 3- værelses lejlighed på 77 kvadratmeter var 155 kroner.
Til sammenligning kostede en halvt kilo svinekam 2 kroner og 88 øre, 2 fiskefrikadeller 48 øre hos Slagterforretningen på Hvidovrevej 164. Aagaards Møbler sælger et spansk hjørnearrangement med springindlæg i sæde og ryg, plus magasin til sengetøj, nu 985 kroner – ingen førpris.
En beboerundersøgelse viste stor tilfredshed med boligerne og den dag i dag er Hvidovrebo et populært boligområde. Eske Kristensens søster boede hele sit voksenliv i bebyggelsen – til trods for at ægtemanden var kontorchef med en solid indkomst.

Gå en tur!
Parallelt med Strandhavevej går en sti gennem Hvidovrebo-bebyggelsen. Stien starter på Strandmarksvej, der er skilt med husnumrene 33 A-39C. Der hvor stien starter, står et lidt usædvanligt monument. Betonmonumentet er rejst af Forstadsmuseet til minde om en særlig historisk begivenhed – det første danske montagebyggeri. I perioden 1945 til 1960 blev der bygget 5500 almene boliger i Hvidovre. Kommunens befolkningstal vokser fra 1ra 13000 til 39000 i perioden. Montageteknikken er grunden til at så mange boliger kunne bygges på 15 år.
Bemærk hvordan beboerne i stueplan har en slags privat rum bag 2 lave betonmure.
Bemærk facadeelementernes rektangulære mønster, som bryder en ellers glat overflade og skaber en illusion af fliser eller byggesten. Da Hvidovrebo blev energirenoveret bibeholdt man den samme overfladestruktur i de isolerende facadeelementer.
Bemærk hvor forskellige de grønne områder er efterhånden, som du kommer gennem bebyggelsen.
Der hvor stien krydser Bavnevej ligger et garageanlæg. Selvom få havde bil, da Hvidovrebo blev bygget, peger garageanlægget frem mod tiden som kom. For enden af stien stod oprindeligt en af de porte, som skulle advare om en trafikeret vej.
Kryds Bavnevej og fortsæt ad stien. Nummer 106 A er det oprindelige ”Børnehus”, nu er det beboernes ”Trivselshus”
På højre hånds husfacade er et skilt med numrene 140-150. Gå til venstre ned langs blokken og til højre ad Strandhavevej. På venstre hånd ligger bebyggelsens fællesvaskeri og varmecentral.
Gå tilbage til stien ad Søliljevej. For enden af stien ligger Hvidovre Havn. Hvis porten er åben til bådenes landplads, er der direkte adgang til havneområdet, hvis ikke, gå til venstre ad Hvidovre Strandvej, drej til højre ad Strandhavevej og ned til havnen. Her finder du lystbåde og adskillige foreninger – sejlklubben, jagtklubben, roklubben, kajakklubben, og søspejderne.
Til sejlklub og jagtklub er tilknyttet restauranterne Suset og Troldanden.
Havneområdet anbefales med 3.8 stjerner på Google.” Hyggeligt sted og dejlig mad”, ”Skønt sted”
Gå tilbage til parkeringspladsen og følg stien ud mod Kalveboderne i retning af det offentlige toilet. Efter toilettet fører en sti til venstre op til Stentoftevej. Følg Stentoftevej gennem villakvarteret. Efter Bavnevej ligger et tidligt socialt boligbyggeri.
Danalund stod færdigt i 1950. 5 år før Hvidovrebos afdeling 7(Papegøjehusene) Den oprindelige boligforening blev stiftet af Bryggeriarbejdernes Fagforening. Danalund er opført i samarbejde med Arbejderbo. Arkitekterne bag er Gunnar Nyberg og Thorvald Dreyer. Sidstnævnte er også en af arkitekterne bag Brøndby Strand-planen. Danalund er en parkbebyggelse ligesom Bredalsparken og mange andre sociale boligbyggerier fra perioden. I et jubilæumsskrift fra 1972 siger Formand Willy Pedersen om byggeriet: ”Danalund blev ikke de store ideers byggeri. I dag vil man kalde det ret så traditionelt” …”Men der var knaphed på alting og der skulle spares på byggematerialerne. Danalund blev et godt alternativ til dyre og beklumrede spekulationsbyggerier i København.
Tilbage på Strandmarksvej er turen slut.