Paradislejrens historie

Når man spadserer langs Vestvolden, er der ingen tvivl om, at området engang var militært. Anderledes forholder det sig, hvis man står der, hvor en af de første militærlejre langs Vestvolden, Paradislejren, lå. Her er der kun få spor der vidner om områdets militære fortid.

Vestvolden og lejrene

Ved anlæggelsen af det 13 km lange store befæstningsanlæg, Vestvolden, blev der udstationeret soldater langs forsvarslinjen. I de første år efter anlæggelsen var soldaterne indkvarteret i Ejbylejren, når de da ikke befandt sig på selve Vestvolden. Derfra skulle de marchere hver dag frem til deres poster langs volden og tilbage til lejren ved endt vagt.

Chefen for det nyoprettede 12. fæstningskompagni, Kaptajn C. F. Cranil, foreslog, at der blev oprettet en lejr i Avedøreafsnittet af volden, da det var hensigtsmæssigt, at kompagniset var stationeret ved det afsnit det skulle forsvare. I øvrigt lå Ejbybunkeren 7,5 km være fra Avedøre og det tog flere timers daglig march at komme frem og tilbage.

”Lejren ved Avedøre”

På Kaptajn Cranils foranledning blev der da etableret en lejr i 1896, var oprindeligt tiltænkt som en midlertidig forlægning til de øvelser, der blev foretaget på Vestvolden. Den fik navnet ”Lejren ved Avedøre”. I dag er den kendt som Paradislejren, da den blev anlagt på Paradisgårdens jorde, eller den første Avedørelejr, da der senere kom en lejr mere i Avedøreafsnittet.

Det startede som en teltlejr på den bare mark og der var ikke mange midler til anlæg. Kaptajn Cranils ihærdighed trådte i kraft og han fik overbevidst Krigsministeriet om, at lejren skulle laves til en permanent baraklejr. Der blev stillet lidt flere penge til rådighed, og så gik arbejdet med at få den midlertidig forlægning gjort i stand til en baraklejr.

Fra muddermark til Paradislejren – en permanent baraklejr

Da arbejdet mod en permanent baraklejr begyndte, var Lejren ved Avedøre en stor mudret mark. For at få lejren gjort tålelig blev der først anlagt grusveje i hele lejren. Der blev anlagt en køkkenbarak, en barak hvor soldaterne kunne lave tømrerarbejde i deres sparsomme fritid og der blev etableret ordentligt lys i lejren. Dernæst blev området beplantet og efterhånden var området blevet til en ”smuk og idyllisk Have med Have- og Parkanlæg med Borde og Bænke og Lysthuse for befalingsmænd og Menige, Tennisplads mm.” som det blev beskrevet i samtiden. Cranil, der selv havde bekostet en del af lejren, fik sågar et figentræ, som om vinteren blev beskyttet mod kulden af en glaskonstruktion! Lejren levede nu virkelig op til navnet Paradislejren.

Enden på Paradislejren

Ved begyndelsen af 1. verdenskrig, begyndte det stille at lakke mod ende for Paradislejren. Da sikringstyrken ved begyndelsen af 1. verdenskrig i 1914 blev indkaldt fik Paradislejren, som var beregnet til 120 mand, en belægning på 700 mand, hvoraf nogle dog blev indkvarteret hos beboere i området. Den korpsånd og ejerskab over lejren, som soldaterne tidligere havde taget, forsvandt i mængden af de 700 soldater og Paradislejren var for altid forandret.

Efter indvielsen af den Avedørelejr, som vi kender i dag, flyttede flere soldater op til den nye lejr i mursten. I 1920 blev Paradislejren, Lejren ved Avedøre, Den første Avedørelejr, kær lejr har mange navne, solgt til Københavns Kommune der senere rev lejren ned. I dag kan man se ganske få spor af lejren på stedet – Resterne af lejrens kølekælder og fundamenter til mandskabets opholdsbarak, to køkken- og lagerbarakker samt retirader.