I en bygning der har stået i over 100 år, gemmer der sig ofte hemmeligheder og levn fra fortiden. Fundet af en mumificeret kat i en militærbygning er dog et af de sjældne fund…

Avedørelejren

Da Avedørelejren blev anlagt i årene 1911-1913 var lejren tiltænkt som en erstatning for den midlertidige baraklejr, Paradislejr, som dengang lå længere nede ved Vestvolden. Ved etableringen af en mere permanent lejr med bedre forhold for soldaterne var det arkitekten Helge B. Møller, der tegnede lejren og bygningerne i den. Han var især kendt for at have tegnet flere offentlige bygninger som var nye i samtiden, som elektricitetsværker og togstationer. Lejren kom til at koste 678.997 kr. og 62 øre at opføre, og selvom det er mange penge, så var det en lejr i den billigere ende, sammenlignet med de lejre der blev opført i samtiden. Som bekendt hænger pris og kvalitet ofte sammen, og der opstod under lejrens opførelse allerede en del forudsigelige og en del uforudsigelige problemer.

Arbejdsgiver og arbejdstager – en arbejdskrig

En stor del af de uforudsigelige problemer var konstante arbejdsnedlæggelser, som ramte byggeriet. Stort set hele 1912 var præget af enten arbejdsnedlægning eller uroligheder på byggepladsen. En af grundene til arbejdsnedlæggelserne kan findes i lønningssystemer, ekstrem specialisering og ekstrem kollegial loyalitet – Ingen murer ville beskæftige sig med noget som ikke var hans arbejdsopgave og ingen ville overtage opgaven for en syg kollega. Derfor blev arbejdet nedlagt ved sygdom, det forsinkede hele arbejdsprocessen, da andre faggrupper heller ikke kunne komme videre. Murerne ville ikke tillade, at der blev indhentet ny arbejdskraft, da de blev aflønnet som en enhed. Alle murene fik én løn, som skulle deles mellem  dem alle. Hvis der kom mere arbejdskraft ind, betød det derfor en mindre bid af lønkagen til alle. Kampen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere gik frem og tilbage i hele 1912: Entreprenørerne forsøgte at bringe nye kræfter til byggepladsen, men så lagde resten af mandskabet deres redskaber og stoppede arbejdet.

Ofringen af katten

Som et gammelt ordsprog siger ”I krig og kærlighed gælder alle kneb”. Nogle kneb er bare mere beskidte end andre, og da en håndværker renoverede Avedørelejrens Kompagniadministrationsbygning 2 i 2008, dukkede et af de beskidte kneb, fra lejrens tilblivelse, op: en død kat.

Da håndværkeren var i gang med renovering af gulvet på 1. sal, dukkede det mumificerede kræ op. Selvom det kan være fristende at tænke, at dyret selv var kravlet derind, for at dø i fred, så har placeringen på 1. sal, ikke været det mest oplagte sted. Det er nærliggende at koble det døde dyr til de mange arbejdsnedlæggelser og uroligheder ved lejrens tilblivelse. Dengang blev det brugt som våben i krigen mod utilfredsstillende arbejdsvilkår.

Hvis arbejderne ikke var tilfredse, var det ikke unormalt dengang, at de kunne finde på at anbringe et dødt dyr under gulvbrædder eller andre ufremkommelige steder, så dyret kunne ligge og rådne, og lugte, når byggeriet stod færdigt.

Sådan kom det ikke til at gå for katten fundet i Kompagniadministrationsbygning 2. Ved et heldigt tilfælde har forholdene været ualmindeligt gunstige for bevaringen af den døde kat her. Den har ligget i forholdsvis konstante temperaturer, godt pakket ind i etageadskillelses jordlag, som har forhindret, at katten er rådnet op. Den er med årene tørret ind og fremstår i dag, efter 100 år, mumificeret.

Om katten er selvdød eller håndværkerne har aflivet den, inden den blev stedt til hvile under gulvet, ved vi ikke med sikkerhed, men det var ikke unormalt, at dyr måtte lade livet for hånden af utilfredse håndværkere.