Tiden før Hvidovrevej
Transport ad gamle tiders landeveje var en langsom affære. Det foregik i hestevogn, og vejene var kun et par mudrede, opkørte hjulspor. Det kunne derfor tage en hel dag at rejse fra København til Køge.
Nye tider var på vej, da sognerådet i 1926 besluttede at anlægge en ny ”Vej bag om Byen”, der kunne lede den voksende trafik vest om Hvidovre Landsby. Hvidovrevej blev anlagt ad flere omgange og var helt færdig i 1942.
I starten var Hvidovrevej forsynet med grøfter på begge sider, men i slutningen af 1930’erne fyldte man dem op og lavede rendestensbrønde og kantsten.
Den ca. 4,3 kilometer lange og 20 meter brede Hvidovrevej, med fortov til hver side, har kostet godt og vel 1.1 million kroner at anlægge – eller omkring 256 kroner per løbende meter. Da arbejdet med vejen var færdigt, var det det største af sin slags i kommunens historie.
Hårdt slid skaber vejene
Valdemar Hansen var én af vejarbejderne på Hvidovrevej-projektet i 1939:
De bundsten, vi brugte, var flintesten. Det var nogle store fyre på en meter i omfang. De skulle slås i stykker, fordi de ikke måtte være mere end cirka 10-12 cm i tykkelsen.
Så stod der nogle med en stor hammer og smadrede de her sten, og så lå der som regel to mand et stykke derfra lagde dem ved siden af hinanden. Det var håndarbejde hele vejen igennem.
På knæ og alle fire var det Valdemar Hansens job at lægge bundstenene: Jeg fik slidt fingerspidserne helt hudløse af det, navnlig når det var regnvejr. Men så brugte vi isoleringsbånd til at sætte på fingrene for at hjælpe på det.”
Når bundstenene var lagt, kom der skærver ovenpå, så blev der vandet med en speciel art lergrus, og til sidst blev vejen tromlet, til den var fast og solid.
Lidt sjov blev der dog også plads til midt i alt det hårde arbejde, ifølge denne anekdote:
En gang mens vi stod der og bøjede os ned, kom der en fotograf fra BT, og han ”snuppede” os. Og dagen efter stod der under billedet af os i BT: ”Vil du i verden frem, så buk”.
