Køgevejen før og nu

Resumé

I middelalderen var København og Køge forbundet af en vej, der gik over Valby, Hvidovre og Avedøre med retning mod Vallensbæk Strand. Kettehøjvej, der går parallelt med Køge Bugt-motorvejen er den sidste nuværende rest af denne landevej. I 1720 blev der anlagt en ny, sydligere beliggende landevej, der fulgte kysten. Vejforløbet svarer næsten til den nuværende Gammel Køge Landevejs. Da der i 1770’erne blev anlagt en moderne brolagt landevej mellem Køge og Roskilde, blev den foretrukket af borgerne frem for den dårligt farbare kystlandevej. I 1930’erne anlagde amterne langs Køge Bugt en moderne vej, der kunne matche den voksende biltrafik. Vejen, som næsten følger kystvejen fra 1720, var færdig i 1935 og fik navnet Gammel Køge Landevej.

- Læs hele historien herunder

Den ældste vej

Både København og Køge blev købstæder i middelalderen, og allerede dengang har der været vejforbindelse imellem de to byer. Oprindeligt gik vejen fra København over Valby, Hvidovre og Avedøre. Herfra løb den mod Vallensbæk Strand.

Der findes en beskrivelse af vejen fra 1868: “Den ældste Kjøge Landevej, der løb fra Valby over åen syd for Vigerslev til Hvidovre og derfra gennem Avedøre, over marken mellem nuværende Avedøregård og Bjergegård (Langbjerggård) til Store Vejlebro”.

En rejse ad landevejene kunne før i tiden være en langsommelig affære. Der var ingen asfalt eller anden form for belægning – kun et par hjulspor, der ofte var så mudrede og opkørte, at man simpelthen måtte køre på marken ved siden af, for at komme frem. Tempoet var sindigt – en rejse fra København til Køge kunne godt tage en dags tid.

Broer

Hvor landevejen passerede åerne, måtte der anlægges broer, men de blev ikke altid vedligeholdt, og til tider måtte trafikanterne simpelthen køre ned gennem åen for at komme over. Vejen passerede Magleåen – det, der i dag kaldes Rosenåen – og det vestligere åløb ved Maglegården.
I 1627 omtales en “fjællebro” bestående af seks planker, der skal anlægges på Køgevejen på Brøndbyvester Mark. Munkebro var broen over åløbet vest for Magleå. Denne bro vedligholdtes i 1600-tallet af kongen, hvilket understreger hvor vigtig den var for trafikken. Broen lå ca. ½ mil vest for Magleå.

En ny vej langs stranden

I 1720 blev der anlagt en ny bro over Harrestrup Å ved Flaskekroen, så det blev muligt at følge en mere direkte rute langs kysten. Det gav anledning til, at man anlagde en ny vej fra Valby til Vallensbæk, der fulgte en sydligere linie, dér hvor den nuværende Gammel Køge Landevej går idag. Vejen var dog i 1728 stadig på projektstadiet. Her omtales den “foreslagne” vej neden stranden, og det anbefales, at den anlægges og indgrøftes, så bønderne ikke er i tvivl om hvad der er vej og hvad der er deres jord.

Strandvejen opgives

I 1770’erne blev en ny og moderne landevej mellem København og Roskilde taget i brug, og i 1786 åbnedes en vejforbindelse fra Taastrup til Køge. Derfor fulgte trafikken sydpå nu denne rute i stedet for de sandede hjulspor langs stranden. Den gamle vej eksisterede dog som fodsti indtil anden halvdel af 1800-tallet.

Op gennem 1800-tallet forfaldt vejen langs kysten. I 1856 opgav amtet at vedligeholde den på grund af sandflugt og oversvømmelser. Det fortælles, at der var opstået konflikt mellem bønderne, der ejede udlodderne i strandengene og kvægdriverne, der drev slagtekvæg til København. Bønderne havde ligefrem organiseret bevæbnede korps, der kunne træde i funktion, når de følte sig truet af kvægdriverne. Det var årsagen til, at bønderne i 1867 fik tilladelse til at pløje vejen op.

Staten ønskede dog at beholde ejendomsretten over den jord, hvor vejen lå. Derfor blev den ikke opdyrket, og der var stadig et hjulspor, som mindede om den gamle Køgevej. Vejen var vanskelig at køre på, mens vejen via Taastrup var brolagt og derfor altid farbar. På et kort fra 1907 er vejen kun markeret til omkring Hundige. Fra Lille Vejleå vises vejen langs kysten kun svagt, og fra Mosede til Køge er den helt forsvundet. På dette stykke var vejen til begyndelsen af 1930’erne så dårlig, at kun cyklister og gående med besvær kunne bjærge sig igennem.

Den nye gamle vej

I 1930’erne blev vejen langs Køge Bugt-kysten etableret på ny. Den blev anlagt efter moderne principper og belagt med betonplader, så den kunne klare den stadig voksende trafik af biler. Vejen åbnede i 1935 og fik navnet Gammel Køge Landevej – selv om den altså var helt ny. Den egentlige, gamle Køgevej er altså den oprindelige vej inde i landet, som der i dag kun er enkelte spor tilbage af. Kettehøjvej i den nordlige del af Brøndby Strand, går nok nogenlunde, hvor den oprindelige landevej løb.