Tidligere var kysten ved Brøndby meget lavvandet, og som fisker skulle man et langt stykke ud for at få vand under kølen. Til gengæld var der mange fisk i bugten. Indsejlingen til Kalveboderne fungerede som en “ruse”, hvor fiskerne skulle igennem. Ifølge Saxo skulle fiskeriet i Øresund have været så godt i 1200-tallet, at man kunne skovle fiskene op med de bare næver.

Men mens fiskene havde let ved at komme ind, måtte fiskerbådene ind gennem det snævre Kalvebodløb, og for større både krævede det lods. Derfor havde man en lodsstation i Hvidovre. Tilsvarende var der heller ingen havne mellem København og Køge. De, der fiskede, anlagde i stedet små landingspladser og kørte fiskene hjem på trillebør.

I slutningen af 1800-tallet kom de første motorbåde, og man begyndte at fiske bundgarn. Bundgarnsfiskeriet var mere krævende, fordi de lange rækker af pæle skulle vedligeholdes, og garnene skulle op og tøre og repareres. Pælerækkerne blev sat op hele vejen langs kysten og havde navne, så man kunne kende dem fra hinanden.

Efter århundredeskiftet blomstrede fiskeriet for alvor, og der kom flere og flere erhvervsfiskere. I 1930’erne var der 55 registrerede fuldtidsfiskere på kysten mellem Avedøre og Mosede. Alene ved Brøndby Strand var der 10 fiskere, der havde egentlige fiskekuttere med motor. For nogle var motoren dog mest et statussymbol, hvor man nøjedes med at starte den på vej ind i Københavns Havn!

Området omkring J. Petersensvej blev fra omkring århundredeskiftet et helt “fiskerleje”. Her boede omkring 5 fiskerfamilier, og her lå fiskernes stejlepladser, hvor garnene blev ordnet efter fiskeriet.

Én af fiskerne, Jørgen Petersen, gav navn til vejen, der endnu i dag ligger i området. Vejen er én af de eneste i Brøndby, der er opkaldt efter en person. Ved siden af ligger en anden lille blind vej, der tidligere kaldtes for Hans Christiansens sti.