Af Mai Søegaard Espersen

Keld Jensen boede det meste af sit voksenliv på Vestegnen. Men han voksede op i 1940’erne i landsbyen Olstrup på Falster, og som barn cyklede han ofte med sin far til Københavns Vestegn, mens resten af familien tog ”bumletoget.” Turen, der var på omkring 120 km, varede som regel hele dagen og blev tilbagelagt på hver deres cykel uden gear. Her kan du læse og lytte med, mens Keld fortæller om sine oplevelser

D. 26 marts i 1938 kom Keld Jensen til verden som den yngste i en børneflok på fem. Hans søster, Ruth, der var den ældste af de fem, var 15 år ældre end Keld. Den lille dreng blev født langt fra Hvidovre midt i Falsters centrum i den lille landsby Olstrup beliggende godt tre kilometer fra stationsbyen Eskilstrup. Her boede han gennem hele sin barndom og ungdom, indtil han som ung mand rejste til Hvidovre, hvor han har haft hjemme til sin død tidligere i år.

Keld voksede op i en landbrugsfamilie, hvor pengene var knappe, og der var meget at se til. Han erindrer blandt andet, hvordan hjemmet var uden elektrisk lys og radio. Hans mor var hjemmegående og faren landmand.

Den første cykeltur

Som 13-årig tog Keld den første af mange cykelture uden gear fra Falster til Vestegnen i selskab med sin far. Året var 1951, og grunden til turen var, at familien skulle besøge Kelds storebror, der var blevet gift året før, og som nu havde slået sig ned med sin hustru i Vanløse. Da togbilletter kostede mange penge, fik Kelds far en ide, der både kunne spare familien penge og give ham og Keld “en på opleveren.”

Turens læskende højdepunkt

Godt 30 kilometer længere fremme på ruten, husker Keld, at der lå et andet af turens klare højdepunkter. I den lille by Ulse kunne man nemlig købe en helt særlig sodavand af mærket Pompus, og den var Keld var helt vild med.

Fra land til by

Som Keld og hans far nærmede sig København ad Hovedvej 2, kan Keld huske, hvordan vejene, trafikken og bebyggelsen begyndte at ændre sig fra mere landligt til storby. ”Fra Køge – eller nok egentlig helt fra Herfølge – og resten af vejen herind var der cykelsti, og det gjorde det til en fin vej at cykle på. Der lå også nogle ishuse, hvor vi ofte stoppede og spiste en is og tog et hvil – og jeg kan huske, at der fra omkring Køge lå masser af sommerhuse, og der var et væld af nåletræer, så vi ikke kunne se stranden og vandet,” fortæller Keld, der også husker, at der – på trods af, at de nærmede sig storbyen – alligevel ikke var så mange biler på vejene, som man måske kunne tænke sig. Men det var jo heller ikke så længe efter krigen, ræsonnerer han, mens han erindrer, hvordan der trods alt var så meget trafik, at de to følgesvende ikke længere kunne cykle ved siden af hinanden.

En god afveksling

Når en af de mange ture mod hovedstaden en gang i mellem blev lidt for ensformige for Keld og hans far ændrede de lidt på ruten. På den måde fik de både afveksling – og en del ekstra kilometer i benene – på deres tur.

Pejlemærket “De gamle Stuer”

Forstadsmuseet har sat Keld i stævne på Rytterskolen i Hvidovre en kold januardag i 2014, og netop Rytterskolen var sammen med Hvidovre Kirke et par af de steder i Hvidovre, som Keld og hans far passerede forbi på sidste del af deres lange cykeltur. Men som 13-årig knægt tænkte Keld egentlig ikke så meget over de steder, han så, når han cyklede forbi: ”Jeg vidste jo ikke, at jeg ville komme til at bo her, for så ville jeg nok have lagt lidt mere mærke til det,” forklarer han og kommer så i tanke om, hvordan der dengang ikke var nogen motorvej, og at der lå række efter række af kolonihaver langs Hvidovrevej netop der, hvor boligforeningen Rosenhøj ligger i dag.
Hvor lang tid den første cykeltur tog makkerparret, kan Keld ikke huske, men han fortæller, at turen som regel varede til omkring sidst på eftermiddagen. Det kom blandt andet lidt an på om der var kraftig med- eller modvind på vejen. Han husker tydeligt, hvor dejligt det føltes, når han endelig kunne skimte restauranten De gamle Stuer, der lå på højre side af vejen lidt før Vestvolden:

Cykel uden gear

Cykelturene blev noget, Keld og hans far kom til at holde så meget af, at de forsatte med dem i flere år. Med tanke på at en cykel i 1950’erne var en cykel uden gear, er det en ganske imponerede fællesinteresse:

En helt særlig hobby

Cykelture og udflugter til København var ikke som sådan noget den almindelige Falstring begav sig ud i dengang i 1950’erne, fortæller Keld. Det var noget helt særligt for familien Jensen fra Olstrup.