Dette er andet stop på cykelturen rundt til arkitekt Svenn Eske Kristensens bygninger i Brøndby og Hvidovre. Der er i alt syv stop på ruten, som du finder på kortet  her, men du kan sagtens tage historierne uafhængigt af hinanden.

Strandhavevej, 2650 Hvidovre

Svenn Eske Kristensen og familiernes liv
Svenn Eskes boliger blev bygget med intentionen at være en velfungerende ramme om det gode liv. Husmoderen havde en særlig plads i det arbejde, og tips havde Svenn Eske nem adgang til, for han var gift med Erna Marie Worm, som var uddannet økonoma.

I forbindelse med arbejdet med bebyggelsen på Standshavevej udviklede Svenn Eske den fiktive familien Larsen. Ved at gennemgå deres dagligdag kunne han skabe bedre rammer for livet i boligerne. Idealet var en familie med en udearbejdende far, og derfor fylder manden ikke meget i fortællingen. I centrum står husmoderen, hvis hverdagsliv først og fremmest var indenfor hjemmets fire vægge.

Lad os tage på besøg ved familien Larsen i Hvidovrebo VI anno 1956:

Morgen
Klokken er halv syv. Fru Larsen åbner sit østvendte soveværelsesvindue og glæder sig over solskinnets glimten både i soveværelse, badeværelse og køkken. Et vindpust fra den nærliggende Hvidovre Havn fortæller om let dansk sommerkuling.

Først henter Fru Larsen mælken, morgenbrødet og avisen i den indbyggede vareboks ved hoveddøren, og så til badeværelset. Vist er det rart, at baderummet har vindue direkte til det fri, så strømper, undertøj og skjorter, som hun klatvaskede i aftes, allerede er tørre og kan fjernes, inden far skal i bad. Bare han nu trækker forhænget for, så man undgår vandpjaskeri i hele rummet.

Så i gang med køkkenarbejdet. Lad bare andre mene, hvad de vil, men Fru Larsen er nu glad for, at pålægget og madvarerne samt mælken er så dejlig frisk og appetitlig i hendes 65 l køleskab.

Det er rart, at brødskuffen og brødmaskinen er indbygget i madskabet, så man, samtidig med at smøre madpakkerne, kan passe kaffevandet på det indbyggede el-komfur. Spisebordet ved køkkenets bagvæg skal i dagens anledning have en storternet dug, og den lille buket margueritter fra i aftes vil være en smuk sommerhilsen til far og understreger den hygge, som enhver Fru Larsen tilstræber. Morgenmåltidet er klar, børnene placeret på den indbyggede bænk og far for enden af bordet. Så ved man, hvor man har ungerne.

Der er faldet ro over hjemmet – far er kysset farvel, Ole er sendt i skole, og den lille er sendt ned i sandkassen. Det er godt, at man med sindsro kan sende hende ned i haveanlægget og til legepladsen, der er så rart skærmet fra al trafik, og også sådan at man kan holde lidt øje med hende fra vinduerne. Hvor er det meget værd, at opvasken går så let. Rustfri bordbelægning over hele bordet er nu noget, der letter husmoderens daglige arbejde, og at vandhanerne sidder oppe på væggen ved Fru Larsen at værdsætte, når hun tænker på den gamle lejlighed, hvor træbordet omkring vandrørene var sort og væmmeligt af nedsivende vand. Porcelænsskabet, der er anbragt lige over køkkenbord og vask, letter den del af det daglige arbejde, som er mest krævende og mindst morsom: opvasken. De mange skuffer, og det, at der er en åben plads, så man kan sidde ned ved bordet og arbejde med rengøring af madvarer, når benene er lidt ømme, er bekvemt. Selvom det varede lidt, før Fru Larsen kunne vænne sig til at sidde ned ved køkkenarbejdet. Århundredes sædvane er ikke så let at aflive.

Middag
Klokken er halv et. Arbejdet i huset er næsten færdigt. Frokosten sammen med lillesøster, der er hentet op for at spise og derefter sove, skal smage. Sengetøjet har været til luftning på altanen, og alt gangtøjet skal have samme omgang i morgen, hvis vejret holder. Frokosten indtages på altanen. Rart at liggestole og bord kan hentes lige ud af det indbyggede skab på altanen, så man ikke skal hente dem i kælderen.

Aften
Klokken er halv syv. Far er hjemme allerede klokken halv seks, fordi han nu kører på knallert. Den skal heldigvis ikke ned ad besværlige kældertrapper, men kan køres lige ind på plads i udhuset ved vejen. Efter læsning af eftermiddagsavisen er han nu gået ned til legehuset for at hente Ole. Legehuset har været stærkt debatteret, men Larsens synes, at det er en god ting. Især fordi de lidt større børn her kan være sammen og lege, selvom det ikke er tørvejr. Børnene skal have lov at bruge deres kræfter.

Middagen spises ved køkkenets spiseplads. Kun når der er gæster, spises der i stuen. Efter opvasken drikkes kaffe på altanen, hvor der er læ og vestsol. Om lidt skal de over i “vaskehallen” og hente deres gode venner. De arbejder begge to om dagen, og må derfor vaske om aftenen. De to familier er enige om at lægge aftenturen omkring det nye butikshus på hjørnet.

Ved at følge kortet her kommer du rundt til Svenn Eskes andre bygninger i Brøndby og Hvidovre. Næste stop på ruten er Bredalsparken, se historien her.