Brøndby Haveby er set af mennesker verden over. Det skyldes primært æstetiske luftfotos af havebyen, som f.eks. optræder i den verdenskendste coffee table bog “Jorden set fra himlen”. Her er historien om Brøndby Haveby – de 12 æstetisk fascinerende rotunder, der ligger omgivet af græsplæner.

Hvorfor have-byer?

I starten af sidste århundrede voksede antallet af kolonihaver stødt i takt med, at behovet for lys, luft og grønne områder trængte sig på i storbyerne, hvor det efterhånden kneb med pladsen grundet befolkningstilvæksten.

I 1907 opstod kolonihaveforbundet, som var et forbund der skulle varetage interesserne for den kolonihaveinteresserede befolkning. De var i 1960’erne endnu engang på udkig efter arealer tæt på København, hvor der kunne anlægges have-byer.

Have-byer i forstaden

Vest for Brøndbyvester var der et egnet område, og forbundet bad havearkitekten Erik Mygind udarbejde en plan for en have-by. Han lavede en utraditionel løsning, hvor haverne blev anlagt i cirkler, der hver blev delt i 24 “lagkagesnit”. Uden om cirklerne var der grønne plæner med plads til boldspil og leg. Inspirationen til denne form for inddeling af have-byerne kom, ifølge arkitekten selv, fra Brøndbyernes gamle landsbymiljø. Man kunne mødes med naboerne og skabe et sammenhold igennem landskabsarkitekturen.

Selvom have-byerne fremstår som et unikum, var de faktisk ikke de første runde haver i Danmark. I Nærum i slutningen af 1940’erne havde landskabsarkitekt C. Th. Sørensen tegnet og opført ”Haveforeningen for Nærum og Omegn”s utraditionelle haver. Hver enkelt have, i Nærum, er dog elipseformet, og haverne ligger uden det samme fasttømret fællesareal, som i Brøndbys Have-byer. Fra hver elipseformet have i Nærum, går man ud på et græsareal, men her er ikke et naturligt mødepunkt, hvor kolonisterne kommer ud og samles ved havelågen

C. Th. Sørensen havde faktisk også selv sat sit helt eget præg et andet sted i Brøndby. Han var nemlig også landskabsarkitekten bag Vestbadet.

Erik Mygind har uden tvivl været inspireret af Sørensens have-byer, men Mygind formåede også, at tilpasse idéen til Brøndbys historie med tanke på mødesteder, der indbyder til sammenkomster.

Brøndbyernes Have-by fik senere flere afdelinger på vestsiden af Søndre Ringvej. Her flyttede en del kolonihavefolk ind, som var blevet “hjemløse”, efter at haverne i Brøndbyøster blev nedlagt i takt med boligudbygningen dér. Navnet på én af have-byernes afdelinger, “Rosen”, tog de med sig.