Vesterled, Brøndbys første villakvarter

Af Nina Meta Sørensen, 2008.

Villakvarteret Vesterled var det første store område i Brøndby, der blev bebygget udenfor landsbyerne Brøndbyøster og Brøndbyvester. Det ligger i kommunens nordvestlige hjørne omkranset af vejene Søndre Ringvej, Park Allé og Banemarksvej.
I dag er det et område med mange forskellige huse, hvor ikke to er ens, så det er et spændende sted at gå tur. Men sådan var det langt fra i 1920, da udstykningen startede. Dengang, og i de følgende mange år, var området forblæst og øde uden hverken vand, kloak, elektricitet eller veje.

Historien om Vesterleds udvikling samt 50 historier om beboerne i flere generationer, kan læses i bogen ”Vesterled – Brøndbys vilde vesten”, som udkom den 29.august 2005. (Datoen var tilfældigvis den samme som i 1920, hvor salget af grundene startede). Jeg har indsamlet materialet og skrevet bogen, der sælges for 50 kr. på Forstadsmuseet og på bibliotekerne i Brøndby.

Kort fortalt om Vesterled
Jorden, der blev til Vesterled, var marker fra gården Ragnesminde, som i 1920 tilhørte godsejer Carl Gustav Knipschildt. Da han blev kontaktet af journalist ved Dagbladet Social-Demokraten, Hans Lundbeck, var han særdeles interesseret i at sælge jorden, fordi han manglede penge. De to dannede nu Interessentskabet Vesterled sammen med tre andre, og de satte en annonce i Social-Demokraten. Salget startede som nævnt den 29. august 1920, og det blev et stort tilløbsstykke, fordi kunderne strømmede fra København til Vesterled for at købe billig jord. De kørte med toget til Glostrup station og gik derfra videre til Vesterled. Det lykkedes dog aldrig at få solgt hele den planlagte udstykning. Den resterende jord blev brugt til landbrug, og blev siden til Brøndbys store industriområde, som nu bliver kaldt for Ragnesminde erhvervsområde. Coop ejer den oprindelige gård, Ragnesminde, hvor hovedbygningen er revet ned, men resten af bygningerne findes endnu på Vallensbæk Torvevej.

En Haveby
Hans Lundbeck ville udstykke Vesterled som en Haveby af idealistiske grunde, på samme måde som han havde været med til at udstykke tre tidligere Havebyer i København fra 1911 til 1917. Havebys tanken var fx, at beboerne skulle være selvforsynende med grøntsager, og det holdt i mange årtier, men i dag har næsten alle
i Vesterled fliser og prydhaver omkring huset.

Butikker
En Haveby skulle også have sine egne butikker, og i 1920’erne havde Vesterled flere marketenderier med dagligvarer. Siden har der været tre købmandsbutikker, en bager, et ismejeri og flere andre forretninger, som nu alle er lukket. De fleste forretninger var placeret omkring den store plads, der fra starten blev kaldt for Stævnet. Her bliver der stadig spillet fodbold, og som en nyere tradition også holdt et Loppemarked hver sommer. For et par år siden kom der igen liv i den tidligere slagterforretning på Vesterleds Alle 4, som nu hedder ”Express pizza”.

Husene
De fleste huse var dårlige og hjemmelavede, for når beboerne havde betalt grunden, havde de ikke mange penge tilbage til at bygge for. Her var som i det vilde vesten, og beboerne mindede også om nybyggerne. Kommunens andre indbyggere regnede dem ikke for noget, og dette ry holdt sig til helt op i 1960’erne. Der fandtes dog enkelte solide og dyre huse især i området Nordtoftevej, Hedegårds Alle og Østtoftevej. På Østtoftevej 18 blev fx villa ”Gryet” bygget i 1925. I 1950’erne blev mange af sommerhusene fra især 1930’erne udskiftet med helårshuse, og Vesterleds sidste sommerhus lå på Østervang 4 indtil 2008.

På Forstadsmuseet findes en mappe med oplysninger om Vesterleds mere end 400 huse. Oplysningerne fandt jeg undervejs, mens jeg arbejdede med bogen om Vesterled.