7. november 1952 stod to borgmestre sammen på en mark syd for Brøndbyøster. Det var Københavns Kommunes overborgmester, H.P. Sørensen og Brøndbyernes borgmester, Jens Christian Jensen. Her tog de første spadestik til det, der senere skulle blive Brøndbyskoven. De to borgmestre plantede hver et egetræ, som stadig den dag i dag står i Brøndbyskoven.
Før skoven
I tiden efter 1. Verdenskrig opkøbte Københavns Kommune store områder i omegnskommunerne, herunder også i Brøndbyernes Kommune. I kølvandet på 2. verdenskrig var det planen, at den store bolignød i hovedstadsområdet skulle afhjælpes ved at opføre boliger på flere af de jorde, som Københavns Kommune ejede bl.a. stykket syd for landsbyen Brøndbyøster.
Det var der ikke stor begejstring for i Brøndbyernes Kommune og på et forhandlingsmøde i slutningen af 1940’erne, i Brøndbyernes planafdeling, med besøg fra repræsentanter fra Københavns Kommune, skulle flere deltagere, herunder arkitekten Svend Høgsbro, have foreslået, at området syd for Brøndbyøster Landsby skulle udlægges som friareal, som f.eks. til skov, ifølge kommunens byplansarkitekt Jesper Termansen.
Men der havde faktisk været planer om at plante skov på Vestegnen, så Termansens forslag var ikke helt nyt. Allerede i 1930’erne var der i betænkningen ”Københavnsegnens Grønne Områder” stillet forslag om skovplantning i tilknytning til de større moser, med en del landbrugs- og gartnerijorde bibeholdt som en naturlig baggrund til bevaring af de gamle landsbymiljøer – som Brøndbyøsters landsbymiljø. Med ”Skifteforslaget til Egnsplanen for Storkøbenhavn” fra 1947 var der også en række logistiske udfordringer i forhold til den overordnede plan, som gjorde, at området syd for den gamle Brøndbyøster Landsby ikke kunne bruges til at etablere de mange boliger, som Københavns Kommune havde brug for. Derfor blev løsningen den naturlige – natur.
Anlæggelse og brug af skoven
10. september 1952 blev den endelige plan for Brøndbyskoven godkendt af Brøndbyernes Kommune og Københavns Kommune.
Begge kommuner skulle dele udgifterne til anlæggelse af skoven, og Københavns Kommune skulle inden 1. juli 1963 have overdraget arealerne til Brøndbyernes Kommune, som derefter alene ville stå for vedligeholdelsen og alle udgifter forbundet dertil.
Allerede i november samme år mødtes de to kommuners borgmestre derfor på arealet og plantede skovens to første træer. Dernæst fulgte en længere proces med beplantning af de 84 hektar, som varede indtil 1960. Det var dog først i 1964, at skoven blev åbnet for offentligheden. Træerne skulle lige have tid til at vokse sig stærke og modstandsdygtige, før de var klar til at modtage folk.
Åbningen foregik uden noget større festivitas, der skete det, at ”Adgang forbudt ”-skiltene blev fjernet i vinterhalvåret, og så var skoven ellers åben.
I dag står Brøndbyskoven som en rekreativ grøn perle, der fremstår som en naturlig skov, der ikke afspejler sit udgangspunkt som menneskeskabt skov. Brøndbyskoven er i dag vokset sammen med den senere anlagte Bakkeskov, og tilsammen udgør de to skove et areal på 154 hektar grøn oase.
