De gamle stuer

Resumé

På den trafikerede hovedvej, Gammel Køge Landevej, ånder der ikke meget fred, ro og idyl i dag, men for omkring 100 år siden og i en lang årrække frem, så var der flere steder langs hovedvejen, der tiltrak folk som ville ud af byen og nyde deres sparsomme fritid.

Dette er historien om et af de steder.

Strandholm Bad

De Gamle Stuer var ikke det oprindelige navn til den fascinerende kro. I 1915 åbnede en tidligere løjtnant ved Næstved Dragoner, og modtager af ridderkorset, Johannes R. Holm, en kro, sammen med sin hustru, Agathe Holm. Den fik navnet Strandholm Bad. Strandholm Bad blev i de to første år kørt som en afholdsrestaurant, men i 1917 blev det muligt at købe spiritus på stedet. Holm var en stolt mand, som senere fremhævede, at der ikke havde været hverken øl eller kaffeindskrænkninger under 1. Verdenskrig og at kaffen på Strandholm Bad aldrig havde været brygget på erstatningskaffe. På menuen stod der, udover kaffe, smørrebrød, kage, øl og vin, men det blev fra starten fremhævet, at det desuden var muligt at medbringe egen mad, hvis det var hvad finanserne var til.

Strandholm Bad var dog ikke kun et spisested, det var hele tre attraktioner i ét. Udover at servere forfriskninger, så var Strandholm Bad en badeanstalt, som navnet antyder, og en form for primitivt privatmuseum.

Strandholm Bad “museum”

Johannes R. Holm havde startet en dragonsamling, inspireret af sin tid i Næstved Dragoner. Samlingen bestod af hilsner og genstande sendt til ham fra alle landets dragoner. Udover den militære genstandssamling havde Holm også en samling af genstande der beskrev bondelivet, som faldt i tråd med Strandholm Bads ydre udseende. Der var kobber, messing og træting på væggene, som fortalte om bondelivet i gamle dage. En af den samlings fineste genstande var en messingbeslået dragkiste fra 1801, der indeholdte ældre kvindeundertøj med broderier og brudeskørter.

Strandholm Bads badefaciliteter 

Badefaciliteterne hos Strandholm Bad var meget populære. Strandholm bad kunne reklamere med, at de havde en 700 alenlang badebro, som var Danmarks længste. 700 alen svarer ca. Til 400 meter i dag. Under sikringsstyrkens indkaldelse i 1. Verdenskrig benyttede soldaterne, som var indkvarteret i nærområdet, sig af badebroen til deres daglige formiddagsbad. På de travle og varme sommersøndage kunne Strandholm Bad godt havde omkring 1600 besøgende, som nød godt af de omkring 50 løvlysthuse, der var i den skyggefulde have, på vej ud til badebroen

De besøgende 

De besøgende til Strandholm Bad talte en del militærpersoner, især militære personer med tilknytning til Vestfront kommandoen, især dem som var kommet til området efter anlæggelsen af Avedøre Flyveplads, på den modsatte side af Gammel Køge Landevej, i 1916. Strandholm bad førte en gæstebog igennem mange år og i den kan man bl.a. læse, at den daværende Kronprins Frederik, senere Kong Frederik 9., Prins Viggo og Prins Aage også har lagt vejen forbi. Derudover slog flere forfattere, kunstmalere, skuespillere, præster, læger, journalister, kontorfolk og handlende vejen forbi, herunder Kjeld Petersen, som igennem en årrække indgik i en komiker-duo med Dirch Passer.

Fra Strandholm Bad til De Gamle Stuer

På et tidspunkt skifter Strandholm Bad navn til De Gamle Stuer. Vi ved desværre ikke hvornår, eller hvorfor, men vi går stærkt ud fra, at Strandholm Bads genstandssamling har gjort stedet kendt som De Gamle Stuer i folkemunde. Der findes en fotografi af en ældre Holm, som står foran bygningsværket, hvor indgangsskiltet har navnet De Gamle Stuer, så vi går ud fra, at det skiftet navn engang før 1943, hvor Johannes R. Holm dør.

Stedet bliver købt af Sigurd Harksen i 1950 og i årene op til Harksens køb, er det lidt uvist om stedet det er Holms enke der driver stedet videre eller hvad der sker med det, for der er i årene 1945-1948 kun 15 gæstebogsindlæg og meget få oplysninger at finde ellers.

Efter Harksen har overtaget, optræder beværtningen som De Gamle Stuer på postkort fra 1950.

Sigurd Harksen og hustruen Eva

Sigurd Harken stak til søs som 14-årig, og kom til Amerika hvor han arbejdede indtil udbruddet af 1. Verdenskrig. Her tjente han i USAs marine. Først i 1937 vendte han tilbage til Danmark, med sig medbragte han sig en samling af kuriositeter, som han fortsatte med at samle på i Danmark. I 1944 bliver han gift med Eva, som i sin ungdom spillede piano i et omrejsende restaurationsorkester. Hun samlede desuden på mottoer, ordsprog og lignende, hvilket også fremgår af De Gamle Stuers gæstebøger efter 1950, hvor ægteparret køber beværtningen.

Efter Harksen overtager De Gamle Stuer, slår han sine samlinger sammen med Holms samling af Bondeting – Dragonsamlingen var ved Holms død sendt til Næstved Dragoner. Med Harksens samling af snurrepiberier, skibsmodeller, almueredskaber, smykker og meget mere, så nåede samlingen op på omkring 10.000 genstande. Af disse genstande var der 7873 snurrepiber, som Harksen også berettede om i udsendelsen “Snurrepiber fra hele verden. Besøg hos en samler”, der blev sendt i april 1952.

I forhold til forfriskninger, lod ægteparret Harksen stadig folk medbringe egen mad og drikke, på trods af, at Fru. Harksens opskrift på æggekage var så god, at den var blevet inkluderet i en tysk kogebog, MED billede, som var meget fornemt dengang. Efter sigende skulle Hr. Harksen også have været europamester i tilberedning af æggekage engang.

Fru Harksen havde selvfølgelig også et motto om æggekage og kærlighed; “Det er med æggekage som med ægtemænd – behandles de forkert, bliver de flade og kedelige”

På dette tidspunkt eksisterer den gamle badebro ikke mere, men stedet er stadig et eftertragtet udflugtsmål for badegæster, der bader fra stranden.

Sigurd Harksen dør allerede i 1957, hvorefter Eva Harksen fører stedet videre i en årrække, med nedskaleret menukort og serveringsmuligheder. I 1970 sælger hun både samling og De Gamle Stuer

Lad os slutte af med et en tekst fra Fru Harksen i gæstebogen i 1951:

“Velkommen i de gamle stuer! Hyg jer blot ved arnens luer. Kommer du en anden gang – måske du får en lille sang! Tag med dit barn og viv så bliver her mere liv – lad kaffen dig smage – vend tilbage!

 

- Læs hele historien herunder

På den trafikerede Gammel Køge Landevej ånder der ikke meget fred, ro og idyl i dag, men for omkring 100 år siden og i en lang årrække frem, var der flere steder langs hovedvejen, der tiltrak folk, som ville ud af byen og nyde deres sparsomme fritid.

Dette er historien om et af de steder.

Strandholm Bad

De Gamle Stuer var ikke det oprindelige navn til den fascinerende kro. I 1915 åbnede en tidligere løjtnant ved Næstved Dragoner og modtager af ridderkorset, Johannes R. Holm, en kro, sammen med sin hustru, Agathe Holm. Den fik navnet Strandholm Bad. Strandholm Bad blev i de to første år kørt som en afholdsrestaurant, men i 1917 blev det muligt at købe spiritus på stedet. Holm var en stolt mand, som senere fremhævede, at der ikke havde været hverken øl eller kaffeindskrænkninger under 1. Verdenskrig, og at kaffen på Strandholm Bad aldrig havde været brygget på erstatningskaffe. På menuen stod der, udover kaffe, smørrebrød, kage, øl og vin, men det blev fra starten fremhævet, at det desuden var muligt at medbringe egen mad, hvis det var hvad finanserne rakte til.

Strandholm Bad var dog ikke kun et spisested, det var hele tre attraktioner i ét. Udover at servere forfriskninger, var Strandholm Bad en badeanstalt, som navnet antyder, og en form for primitivt privatmuseum.

Strandholm Bad “museum”

Johannes R. Holm havde startet en dragonsamling inspireret af sin tid i Næstved Dragoner. Samlingen bestod af hilsner og genstande sendt til ham fra alle landets dragoner. Udover den militære genstandssamling havde Holm også en samling af genstande, der beskrev bondelivet, som faldt i tråd med Strandholm Bads ydre udseende. Der var kobber, messing og træting på væggene, som fortalte om bondelivet i gamle dage. En af den samlings fineste genstande var en messingbeslået dragkiste fra 1801, der indeholdte ældre kvindeundertøj med broderier og brudeskørter.

Strandholm Bads badefaciliteter 

Badefaciliteterne hos Strandholm Bad var meget populære. Strandholm bad kunne reklamere med, at de havde en 700 alenlang badebro, som var Danmarks længste. 700 alen svarer ca. til 400 meter i dag. Under sikringsstyrkens indkaldelse i 1. Verdenskrig benyttede soldaterne, som var indkvarteret i nærområdet, sig af badebroen til deres formiddagsbad. På de travle og varme sommersøndage kunne Strandholm Bad havde omkring 1600 besøgende, som nød godt af de omkring 50 løvlysthuse, der var i den skyggefulde have, på vej ud til badebroen.

De besøgende 

De besøgende til Strandholm Bad talte en del militærpersoner, især militære personer med tilknytning til Vestfront kommandoen, især dem som var kommet til området efter anlæggelsen af Avedøre Flyveplads, på den modsatte side af Gammel Køge Landevej, i 1916. Strandholm bad førte en gæstebog igennem mange år og i den kan man bl.a. læse, at den daværende Kronprins Frederik, senere Kong Frederik 9., Prins Viggo og Prins Aage også har lagt vejen forbi. Derudover slog flere forfattere, kunstmalere, skuespillere, præster, læger, journalister, kontorfolk og handlende vejen forbi, herunder Kjeld Petersen, som igennem en årrække indgik i en komiker-duo med Dirch Passer.

Fra Strandholm Bad til De Gamle Stuer

På et tidspunkt skiftede Strandholm Bad navn til De Gamle Stuer. Vi ved desværre ikke hvornår, eller hvorfor, men vi går stærkt ud fra, at Strandholm Bads genstandssamling har gjort stedet kendt som De Gamle Stuer i folkemunde. Der findes et fotografi af en ældre Holm, som står foran bygningsværket, hvor indgangsskiltet har navnet De Gamle Stuer. Derfor går vi ud fra, at navneskiftet skete engang før 1943, hvor Johannes R. Holm døde.

Stedet blev købt af Sigurd Harksen i 1950 og i årene op til Harksens køb, er det lidt uvist om stedet det var Holms enke der drev stedet videre eller hvad der sker med det, for der er i årene 1945-1948 kun 15 gæstebogsindlæg og meget få oplysninger at finde ellers.

Efter Harksens overtagelse, optræder beværtningen som De Gamle Stuer på postkort fra 1950.

Sigurd Harksen og hustruen Eva

Sigurd Harken stak til søs som 14-årig, og kom til Amerika hvor han arbejdede indtil udbruddet af 1. Verdenskrig. Her tjente han i USAs marine. Først i 1937 vendte han tilbage til Danmark. Med sig medbragte han sig en samling af kuriositeter, som han fortsatte med at samle på i Danmark. I 1944 blev han gift med Eva, som i sin ungdom spillede piano i et omrejsende restaurationsorkester. Hun samlede desuden på mottoer, ordsprog og lignende, hvilket også fremgår af De Gamle Stuers gæstebøger efter 1950, hvor ægteparret havde købt beværtningen.

Efter Harksen overtager De Gamle Stuer, slår han sine samlinger sammen med Holms samling af almueting – Dragonsamlingen var ved Holms død sendt til Næstved Dragoner. Med Harksens samling af snurrepiberier, skibsmodeller, almueredskaber, smykker og meget mere, nåede samlingen op på omkring 10.000 genstande. Af disse genstande var der 7873 snurrepiber, som Harksen også berettede om i radio-udsendelsen “Snurrepiber fra hele verden. Besøg hos en samler”, der blev sendt i april 1952.

I forhold til forfriskninger lod ægteparret Harksen stadig folk medbringe egen mad og drikke, på trods af, at Fru. Harksens opskrift på æggekage var så god, at den var blevet inkluderet i en tysk kogebog, MED billede, som var meget fornemt dengang. Efter sigende skulle Hr. Harksen også have været europamester i tilberedning af æggekage engang.

Fru Harksen havde selvfølgelig også et motto om æggekage og kærlighed: “Det er med æggekage som med ægtemænd – behandles de forkert, bliver de flade og kedelige”

På dette tidspunkt eksisterer den gamle badebro ikke mere, men stedet var stadig et eftertragtet udflugtsmål for badegæster, der badede fra stranden.

Sigurd Harksen døde allerede i 1957, hvorefter Eva Harksen førte stedet videre i en årrække med nedskaleret menukort og serveringsmuligheder. I 1970 solgte hun både samling og De Gamle Stuer

Lad os slutte af med et en tekst fra Fru Harksen i gæstebogen i 1951:

“Velkommen i de gamle stuer! Hyg jer blot ved arnens luer. Kommer du en anden gang – måske du får en lille sang! Tag med dit barn og viv så bliver her mere liv – lad kaffen dig smage – vend tilbage!”