Efter Anden Verdenskrig blev det de store byudviklingsplaner for Storkøbenhavn, der dominerede udviklingen i Brøndby Strand. Særligt Køge Bugt-loven fra 1961 fik afgørende betydning. 10 nye byer langs Køge Bugt skulle afhjælpe bolignøden i København og sikre velfærd til alle.

I Brøndby Strand blev det til Brøndby Strand Parkerne, der blev opført i 1968-1974. En to kilometer lang esplanadeby med 12 højhuse. Brøndby Strand Parkerne skulle dække alle livets behov og sikre det gode liv i forstaden med alle moderne bekvemmeligheder som S-tog til døren, grønne områder og store, lyse lejligheder. Det blev kaldt en vugge-til-grav-by.

Brøndby Strand Parkerne blev opført med tidens fremmeste metoder: montagebyggeri i beton. Arkitekten bag, Svend Høgsbro, havde et arkitektonisk ideal om at bygge så varieret og med så mange facadeforskydninger som muligt, og Brøndby Strand Parkerne blev betragtet som en modig og avantgardistisk løsning på 1960’ernes boligmangel.

Oprindeligt stod højhusene i den rene, rå beton uden de farvede altaner. Arkitektens ideal var, at boligområdet fik masser af beplantning, hvor betonen var den bedst tænkelige baggrund for naturens farvesymfoni.

Brøndby Strand Parkerne udgør i dag Køge Bugt-planens mest ikoniske by, hvis højhuse kan ses på lang afstand. Desværre er de fem østligste højhuse forurenet med miljøgiften PCB, og de skal derfor rives ned.