Historien om Jens Johannes Petersen og hans familie af Paul Kühle efter interview med Jens Johannes Petersen

Skelgård: Nu i Avedøre, indtil 1980 med i Brøndbyøster. Matr. 12 og 33 B af Brøndbyøster by og sogn

Iflg. Danske gårde, udgivet omkring århundredeskiftet 1899 til 1900, omtales Skelgården som Søndergård Brøndbyøster.

Min farfar Jens Pedersen fra Ærtegård i Brøndbyvester var gift med Johanne Kirstine fra Hvedegård i Brøndbyvester.

Da de køber Skelgården ved deres giftermål i 1886 var de ikke unge. Min farfar var født i 1841 og min farmor i 1856.

Skelgården var faldefærdig, og straks efter overtagelsen måtte de bygge en staldlænge. Denne længe lå så alene nord for den gamle gård i 4-5 år, hvorefter min farfar byggede en trælade vinkelret på staldlængen. Efter få år, i 1894, blev det også nødvendigt med et nyt stuehus.

Det nye stuehus blev bygget, hvor det gamle stuehus lå, som så skulle fjernes; men kloge hoveder mente, at det gamle hus kunne rulle i vinkel på den nye ladelænge og fremdeles bruges til folkeværelser – vaskehus mm.

Byggeriet tog sin begyndelse, og der blev anbragt særlige ruller under huset. Det gik godt men langsomt hen ad vejen, men så knækkede den ene rulle af og styrtede sammen, men huset det kom på plads og stod helt frem til nedrivningen i 1980´erne.

Der var stor pressedækning omkring dette, der jo kun lykkedes delvis. Stuehuset blev reddet ved en brand i 1962.

Nu blev så det nye stuehus bygget, det hus står endnu den dag i dag. Huset blev reddet ved branden i 1962, men stalden og laden brændte, skiffertaget er det oprindelige fra 1894. Det var gode materialer dengang. Nyt tag igen i 2007.

Prisen på det nye Stuehus var 4.000 kr. Stald og lade kostede også 4.000 kr.

På grund af det delvis mislykkede rulningsforsøg var dette omkostningsfrit.

I 1916 dør min farfar og farmor med 3 ugers mellemrum og min far Niels Christian Pedersen, der er den næstældste, født i 1889, overtager nu Skelgården.Til gården hørte huset, lige øst for stuehuset. Det var et vinkelhus (muligvis et aftægtshus).

Den østre vinkel blev revet ned i 1947, men den vestre vinkel – stuehuset – står stadig.

Huset ved siden af Skelgården tilhørte Niels og Moren Gliss, som ofte var på gården, hvor de hjalp til.

Moren Gliss malkede således morgen og aften. Gliss havde en stor børneflok og var meget hos mine bedsteforældre. Det var et gensidigt hjælpsomt forhold.

Til gården hørte også en udlod matr. nr. 33B af Brøndbyøster (nu haveforeningen Kettehøj) og i 1937 solgte min far så Skelgården til Københavns kommune. Udlodden skilles fra og sælges først af min mor i 1965 til Dansk Kolonihaveforbund.

Vejen fra gården langs nordsiden af Avedøre By går fra Glisses skel til Brøndbyøstervej, en toft. Denne toft var der hævd på, og de hørte til de 2 stuehuse ved Skelgården og Glisses hus og hørte til Brøndbyøster. Folk, der var gående havde ret til at anvende vejen, hvis de havde ærinder eller skulle i Brøndbyøster Kirke.

Skelgården blev drevet som alm. landbrug. Afgrøder og kød blev solgt i København. Overskud af hø og halm blev også solgt i København. Derfor var der et lidt mindre husdyrhold.

Under anden verdenskrig dyrkedes også tobak og hør, men straks efter krigen stoppede det igen. Det var ikke givtigt mere.

Jeg Axel Pedersen overtog nu gården i forpagtning i 1953 ved min fars død. Jeg og min familie fraflyttede Skelgården i 1969.

Ejendommen: Skelgården

Min farfar gav 37.000 kr. for den i 1886.

Min far gav 57.000 kr. for den i 1916 for de 28 Tdl. 62.000 kr.

Salget til Københavns kommune af udlod i 1966 til Kettehøj kan jeg ikke oplyse.

Skelgårdens adresse er i dag Stavnsbjergvej 20.

Glisses adresse er i dag Stavnsbjergvej 22.