Et mælkeri er for mange i dag et meget fremmed ord. Men i slutningen af 1800-tallet var det et nyt, specialiseret erhverv, som var dukket op i Hvidovre.
Mælkemarkedet i 1800-tallet
I takt med Københavns voldsomme vækst i slutningen af 1800-tallet steg også behovet for mere mælk. Dog kunne Københavns egenproduktion ikke følge med, så afsætningsmulighederne for omegnens bønder blev attraktive. Mælkemarkedet var blevet storbusiness og det forløb sig ikke uden drama. Flere avisartikler fra samtiden beretter om beskyldninger og retssager om forfalsket mælk, f.eks. kunne man i Dags-telegraphen i maj 1879 læse følgende;
”Efter Begjæring attesteres, at der under den Undersøgelse, som i sidste Januar Maaned blev foretaget her ved Birket i Anledning af en Anmeldelse fra Mælkeforpagter Niels Bonavendt af Hvidovre, at den til ham fra Gaardmand Morten Petersen af samme By leverede Mælk var forfalsket, ikke fremkom noget som helst om, at enten Gaardmand Morten Petersen eller hans Hustru havde Del i den skete Forfalskning, hvorimod det blev fuldstændig oplyst, at den hos dem tjende Pige, Birthe Margrehte Larsen, havde blandet Mælken med Vand for at undgaa Skænderi, at hun ikke forstod at malke Køerne rent.”
Dette var langt fra en enestående hændelse i samtiden. Mælkeforfalskning forekom af flere omgange og af flere forskellige grunde. Det kunne også være, at mælkerierne ikke kunne imødekomme kundernes behov og derfor fortyndede mælken eller fløden, så der var mere til alle.
Hvad er et mælkeri?
Et mælkeri er en af de første betegnelser for et mejeri – altså en virksomhed der fremstiller mælk, ost og andre mælkeprodukter af råmælk. Mælkerierne skød op i hobetal i hovedstadens omegnskommuner, også her i Hvidovre. I Hvidovre var der primært to måder at drive mælkeri på; Enten blev mælkeriet en del af gårdens drift, eventuelt med en mælkeforpagter lokaliseret på gården, eller også blev der etableret selvstændige mælkerier, hvortil mælken fra en eller flere gårde blev fragtet. Arbejdet med forarbejdningen af råmælken foregik i mælkekældre, eller afdelinger af huset, hvor gulvet var nedsunket, så temperaturen kunne holdes nede.
Mælkeforpagterhuset i Hvidovregade
På Hvidovre Torv er det i dag ikke muligt at se det, men omkring år 1909 lå her et mælkeforpagterhus. Det var før, at torvet blev anlagt, mens landsbymiljøet var stadig dominerende i området. På den daværende adresse Hvidovregade 2, boede Lars Peter Mortensen, sammen med sin hustru, Anna Boline Mortensen. Parret havde fire små børn, som alle var født i de første år af 1900-tallet.
Livet som mælkeforpagter indebar den logistiske opgave, at distribuerer de færdigproducerede mælkeprodukter rundt til kundekredsen, hvilket også bragte mælkeforpagterne til København. Som de praktiske folk de var dengang, så bragte mælkeforpagterne husholdningsaffald fra København med tilbage til Hvidovre, til opfodring af svin.
Om der har været urent trav, forfalsket mælk eller andet snavs, forbundet med mælkeforpagterhuset under Lars Peter Mortensen, har vi, på Forstadsmuseet, ikke kunne finde ud af. Så vi må gå ud fra, at der har været ren mælk i flaskerne.
