Hjemmeværnet fra 1990 og frem

Af: Søren Østergaard: Træk af Hjemmeværnets historie  

Efter Berlinmurens fald i 1990 var verden ikke længere den samme. Trusselsbilledet blev med kollapsen af det tidligere Sovjet væsentligt anderledes.

Før murens fald kunne man regne med en angrebstid på min. 10 minutter, brug af atomvåben, biologiske og kemiske våben, en overvældende panser- og infanterislagkraft rettet mod specielt Jylland gennem Vesttyskland og et amfibiebåret kileangreb fra Sydøstsjælland med det formål at skære Sjælland over i en nord – syd gående akse. Nu kunne man regne med en varslingstid på helt op til 10 år.

En lang mobiliseringstid, der ikke krævede det traditionelle hjemmeværn. Netop den hurtige mobiliseringstid var hjemmeværnets store force. I værnets storhedstid i 1970’erne og 1980’erne var ca. 80.000 mand udstyret med våben og ammunition. Hjemmeværnet var således ikke underlagt krisestyrings-betragtninger. Den lange varslingstid krævede dog ikke et højt beredskab, og hjemmeværnet måtte ved starten af årtusindeskiftet se i øjnene, at den fremtidige vægt ville blive lagt på hjælp til politi og andre myndigheder ved større katastrofer og bevogtningsopgaver. Samtidig kunne marinehjemmeværnet se frem til fortsat at løse farvands- og havneovervågning og søredning. Opgaver de hidtil havde løst sideløbende med deres forsvarsberedskab.

1995

Med nedlæggelsen af Avedørelejren bliver Distrikt VI hjemløst og flytter sammen med distriktsdepotet til Fabriksparken i Glostrup.

Julebæk sælges, idet politiskolen opsiger lejeaftalen, og det økonomiske grundlag for videre drift forsvinder. Køber er – af alle – TVIND.

I stedet erhverves “Hjartemål” i Nordsjælland der stadig er PO-skole.

1999

50 års jubilæum og 50 års-tegnet indføres. Stor fest i Tivolis Koncertsal med 1800 deltagere.

2003

6610 Hvidovre og Kompagni 6302 Rosenørn sammenlægges til 6612 Hvidovre.

Rosenørn er det oprindelige Daells Kompagni med dengang Palle Daell, efterkommer af stifterne, som kompagnichef.

Af de mere kuriøse beretninger fra dette kompagni (og anden i Daelis) var at daværende direktør Prime i slutningen af halvtredserne forærede KMP 3 Otterup-rifler der stadig anvendes ved juleskydninger.

Lokalforsvarsregion København oprettes i 2001 på de gamle militærregion VI og hjemmeværnsregion VI.

Militærregion VI

Ryvangen
København
Amager
Køgebugt
Jonstrup
Nordsjælland

Hjemmeværnsregion VI

6601 Stabskompagni
6602 Frederiksberg Slot, Områdekompagni Frederiksberg og del af Valby
6605 Brøndby
6611 Brøndby
6612 Hvidovre
6630 A Frederiksberg
6631 A Hvidovre
HVF 366 Brøndby

6604, 6609 og 6618 sammenlægges til 6605 med mere end 200 medlemmer.

Tjenestestedkorpset nedlægges den 1. april 2004.

Nærmer Hjemmeværnet sig “Territorial Army” ?

2004

Motoriserede opklaringsenheder.

Forsvaret lånte i 2004 granatkastere af hjemmeværnet til den internationale styrke i lraq, og i 2005 lånes 440 par natbriller.

2 KMP i det sønderjyske godkendt i 2005 til at operere som infanteri i kompagniramme.

2005

57000 medlemmer.

Forsvarsforliget 2005-2009.

Hjemmeværnets indsatsstyrke (den gamle 3000 mandsstyrke fra 1999).

Forventede tal:

Det aktive Hjemmeværn (ca. 33 %).
Hjemmeværnets reserve (ca. 66 %) skal minimum godskrives for 24 timer. Har kun uniform udleveret.

Nye Uddannelsesmoduler:

Brand: 18 timer.
Redning: 20 timer.
Miljø: 18 timer.
Almindelig hjælp til politiet: 10 timer.

Aldersmæssigt fordeler medlemmerne sig således:

6 % er under 25 år.
61 %t af medlemmerne er mellem 25 og 50 år.
33 % er ældre end 50 år.

Der er ca. 57.000 medlemmer af hjemmeværnet. Heraf er ca. 8.700 kvinder.

Hærhjemmeværnet i tal

5 lokalforsvarsregioner
24 distrikter inklusiv Bornholms Værn
Ca. 360 kompagnier
Der er ca. 44.000 medlemmer af hær hjemmeværnet. Heraf er ca. 5.900 kvinder.

Flyverhjemmeværnet er opdelt i:

– 2 distrikter
– 1 afsnit
– ca. 78 eskadriller

Der er ca. 6.500 medlemmer af flyverhjemmeværnet. Heraf er ca. 1.700 kvinder.

Marinehjemmeværnet er opdelt i enheder på:

– 2 distrikter
– 43 flotiller
– 30 fartøjer

Der er ca. 4.700 medlemmer af marinehjemmeværnet. Heraf er ca. 800 kvinder.

Virksomhedshjemmeværnet i tal

Virksomhedshjemmeværnet består af fem grene, der alt i alt har oprettet enheder på ni virksomheder.

Jernbanehjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder:

DSB
Arriva
Banestyrelsen
Telehjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder:
TDC A/S
Posthjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder:
Post Danmark A/S
Securitas-hjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder:
Falck Securitas
El-hjemmeværnet har enheder på følgende virksomheder:
ENERGI E2, Asnæs-værket
ENERGI E2, Kyndby-værket
Københavns Energi
ELSAM, Enstedsværket.

Der er ca. 1.700 medlemmer af virksomhedshjemmeværnet. Heraf er ca. 250 kvinder.

Truslen

Man kan mene meget om, hvad den reelle trussel under den kolde krig var.

At Danmark lå meget risikabelt (og attraktivt) set med NATO – øjne. Fra Bornholm havde forsvaret øjne og ører langt inde i WAPA, hvilket blev brugt som bytteobjekt for efterretninger fra andre NATO-partnere.

Danmark lå som en prop i Østersøen og lukkede Østersøflåden inde. Danmark levede livet farligt.

Der var tegn på at Sovjet ville gøre meget for at undgå at krænke Sveriges neutralitet, mens det traditionelt og strengt neutrale Schweiz ville “ryge med i købet”.

Der er ingen tvivl om, at Cuba-krisen var reel. Man bevægede sig helt ude på kanten. Arkiverne fra det gamle øst afslører med al ønskelig tydelighed, at atom-krig var på programmet. Udgivelsen af Nød-frimærket og pjecen “Hvis Krigen kommer” er eksempler på situationens alvor.

Alle WAPA-pagt øvelser indeholdt tidlig brug af A-våben, medens B og C kampmidler ikke anvendtes i væsentlig grad på trods af at WAPA havde meget store mængder oplagret.

Op gennem 60’erne blev der opereret med, at styrken, der skulle besætte Danmark havde 100 taktiske atomvåben fra 20-100 kiloton til rådighed. De skulle i begyndelsen indsættes fra angrebets dag 1, hvilket op gennem 70’erne ændredes til, at Danmark først skulle angribes på 3. dagen. Brugen af atomvåben blev dog nedtonet lidt.

Dog blev der generelt opereret med forholdsvis for store våben.
Langelandsfortet skulle sættes ud af spillet med en 75 kiloton bombe, hvor en 1 kiloton ville være rigeligt. 75 kiloton ville medføre ødelæggelse af alt i en 5 km. radius og ubeboelige huse i 14 km. radius. Hertil kom tabene forårsaget af nedfald.

Nedfald og bombestørrelser var i øvrigt ikke noget der bekymrede WAPA før efter Tjernobyl i 86.

Strategien ændrede sig til, at der i Danmark skulle kastes to større “advarselsbomber” over Esbjerg og Roskilde.

Spionage

5. kolonne og regulær spionage var et emne, og enhver god hjemmeværnsmand havde et meldenummer i lommen, hvortil han til FET kunne indberette “blå plader’.

Dette medførte en rimelig kortlægning af ambassadebilernes færden, og dermed et billede af fra hvilke akser man kunne påregne et evt. angreb.

De fremmede styrker og deres udrustning kendte vi, og vi vidste at WAPA havde en overvægt i konventionelle styrker på fra 3:1 til 6:1 (kampvogne). Tommelfingerreglen sagde, at en angriber skal have styrkeforholdet 3:1.
Det har i arkiverne vist sig, at man påregnede et lynangreb med kampvogne, understøttet af atomvåben. En fremrykkehastighed på 80-100 km. om dagen, hvilket ville indebære, at alle modstandslommer blev omgået i det første angreb. Derefter nedkæmpelse af angrebets 2. og 3. echelon.

Jylland skulle således være faldet på angrebets 10. dag.

Angrebet ville blive ført nord om Lübeck, hvorved man kunne lægge stort pres på jyske brigade og samtidig undgå den nok noget stærkere 6. tyske brigade vest for Lübeck. Samtidig havde man en vis garanti mod at blive mødt af atomvåben mod danske styrker. Om den 6. tyske brigade kunne og ville have leveret atomvåben mod WAPA styrker på dansk foranledning er dog uvist.

Modtagelse af NATO, bortset fra brandkorpset; skulle vanskeliggøres ved ødelæggelse af Esbjerg med atomvåben. Yderligere skulle de jyske flyvestationer, flåden og større modtagehavne ødelægges.

Endelig ville atomvåben blive anvendt ved landgang på Falster og Sydsjælland.

Kunne Hjemmeværnet have gjort en forskel?

Litteratur.:  Søren Østergaard: Træk af Hjemmeværnets historie  2005
Hvidovre/Avedøre gruppen Åbo med flere.