Vestegnens modstandsbevægelses organisation
Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Brøndbyerne udgjorde afsnit 6 i den københavnske region i modstandsbevægelsens organisation, region 6. I begyndelsen kneb det med at få arbejdet i afsnittet til at fungere, og først da ingeniør Preben L. Hee blev flyttet til afsnit 6 fra afsnit 5 i 1944, kom der orden på forholdene.
Afsnit 6 havde i efteråret 1944 fire kompagnier med i alt ca. 800 mand. Ved befrielsen i 1945 lå tallet på mellem 1200 og 1600 mand.
Region 6 opdelt i 4 kompagnier
Afsnittet var delt i fire kompagnier: Rødovrekompagniet med Hans Friis Jensen som leder, Hvidovre Kompagni under ledelse af Søren Thorsen, Glostrupkompagniet ledet af Gunnar Jensen og endelig Islevkompagniet (eller Rødovre Kommunistiske Kompagni) under ledelse af Freddy Olsen. Herudover fandtes to politikompagnier.
Drama i Hvidovre
I foråret 1944 blev premierløjtnant Arthur Nielsen afsnitsofficer og kaptajnløjtnant E. Condill næstkommanderende for afsnit 6. I seks uger boede Arthur Nielsen i en villa i Hvidovre, hvor han også havde afsnitscentral.
Natten til den 28. februar blev der foretaget en razzia, efter at Arthur Nielsen var blevet stukket. Han forsvarede sig, og flere tyskere blev dræbt, men det lykkedes tyskerne at ramme Arthur Nielsen. Også hans værtinde i huset blev dræbt ved skyderiet. Det var det tyske politi, Gestapo, der stod bag drabet. Bagefter gennemgravede de husets have for at finde skjulte våben og sprængte til sidst hele huset i luften.
Arthur Nielsen blev afløst som delingschef af premierløjtnant H. A. I. Petersen. Han fik oprettet en ventegruppe – en såkaldt O-gruppe – der bl.a. fik til opgave at beskytte Herstedvester Radiostation efter befrielsen.
Hvidovre Kompagni
Hvidovre Kompagni havde Svenning Lykke Petersen (med dæknavnet: “Søren Thorsen”) som chef. Han var flyttet til Hvidovre i 1941 og kom gennem gymnastikforeningen ved Holmegårdsskolen i forbindelse med de andre medlemmer i modstandsgruppen. Anders Kristian Olsen blev tilknyttet militærgrupperne i Hvidovre fra 1944. Han blev arresteret i sit hjem og skudt under en tysk gengældelsesaktion, og ligger begravet på Hvidovre Kirkegård.
Rødovrekompagniet bestod af ca. 100 mand i tre delinger, under ledelse af lærer Frits Jensen. En 4. deling kom til i efteråret 1944, under ledelse af Knud Petersen. Efter den 19. september 1944 kom der yderligere en politideling til, og en spejdertrop kom til at udgøre 6. deling.
Rødovre Kompagni
Et særligt rødovrekompagni, Rødovre Kommunistiske Kompagni (RKK) havde en meget aktiv styrke, som bl.a. samarbejdede med en gruppe på Stevns, der modtog og nedkastede våben. Men kompagniets medlemmer stjal også våben fra tyskere på gaden eller på restauranter.
Glostrup Kompagni
Glostrup Kompagniet omfattede i oktober 1944 en deling i Brøndby Strand og Vallensbæk Strand, 2 delinger i Glostrup, 2 delinger i Herstedvester (hovedsagelig omkring Vridsløselille), 1 deling i Brøndbyvester og 1 deling i Taastrup. Chefen for kompagniet, intendanturløjtnant Petersen, blev i oktober 1944 arresteret af tyskerne, og premierløjtnant H. G. P. Jensen overtog ledelsen.
Våbenmangel i modstandsbevægelsen
Gruppen i Brøndby Strand var en ren ventegruppe, og udførte ikke sabotagehandlinger. Det skyldtes især, at der var mangel på våben. Andre af grupperne havde våben, og f.eks. var der et våbendepot på Herstedvester Skole, hvor de blev opbevaret på loftet. Da tyskerne i august 1943 beordrede, at alle private våben skulle afleveres, blev mange af dem samlet i Vridsløselille Statsfængsel. Men ved hjælp af én af fængslets madvogne, blev en del af disse våben smuglet ud af fængslet, og opbevaret i en nærliggende villa.
Manglen på våben var et stort problem i afsnittet. Man forsøgte at finde en egnet plads, hvorfra man kunne modtage våben, nedkastet af engelske fly. Det lykkedes at udpege en plads ved godset Benzonsdal sydvest for Taastrup. Pladsen fik kodenavnet “Frida”, og man lyttede efter kodemeddelsen “Hilsen til Frida” i den engelske radio, men pladsen nåede aldrig at komme i brug inden befrielsen.
Der var også mangel på cykeldæk. Dem fik man fat i ved at stjæle dem fra en kælder under et lokalt postkontor. Man havde fået tilladelse til at overfalde en bil fra gummifabrikken Codan, men af ukendte årsager blev det ikke til noget. Imidlertid blev det opdaget, at der på postkontoret var et lager af dæk og slanger. Postmesteren, der var meget samarbejdsvillig, og hans personale blev tilbageholdt, og dækkene blev læsset på en lastbil.
Svend Aage Pedersen arresteres og sendes til Frøslevlejren
Da kommunesekretær i Herstederne, Svend Aage Pedersen, blev arresteret af tyskerne og sendt til Frøslevlejren, måtte flere af Glostrupkompagniets medlemmer gå under jorden, fordi de var bange for at han under forhør skulle røbe dem. Svend Aage Petersens arrestation skyldtes en uforsigtighed fra nogle af ventegruppens medlemmer, og også det faste mødested på Poul Bergsøes fabrikker i Glostrup blev afsløret.
Det var i oktober 1944, at Svend Aage Pedersen blev arresteret. Herstedernes Sogneråd sendte et brev til Gestapo, hvor de opfordrede til, at han blev løsladt. Man mente ikke, at han havde gjort noget, der kunne genere besættelsesmagten. Det lykkedes dog ikke, og Herstederne måtte “låne” Glostrups kommunesekretær et par dage om ugen, indtil Pedersen vendte uskadt hjem efter krigens afslutning.
