Ingen landsby uden kirke, dette gælder naturligvis også for Brøndbyvester, hvor kirken stadig troner i midten af det gamle landsbymiljø.

Kirken

Det nøjagtige årstal for opførelsen af Brøndbyvester Kirke ligger hen i det uvisse, men sandsynligvis er kirken opført i slutningen af 1100-tallet, hvilket gør den til landsbyens ældste bygning. Da kirken blev bygget, har den dog set meget anderledes ud end den gør i dag, da den første del kun bestod af kor og skib – først senere er der kommet mere kirke til. Den blev bygget i hvide kridtsten, hentet på Stevns og sejlet til Brøndby. Kirken var oprindeligt ikke særlig stor, men i 1450 var den allerede for lille, så vest-væggen blev revet ned, og kirken blev forlænget med røde munkesten. Først omkring 100 år senere blev tårnet og våbenhuset tilføjet. I tårnets fundament er der ridset initialer og årstal, det ældste er fra 1584.

Før reformationen var der faktisk også to indgange til kirken, en indgang til mændene på sydsiden og en indgang til kvinderne på kirkens nordlige side. Kirkens nordlige side lå ofte hen i skygger, derfor mente folk, at mørkets kræfter havde frit spil her. Eftersom kvinderne i forvejen blev betragtet som urene og lette at lede i fordærv, var det dem, der blev forvist til den farlige side af kirken.

I dag er kvindernes side muret til, og våbenhuset er opført i forbindelse med mændenes indgang på sydsiden.

På den gamle kirkegårdsmur er det nemt at fornemme, at Brøndbyvester Kirkegård oprindeligt var ganske beskeden i størrelse. Den er siden blevet udvidet, først i 1874, så i 1959 og sidst i 1980’erne, for at kunne rumme de store befolkningstilvækster og de mange nye sognebørn.

Præsten der så Københavns bombardement fra kirketårnet

Ejler Hammond var præst ved Brøndbyvester kirke i årene 1796-1820, en præst hvis aftryk stadig ses tydeligt i lokalmiljøet i dag, da det var ham som opførte seminariehuset, som ligger lige ved siden af Brøndbyvester Kirke. Derudover efterlod han en dagbog, hvori han i 1807 har skrevet om et stykke Danmarkshistorie, som han var vidne til. Han var nemlig vidne til Københavns Bombardement i 1807, fra Brøndbyvester Kirkes tårn!
Dengang var landskabet væsentligt mere bart end i dag, og der var derfor muligt at se hele vejen til København fra kirkens tårn, en mulighed som den forbløffede præst altså benyttede sig af. I dagbogen skriver han blandt andet, at branden i København “oplyste de tykke Regnskyer i Luften med en skrækkelig Ildfarve og oplyste temmelig klart Vor Gade, Gård og Have” og han så også, at “Vor Fure Kirkespir var nedfalden og at den nærværende Brand var i og omkring denne Kirke, ved hvilket syn vi opfyldtes med inderlig Bedrøvelse”.

Da Grundtvig blev gift i kirken

En anden bemærkelsesværdig præst i Brøndbyvester var Gunni Busck, som var præst i Brøndbyvester Kirke i årene 1844-1869. Busck havde et tæt venskab til salmedigteren N. F. S. Grundtvig, så da Grundtvig skulle giftes med sit livs kærlighed, Marie Toft, faldt valget af kirke og præst på Brøndbyvester Kirke og Gunni Busck. Marie Toft var blevet enke i 1841 og boede alene med sin datter, Haralda, på Rønnebæksholm ved Næstved. I 1846 henvendte den unge enke sig til Grundtvig, for at drøfte religiøse spørgsmål. Tingene gik sin gang, de blev forelsket og blev gift 24. oktober 1851, lige her i Brøndbyvester Kirke. Ægteskabet var meget lykkeligt, men desværre også kort, da Marie Toft døde kort efter fødslen af deres søn, Frederik Lange, i 1854.

Der har ikke været sparet på de bemærkelsesværdige præster i landsbykirken her, for efter Gunni Busck, blev D. G. Monrad sognepræst i Brøndbyvester Kirke. Monrad var, udover at være præst, redaktør, embedsmand og folkevalgt politiker, der i 1849 var med til at udforme Danmarks første grundlov. Han optræder også på maleriet “Den Grundlovgivende Rigsforsamling”.

Soldaten fra 1864

Brøndbyvester Kirkegård rummer mange skæbner og mange historier, et par af dem trækker tråde til store begivenheder i Danmarkshistorien. En af disse er historien om Jørgen Olsen. Jørgen Olsen blev i maj 1870 gift med Ellen, og parret flyttede i juni samme år fra Valby og ind på Kirkebakkegård i Brøndbyvester. De får sammen syv børn, i årene 1873-1889.

Før Jørgen og Ellen blev gift, deltog Jørgen i 1864 i den dansk-slesvigskekrig, hvor Danmark bl.a. tabte Slesvig-Holsten til Tyskland. Efter krigen fik Jørgen tildelt Dannebrogordenens hæderstegn. Jørgen døde i 1911, hvorefter hustruen drev gården frem til sin død i 1916. Deres yngste søn Niels Christian overtog herefter Kirkebakkegård, hvis marker i dag rummer den nye afdeling af Brøndbyvester Kirkegård.

Modstandsfolk

På Brøndbyvester Kirkegård er der også begravet to modstandsfolk, der begge mistede livet på befrielsesdagen i 1945.

De ligger begravet på kirkegårdens sydside, langs muren ud mod seminarievej.

Poul Ravn Kristensen var fiskehandler og i 1944 tilsluttede han sig modstandsgruppen Glostrup Kompagniet, hvor han deltog i en række aktioner.

Carl Olsen var fisker og blev som Poul Ravn Kristensen indrullet i Glostrup Kompagniet i 1944. Hans beskæftigelse som fisker gjorde ham i stand til at medvirke til illegal indsmugling af våben fra Sverige.

På befrielsesdagen d. 5. Maj 1945, var gruppe modstandsfolk taget ud og hente de våben, som tyskerne under 2. Verdenskrig havde opbevaret i Brøndbyøster Skoles gymnastikbygning, da tyskerne brugte skolen som kaserne. Uheldigvis tabte en af modstandsfolkene et gevær og et skud går af. Tyskerne tror fejlagtigt, at modstandsfolkene går til angreb og tyskerne åbnede ild mod dem. Poul Ravn Kristensen og Carl Olsen kom uvidende kørende med en gruppe fra Glostrup Kompagniet, på vej mod Rødovre, da tyskerne troede de er tilkaldt som forstærkninger. De blev skudt, Poul Ravn Kristensen blev dræbt på stedet, Carl Olsen mistede livet senere samme dag på Rigshospitalet.  Modstandsmanden Axel Andersen mistede også livet denne dag.