I Danmarks gamle landsbyer er det mere reglen end undtagelsen, at kirken er den ældste bygning i landsbyen. Det gælder også for Brøndbyøster Kirke, som er det ældste bygningsværk i Brøndbyøster. Kirken har med sine 1.000 år på stedet både været statist og omdrejningspunkt for en stor del af landsbyens historie.
Da kirken blev bygget
Brøndbyøster Kirke er opført i kampesten, og man mener, at kirken er opført omkring 1150, hvilket gør det til en af de ældste bygningsværker i Storkøbenhavn, hvis ikke det ældste!
De oprindelige kampesten, som kirken er bygget af, kan ikke ses i dag, da muren er hvidtet til. Oprindeligt bestod kirken også kun af skib og kor, tårnet blev først tilføjet mellem år 1450-1550. I tårnet hænger kirkens klokke, og tidligere klokkere har ridset årstal i tårnet, det ældste årstal er fra 1563. Kirken har haft klokke, før tårnet blev opført, den har dog hængt i et selvstændigt klokketårn af træ ved siden af kirken. Selve klokken er dog ikke så gammel, hvorfor vender vi tilbage til.
Våbenhuset, som i dag huser indgangen til kirken, er kommet til i 1700-tallet, sandsynligvis i starten. Det ældste inventar i kirken er prædikestolen og alterbordet, som sandsynligvis stammer fra slutningen af 1500-tallet. Det er også det eneste inventar, som er fra før 1660…
Svenskekrigene
I årene 1657-1660 var Danmark i krig med Sverige. Svenskerne invaderede Danmark ad to omgange, første gang kom den svenske hær, meget berømt, over de frosne bælter fra Jylland til Fyn, fra Fyn over Langeland til Lolland og til Sjælland. Dengang mistede vi Skåne, Halland og Blekinge. Men anden gang den svenske hær kom til Danmark, der gik de i land i Korsør og gik til Brønshøj, omkring 10 km fra Brøndbyøster, hvor de anlagde en lejr. Svenskerne ville gerne indtage København og fra deres lejr i Brønshøj lå den svenske hær, med 30.000 mand, nu og ventede til det helt rette tidspunkt. De lå der i 1,5 år. I den tid skulle de have mad, noget at bo i, heste, vogne de kunne køre i osv. Det valgte soldaterne at skaffe fra de nærliggende landsbyer, herunder Brøndbyøster. Da de svenske soldater ankom til Brøndbyøster, var her 22 gårde i landsbyen. Da de forlod landsbyen igen, var her kun fem, for de havde taget stort set alt. Dyr, heste, grise, køer, bøndernes korn. Bøndernes gårde havde de pillet fra hinanden, så de havde byggemateriale til deres lejr. Kirken gik heller ikke fri.
Kirken hærges – og genopbygges
Intet var for helligt til svenskerne, for de brændte kirketårnet af, tog alt af metal der kunne smeltes om til ammunition, alt hvad der er penge værd, tager de også. Så kirken mister både guld, sølv, alterlysestager, dåbsfad og kirkeklokkerne. Selve kirkerummet omdanner de til hestestald.
Da svenskerne forlod Danmark i 1660, to år efter de ankom til Brøndbyøster, var kirken så forfalden, at selve kongen ønskede at nedlægge den, da det ikke kunne svare sig at genopbygge den.
De resterende beboere i landsbyen, som overlevede krigen, ville ikke høre tale om, at deres kirke ikke skulle genopbygges. De ville ikke gå til Brøndbyvester for at gå i kirke, så de startede en indsamling, med hjælp fra præsten, Peder Greffwe Michelsen, for at kunne genopbygge kirken. Det lykkedes for de standhaftige landsbyboere! De fik tilmed doneret flere gentande til kirken, hvor de glade givere fik indgraveret deres navne og årstal på de ting de har skænkede til kirken, så vi i dag ved, hvem der har givet hvilke ting – og hvornår.
Alterlysestagerne af malm har inskriptionen: “Peder Nielsen Møegelgaard Maren Egersdatter Rothart 1667”. Stagerne har dog også en inskription, der afslører, at de er blevet fremstillet allerede i 1605. Peder Nielsen Møegelgaard og hustruen Maren Egertsdatter Rothart boede i Avedøre Landsby, hvor Peder var smed.
På dåbsfadet står der: “Jacob Søvrensen og hans kiere hustru Margrethe Jacob Søvrensen haver for æret denne Becken til Brynbÿ Kirche Anno 1667 den 1. junÿ”. Dåbsfadet er også stadig i brug i kirken, men det har ikke kun været i kirken siden 1667. I slutningen af 1800-tallet fik kirken nemlig en ny døbefont, som dåbsfadet ikke passede i, så man gemte det væk. Mange år senere ville man finde det frem igen, men da var det væk. Der går endnu en række år før fadet blev fundet igen, men det var ikke i kirken. På den anden side af Vestre Gade boede en dame som hed Vor Stine. Da hun døde, så fandt man dåbsfadet i hendes baghave, hvor hun havde brugt det til hønsefoder. Hvordan hun havde fået fingrene i det, vides ikke, men det kom tilbage til kirken, blev restaureret og er igen i brug i dag.
Kongen, Frederik 3., som i 1660 ville nedlægge kirken var død, da Brøndbyøster Kirke var genopbygget, men hans barnebarn, Frederik 4. var så imponeret over, at sognebørnene i Brøndbyøster fik genopbygget kirken, så han valgte også at skænke en gave til kirken i 1701. Han gav en alterskranke af smedejern med en låge i midten, der er prydet af kongens eget forgyldte spejlmonogram med to F’er og to firtaller. Den kan også ses i kirken den dag i dag.
