Hvidovre Kirke – byens historiebærer

Resumé

I mere end 850 år har Hvidovre Kirke præget livet og landskabet i Hvidovre. Den gamle kalkstensbygning med den omkringliggende kirkegård rummer spændende fortællinger om Hvidovres historie og de mennesker, der er blevet døbt, gift og begravet på stedet. Tragiske kærlighedshistorier og fordrukne bønder er blot nogle af dem.

- Læs hele historien herunder

Af: Forstadsmuseet (artikel bragt i Hvidovre Lokalavis, august 2014)

Som den ældst bevarede bygning i Hvidovre har kirken knejset over byen, siden den blev opført i middelalderen omkring år 1150. Kirken har gennem tiden haft en forholdsvis fredelig eksistens, bortset fra en periode midt i 1600-tallet, hvor København blev belejret af svenske tropper under svenskerkrigen i 1657-60. De svenske soldater rev kirkens tårn ned i 1659, og det nuværende tårn blev først opført i 1790.

I slutningen af 1600-tallet blev et sideskib i bindingsværk føjet til kirken. Det blev lavet for at få plads til bønderne fra Valby, som ikke længere måtte komme i Vor Frue Kirke i København, fordi de efter sigende drak for meget. Sideskibet fik sin egen indgang, og tilbygningen blev – forståeligt nok – kaldt Valbyskibet. I 1875 fik kirken et kapel, hvor de afdøde lå inden begravelsen. Før kapellets opførelse lå den afdøde typisk i hjemmet i dagene op til begravelsen, men de fattige havde sjældent plads, og satte derfor deres afdøde i kirken. Det var upraktisk, så sognerådet besluttede at opføre et kapel til opbevaring af kister.

Græssende dyr på kirkegården
Kirkegården har ikke altid set ud, som den gør i dag med de små, sirlige haver indhegnet af veltrimmede hække med gravsten, der identificerer de afdøde. Helt frem til slutningen af 1700-tallet blev folk begravet under gravhøje, hvorpå der blev placeret et mindesmærke af træ. Mellem gravhøjene så man indtil midten af 1800-tallet ofte, at får, køer og heste græssede frit omkring mellem gravhøjene – og det var også tilfældet i Hvidovre.

Hvidovre Kirkes præst i 1835-62, Pastor Holsøe, boede ved sognets hovedkirke på Frederiksberg, og derfor lå præstegården i Hvidovre ofte øde hen. I præstens fravær havde bønderne ganske enkelt inddraget kirkegården som græsningsareal for deres dyr. Ifølge Professor Clausen, som førte opsyn med Hvidovre Kirke, stod det i 1839 så slemt til med kirkegårdens ”usømmelige skikkelse”, at Pastor Holsøe fik ordre på at sætte skik på sagerne. Holsøe forsøgte at løse problemet med en kombination af stok og gulerod: Han truede med at sløjfe de gravsteder, der ikke var sat i ordentlig stand, og samtidig forærede han 150 roser og spireabuske til forskønnelse af kirkegården. Efter flere tiltag svarede pastoren i et langt brev til sin kritiker, at han havde gjort, hvad han ”formåede, for at Hvidovre Kirkegård ikke skulle se ud og betragtes som et overdrev”.

850 år med kærlighed og begravelser
De første begravelser på Hvidovre Kirkegård fandt formodentligt sted for ca. 850 år siden. Den ældst bevarede, hele gravsten er dog fra 1756 og bærer navnet Birthe Nielsdatter. En af de mere tragiske historier, som gravstenene vidner om, er den ulykkelige fortælling om det unge, forelskede par Marie Elsebeth Quistgaard og Erhard Boch. De to skulle have været gift i kirken d. 3. juni 1861som en særlig Hvidovre-begivenhed, for Marie var niece til den berømte søhelt, Peder Willemoes. Men sådan gik det ikke. Kæresteparret endte på tragisk vis på bunden af Kalveboderne, da de dagen forinden deres bryllup tog på en sejltur sammen. Hvordan ulykken skete, vides ikke, men mindepladen på kirkegården vidner i dag om, at parrets kærlighed blev forseglet i graven, og ikke gennem præstens vielse.

Da Hvidovre Kirke ligger i udkanten af den gamle landsby, har det været muligt at udvide kirkegården ad flere omgange uden af sløjfe gamle gravmæler, som man på andre kirkegårde ofte har været nødt til. Det betyder, at der på Hvidovre Kirkegård i dag er op mod 100 bevaringsværdige gravmæler, hvilket er langt over landsgennemsnittet. Fordi Hvidovres befolkning voksede så drastisk i den første halvdel af 1900-tallet, blev der brug for endnu en kirkegård i Hvidovre. I 1965 blev Risbjerg Kirkegård indviet, og her kan sognebørn fra alle kommunens sogne blive begravet.

Forstadsmuseet har udviklet tre ’skattekort’ over kirkegårdene i Hvidovre, Brøndbyvester og Brøndbyøster. Med dem i hånden kan interesserede finde nogle af de spændende historier om sognebørn, steder og begivenheder, som kirkegårdene rummer. Find link til kortene her på siden.