Brøndby Strandhotel

I starten af 1900-tallet begyndte badehotellernes glansperiode, som også nåede til Køge Bugt og Brøndby Strand, hvor Brøndby Strandhotel åbnede i sommeren 1912.

Badehotellernes æra kommer til Brøndby

Fra slut 1890’erne og et halvt århundrede frem, skød badehoteller op, landet over, og fik kronede dage. De gamle landevejskroer, der lå langs landets større veje, også her ved Gammel Køge Landevej, var tiltænkt nødvendig hvile til lange rejser, men badehoteller og strandhoteller var udelukkende til afslapning. Det bedre borgerskab begyndte at komme ud af byerne og ud til kysten, hvor de indlogerede sig på hotellerne, som var skudt op langs landets badestrande. Ofte rystede de lokale på hovedet af folk, der besøgte badehotellerne, vandet var kun til at fiske i, mente de.

Selvom der lå flere badehoteller i Jylland og Nordsjælland, lå der ingen langs kysten syd for København i 1909, da to parceller fra den gamle Brøndbygård, Mæglergård, blev solgt fra. De to parceller lå mellem Gammel Køge Landevej og stranden og blev opkøbt af murermester Fritz Jensen, som derefter byggede Brøndby Strandhotel, det første badehotel på kysten syd for København.

Strandhotellet åbner 1912

Hotellet åbnede i 1912 og i en omtale af hotellet fra Roskilde Dagblad den 1. juli 1912 hedder det at: “Brøndby Strandhotel er aabnet paa en imponerende hvid Bygning, som Arkitekt Lønborg-Jensen har rejst på Avedøre Strand.” Da hotellet stod færdigt, var det en imponerende bygning, med en lille park foran, der dog nok måtte have været relativt vindblæst, da der ingen bevoksning var i området, til at skærme for vinden. Det var der råd for, og der blev opsat træer i potter for at give gæsterne en park-illusion.

Hotellets flotte ydre gik ikke Nordisk Film forbi, og i Roskilde Dagblad kunne man i juni 1913 læse, at Brøndby Strandhotel “var skabt om til intet ringere end Indien, og i disse virkelighedstro Omgivelser filmede Rita Sacchetto og 200 unge Mænd som nøgne Hinduer, der tog Bad i Ganges (Køge Bugt).” Nordisk Film var i gang med optagelserne til stumfilmen ”Mens Pesten Raser”, et kærlighedsdrama der fandt sted i Indien, men med Brøndby Strandhotel som kulisse, i bedste engelske kolonibyggestil. I hovedrollen var den verdensberømte skuespillerinde, Rita Sacchetto, en af datidens største skuespillerinder. Filmen eksisterer desværre ikke mere, men der findes overlevende stillbilleder.

Som hotel rummede bygningen naturligvis værelser til de overnattende gæster, men det var også muligt at tage på én-dagsudflugt herud med bussen. Man kunne slå sig ned på hotellets plæne, som gik hele vejen ned til stranden, og mod en entre på 25 øre kunne man i en lille pavillon danse til levende orkestermusik. Pavillonen blev senere til en musiktribune, og der blev bygget overdækkede siddepladser rundt om den, med runde plæne, hvor dansen foregik. Her var endda også en keglebane i en årrække! Ved vandet var naturligvis også en lang badebro, tilhørende hotellet, som gæsterne kunne benytte sig af.

Vi har en beretning fra 1982 fra Johannes Petersen, født 1894, om hans unge dage ved Brøndby Strandhotel: “I 1912 blev der bygget et strandhotel nede ved Brøndby Strand. Der var lavet en rund dansesal omtrent nede ved stranden. Der var kun tag på, der var ikke noget på siderne. Så var det meningen at der skulle være bal om søndagen og lørdag aften. Det var 5-øres dans. Men dem der kom fra gårdene [dvs. de unge mennesker], de måtte ikke gå derned. 5-øres-dans var for tarveligt, så det var kun tjenstepigerne, der gik derned. Når man inklinerede for en dame, så stod der en mand med en hætte, som man skulle komme 5 øre i. Men det kneb så forfærdeligt med pigerne, der var masser af unge mennesker, der ville danse, men det var ikke det store sus. Så fandt restauratøren på, at han fik fat i nogle unge piger fra København. Der kom en 10-12 stykker derud, og det livede lidt op. Så blev der lidt mere liv i den, jo! Jeg tror nok det var i 1912, at det blev bygget. Året efter fandt han på at lave en bro ud i Køge Bugt, og så kom der en båd inde fra København og lagde til, for at få nogle mennesker derud. Den sejlede to gange eller tre gange om dagen, og så sejlede de hjem om aftenen. Der blev så slæbt en masse mennesker ud alligevel. De kunne købe mad og alt sådan noget. der var værelser ovenpå, og der var stor restauration for neden. Der var plads til mange mennesker. Det var kun om sommeren. Dengang gik vi også ned for at bade, og der var ikke bygget noget langs kysten. De forskellige strækninger, de hørte til en gård. Så kørte man bare derned og smed tøjet og gik i vandet. Så bagefter skulle vi hen og se, om der var noget på hotellet. Der kunne man se, at der boede nogen ovenpå.”

Begyndelsen på enden for Brøndby Strandhotel

Ved åbningen af hotellet skrev højrebladet “Vort Land” følgende om åbningen:

“Det er en driftig Tanke af Murermester Fritz Jensen at bygge dette Badehotel og forsøge at drage Badegæsterne fra Nordkysten herned. … Og naar der nu kommer Vognforbindelse mellem Endestationen for Linje 6 og Hotellet, skal det nok vise sig, at adskillelige finder Vejen.”

Selvom hotellet blev spået en lovende fremtid, så gik det ikke så godt som ”Vort Land” regnede med. Hotellet eksisterer kun i omkring 30 år, men i de år har hotellet en stor udskiftning af ejere; Allerede i 1919 har hotellet nye indehavere, Johansen og Nielsen, der sælger hotellet til en Søren Pedersen, som kun har hotellet i en enkelt sæson. Derefter overtager restauratør C. F. Johansen hotellet, men dør få år senere, og hotellet overgår nu til Arthur Jensen der driver det i 5 år. I 1929 står Albert Jacobsen som ejer, men tre år senere, i 1932 overtages det af et aktieselskab. Selve hotellet formodes at drives af en Hr. Carlsen, med det lidet flatterende tilnavn ”Rædselskomponisten”, frem til 1936, hvor restauratør Svend Muchardt køber det. Muchardt ejede også restaurant Adlon i Nørregade i København, som var Danmarks første rigtige natklub

Muligvis er det nu en Hr. Carlsen – med tilnavnet “Rædselskomponisten” – der driver foretagendet på dette tidspunkt. I 1936 køber restauratør Svend Muchardt strandhotellet. Han havde restaurant Adlon i Nørregade i København, men drev strandhotellet ved siden af som sommerforretning. Da tyskerne besætter Danmark i 1940, er hotellet ude af drift.

Strandhotellet efter 1950

I begyndelsen af 1950’erne blev bygningerne anvendt af Døveskolen i København. I 1955 købte Dansk Forsorgsselskab ejendommen for at indrette den til pension for, hvad man i dag vil kalde for socialt belastede unge. Og i dag er det gamle Strandhotel, nu “Brøndbyhus” en institution under Kriminalforsorgen, hvor indsatte fra landets fængsler efter afsoning kan forberede sig på livet uden for murerne.