Efter Gunnar Rasmussens foredrag 2006 i Avedøre-Selskabet

Strandhavens historie

Den første “Strandhave” ved Valby strand 1918-1936

Ved Strandhavens start som haveforening er der desværre forsvundet gamle protokoller allerede inden 1958, men trangen til jord under neglene var åbenbart stor i 1918. Københavns kommune havde jorder, som blev lejet ud på korte åremål på Valby Fælled.

Formanden for haveforeningen “Kongens Enghave”, Hr. Johansen, åbnede det stiftende møde 23/11-1918 på Ny Ravnsborg, der lå på Vester Fælledvej, hvor den første bestyrelse blev valgt. Formanden blev H. Rasmussen. Der var forskellige forslag til navnet på den nye haveforening. Det blev “Strandhaven” – naturligt, fordi den lå lige i nærheden af vandet.

I 1935-36 blev foreningen opsagt, da der skulle være losseplads. Landoy Hansen var 21. januar blevet valgt som formand.

Tiden på Gammel Køge Landevej

Der skulle findes et nyt område og det blev ved Gl. Køge Landevej overfor Flaskekroen, der hvor Hvidovre rutebil fik garage senere – for 10 år og der boede 200 familier i hvert fald om sommeren. Her ses den markante smedejerns indgang fra en film, der blev optaget i forbindelse med Strandhavens 25 års jubilæum. Til højre ses bestyrelsen.

Den 26. november 1946 kom besked fra jordkontoret om at lejemålet var udløbet, men kunne fortsætte med 14 dages opsigelse fra begge sider. Det galt også 3 andre haveforeninger: Gyldenro, Solhøj og Rosen. Det var en uholdbar situation med så kort et varsel, så bestyrelsen søgte efter en mere permanent ordning.

Køb af Himmerigsgården

På bestyrelsesmødet 28. marts 1947 kunne formanden Landoy Hansen meddele, at han og jordudvalget samt kolonihaveforbundet havde fundet et egnet stykke jord i området ved Brostykkevej på Himmerigsgårdens marker, tidligere udstykket ved arv fra Toftegården. Den 4. september meddelte formanden, at det efter lange forhandlinger med Glostrup kommune endelig var i orden på betingelse af, at der ikke var helårsbeboelse.

Gården i Avedøre med tilhørende jord, 30 tønder land blev købt for en pris på 260.000 kr. Beløbet skulle afdrages over 20 år og fra hver parcel betaltes 10 kr. om måneden og beløbet var færdigbetalt allerede i 1964.

Et nyt liv begyndte

Landbrugsminister Smørum kaldte det et smørhul. Den 4-længede gård ville Glostrup kommune bruge til husvilde, men det lykkedes at beholde den som marketenderi. Her var der bolig til marketenderen i sommerhalvåret. Marketenderen var meget kendt i byen, for der var altid rigelig at vælge imellem hos ham – især øl, vand og spiritus, så der var jævnligt besøg af taxier og andet godtfolk samt politiet, der skulle stoppe unoderne dengang. Politimanden blev kaldt ”cowboyderen” på grund af hatten.

Gården blev brændt ned i 1967 ved en hjemmeværnsøvelse.

Begyndelsen til det nuværende “Strandhaven” Alt var nu ikke lutter idyl. Der blev gravet 2 brønde i 1948, til de mange sommerhuse, der skød op, men vandet var ikke engang rent. Der gik 3 år og mange avisskriverier før der blev indlagt rindende vand.

Noget andet var adgangsforholdene

Da Strandhaven startede i 1947 var den eneste tilgangsvej fra Østre Strandvej. Gårdmanden på Himmerigsgården, der havde udstykket sin jord, forlangte 500 kr. i afgift for at benytte denne vej. Derfor anlagde man broen over Skelgrøften. Da Toftegården blev udstykket i 1950 glædede man sig i Strandhaven over at have fået endnu 2 tilgangsveje til deres område. (Toftegården opsatte en bom på Langåvej, for at forhindre denne færdsel. Det varede kun kort tid, da en vaks beboer sendte bud efter brandvæsenet, der nedlagde bommen.)

Mod øst lå skelgrøften til Hvidovre. Efter hårde forhandlinger med grundejerforeningerne derovre fik man lov til at lave en bro over ved Paris Boulevard og benytte de private veje der for et par læs slagger. Den blev så permanent, at i 1959 hed Dybenskærvej faktisk Paris Boulevard.

Fra sommerhuse til helårshuse

I begyndelsen af 60´erne skete der mange ting. Der kom skøde på hver eneste parcel, der blev indlagt permanent vand, kloakeret og anlagt veje og der blev lavet en overordnet byplan af arkitekten Ole Buhl. Mange af beboerne ønskede at opføre helårshuse på deres grund og Buhl udarbejdede derfor forslag til nye hustyper til erstatning for kolonihavehusene.

Husene var små, velproportionerede huse i gule sten og røde tegltage. De blev forbundet med hinanden med carporte, garager eller udhuse. Husene er placeret således, at haverne alle vender mod vest. Således ligger husene på vestsiden af tværvejene ud til fortovet, mens de på østsiden er trukket tilbage med haven placeret foran huset.

Der blev udviklet 6 forskellige hustyper og Ole Buhl var inspireret af det gamle Nyboder i materialevalget af teglsten og røde tegl på taget.

Der blev nedsat et. Byggeudvalg, der bestod af arkitekt Ditte Heat, advokat Jørgen Christensen, daværende formand Møller-Christensen, Alex Sørensen, Aage Mølgaard og Gunnar Rasmussen.

I 1976 blev Strandhaven og et af husene præmieret bl.a. med ordene: “…….anerkendelse over for intentioner,der har været nedlagt i byggeplanvedtægten for dette boligområde.”

Årstal          Formænd

1.10.1947 – Køb af Himmerigsgården

1947–1953 – Landoy Hansen (formand)

1953-1959 – S.V.Rasmussen (formand)

1960 – Allan Mortensen (formand)

1960-1968 – Møller Christensen (formand)

1968-1970 – Ragnwald Damm (formand)

1970-1975 – T.M.Hartwich (formand)

1975-1996 – Gunnar Rasmussen (formand)

1996-1999 – Henry Søndergaard Pedersen (formand)

1999-2003 – Werner Rasmussen (formand)

2003 – Kim Lund (formand)

Litt:
Kirsten Andersen: Strandhaven – et kolonihaveområde bliver til lav, tæt boligområde. 1997. 47 s. – hæfte udgivet af Dansk Byplanlaboratorium:

Se Parcelforeningens hjemmeside