Vigerslevulykken

Vigerslevulykken

Lørdag den 1. november 1919 kl. ca. 21.30 indtraf en af de værste jernbaneulykker i Danmarks historie. Netop på denne dag, hvor Statsbanerne havde ekstra travlt på grund af skiftedagstrafikken, kørte et eksprestog fra Korsør direkte ind i et tog fra Kalundborg, der holdt stille på dæmningen mellem Hvidovrevej og Vigerslev – et område, der i dag er parkeringsplads for Hvidovre C. Med en voldsom kraft pløjede Korsørtoget sig gennem de fem bagerste vogne i Kalundborgtoget, som blev kvast til pindebrænde. Skaderne var enorme, og 40 personer mistede livet, mens 27 blev hårdt kvæstede. Hovedparten af de omkomne befandt sig i de tre forreste kupeer i Korsørtoget, der blev knust, da lokomotivet væltede.

Årsagen til ulykken kan findes i en lang række forskellige hændelser, der flettede sig ind mellem hinanden, og alle var medvirkende til, at den tragiske ulykke fandt sted.

 

Familien Pedersens rejse

En af de familier, som forberedte sig på at rejse den 1. november, var familien Pedersen fra Vestsjælland. Anders Pedersen havde fået nyt arbejde i Humlebæk og skulle med familien denne aften med toget fra Kalundborg. Med sig havde parret deres fem yngste børn samt en voksen søn. Det var en lang tur, og alle, på nær lille Peter på 7 år og Søren på 20, faldt i søvn i toget. Da toget nærmede sig blokposten i Vigerslev kiggede Søren op fra sin bog og opdagede, at Peter stod og rodede med kupédørens lås. I modsatte ende af kupéen sad et ægtepar ved vinduet, og de havde trukket vinduet helt ned, så der stod en strid vind direkte ind i kupéen. Formentlig pga. lufttrykket fra det åbne vindue, sammen med Peters forsøg på at åbne døren, sprang kupédøren op, og lille Peter faldt ud. En mandelig passager greb hurtigt fat om nødbremsen og trak til og bragte toget til standsning – toget var dér ca. 500 meter fra signalerne ved Vigerslev. Et par togbetjente gik sammen med Søren tilbage langs sporet, hvor man fandt den hårdt kvæstede dreng.

 

Brandtoget

Omtrent samtidigt var der udbrudt en større brand i Køge, som det lokale brandvæsen ikke kunne klare. Man rekvirerede derfor hjælp fra Københavns Brandvæsen, der havde tre åbne godsvogne holdende på godsbanegården. Disse godsvogne brugte brandvæsnet til at rykke ud til større ildebrande på Sjælland. Omkring kl 20:45 nærmede flere tog sig Vigerslev Station, og toget som den vagthavende denne aften, overportør Hansen, skønnede med størst sandsynlighed ville være fremme først, var Kalundborgtoget, og dette fik derfor signal til gennemkørsel. Men til Hansens store overraskelse stoppede toget op umiddelbart før signalmasten. De fem forreste vogne i Korsørtoget fulgte med lokomotivet ned ad dæmningen og blev knust.

 

Hansens store fejl

Da Hansen havde opklaret, hvad der var grunden til standsningen, besluttede han at lade brandtoget køre igennem i stedet, for ikke at sinke det. For at dette kunne lade sig gøre, måtte han ind og ændre signalet manuelt. Han gav klarsignal til brandtoget, men kom af gammel vane samtidigt til at give klarsignal til blokposten i Brøndbyøster. Hansen forstod umiddelbart med skræk, hvad han havde gjort og forsøgte at komme i kontakt med Brøndbyøster. De svarede dog ikke, da de stod ude for at se eksprestoget fra Korsør passere – det var for sent at standse toget. Hansen forstod, at hvert eneste sekund talte. Han greb en rød signallygte og løb ud til Kalundborgtoget, og bad det sætte sig i bevægelse – men der var det for sent. Kalundborgtoget nåede kun at køre ca. fire vognlængder frem, før eksprestoget fra Korsør bragede ind i de bagerste vogne.

 

Helten Laurits Olsen

Efter det første chok havde lagt sig, begyndte rejsende og Statsbanernes personale på redningsarbejdet. Det var ikke en let opgave. Det var mørkt og lyskilderne begrænsede samtidig med, at telefon- og telegrafmaster var væltede og forbindelsen afbrudt. Til at befri de indespærrede passagerer havde man kun økser og save. Oveni tiltrak ulykken adskillige tilskuere og pressefolk, der skabte endnu mere kaos.

Mens andre blot så til, var der også dem, der reddede liv. Arbejdsmand Laurits Olsen fra Hvidovre hørte braget fra ulykken og ilede til stedet. Her reddede han i mørket mindst fem fastklemte ofre ud under de knuste vogne med fare for sit eget liv. For sin uegennyttige indsats modtog han kort efter Medaillen for Ædel Dåd fra Kong Christian d. X og Carnegies belønning for udvist heltemod. Laurits Olsen boede i Hvidovregade.

 

De følgende dage

Det, der vakte størst forargelse i dagene efter, var oplysningen om, at ligrøvere havde været på spil og fjernet værdigenstande fra de omkomne og fra efterladte kufferter. En portør havde set en mand, der havde haft fat i en afrevet hånd og havde forsøgt at få en guldring af den ene finger.

Oprydningen efter ulykken tog flere dage. Ved katastrofen var Korsørtogets lokomotiv P904 væltet ned af banedæmningen og lå nu med hjulene i vejret. De følgende vogne var væltet ned over lokomotivet og splintredes totalt, og det var især et problem at få lokomotivet fjernet fra stedet. Efterfølgende blev lokomotivet repareret og kom i drift igen, men ikke til en stille tilværelse. Både i 1936 og 1951 var lokomotivet indblandet i en ulykke. Lokomotivet blev derfor udrangeret i 1952. DSB valgte dog at gemme hjulene. Drivhjulene kan i dag ses ved Brøndbyøster Station.

 

Pressefotos fra Vigerslevulykken

De dramatiske fotos fra Vigerslevulykken blev taget af pressefotograf Holger Damgaard fra Politiken. Han regnes for Danmarks første pressefotograf. Han ankom til katastrofestedet på selve ulykkesnatten, hvorfra vi har en enkelt natoptagelse.

Alt var kaos og mørke, og redningsarbejdet foregik på bedste beskub. Natfotografiet giver et godt indtryk af forholdene for redningsarbejdet. Dog fornemmer man på billedet ikke den kulde, som var med til at koste en række af de kvæstede og fastklemte passagerer livet. Billedet er en stærk illustration af den opgave, arbejdsmand Laurits Olsen fra Hvidovre havde taget på sig som selvbestaltet redningsarbejder.

Den følgende dag vendte Holger Damgaard tilbage til ulykkesstedet og tog yderligere en række optagelser af katastrofens ødelæggelser.

Forstadsmuseet viser her en serie på ti af Holger Damgaards originalfotos fra Vigerslevulykken.

Drivhjulene fra lokomotivet P904 kan ses ved Brøndbyøster Station.