Den 1. november 1919 kl. ca. 21.30 indtraf en af de værste jernbaneulykker i Danmarks historie, på det område der i dag er parkeringsplads for Hvidovre C. Ulykken har efterladt dybe ar i Hvidovre.
Hvordan kunne det ske?
En sammenfletning af en række forskellige hændelser var alle medvirkede til katastrofen, indtraf. Den første startede med lille Peter på blot 7 år. Peter Pedersen fra Vestsjælland var med sin familie ombord på toget, fordi hans far, Anders Pedersen havde fået nyt arbejde i Humlebæk og denne aften var med toget fra Kalundborg. Familien havde taget de fem yngste børn og en voksen søn, Søren, med i toget.
Da toget nærmede sig blokposten i Vigerslev kiggede Søren op fra sin bog og opdagede, at Peter stod og rodede med kupédørens lås. I modsatte ende af kupéen sad et ægtepar ved vinduet, og de havde trukket vinduet helt ned, så der stod en strid vind direkte ind i kupéen. Formentlig pga. lufttrykket fra det åbne vindue, og Peters forsøg på at åbne døren, sprang kupédøren op, og lille Peter faldt ud. En mandelig passager greb hurtigt fat om nødbremsen, trak til og bragte toget til standsning – toget var dér ca. 500 meter fra signalerne ved Vigerslev.
Omkring klokken 20:45 nærmede flere tog sig Vigerslev Station. Overportør Hansen, som var vagthavende ved Vigerslev Station denne aften, skønnede at Kalundborgtoget ville nå Vigerslev Station først og dette tog fik derfor signal til gennemkørsel. Til Hansens store overraskelse stoppede toget op umiddelbart før signalmasten.
Et par togbetjente gik sammen med Søren Pedersen tilbage langs sporet og ledte efter lille Peter. De fandt ham hårdt kvæstet, men i live.
Længere fremme gik det op for Overportør Hansen hvorfor Kalundborgtoget var standset før Vigerslev posten.
Omtrent samtidig med, at lille Peter røg ud af toget, var der opstået en brand i Køge, som det lokale brandvæsen ikke kunne klare. De rekvirerede derfor hjælp fra Københavns Brandvæsen, der havde tre åbne godsvogne holdende på godsbanegården, som blev brugt til udrykning til større ildebrande på Sjælland. Et af disse tog holdt og ventede på at passere Vigerslevposten, så Overportør Hansen gav tilladelse til at toget kunne passere, når nu Kalundborgtoget var standset. For at Hansen kunne give signal til Brandvæsenets tog, måtte han gøre det manuelt og her skete der en fatal fejl.
Han gav klarsignal til brandtoget, men kom af gammel vane samtidigt til at give klarsignal til blokposten i Brøndbyøster. Hansen forstod umiddelbart med skræk, hvad han havde gjort og forsøgte at komme i kontakt med Brøndbyøster. De svarede dog ikke, da de stod ude for at se eksprestoget fra Korsør passere – det var for sent at standse toget. Hansen forstod, at hvert eneste sekund talte. Han greb en rød signallygte og løb ud til Kalundborgtoget, og bad det sætte sig i bevægelse – men der var det for sent. Kalundborgtoget nåede kun at køre ca. fire vognlængder frem, før eksprestoget fra Korsør bragede ind i de bagerste vogne. Katastrofen var indtruffet.
Panik og kaos herskede i mørket, indtil der blev rigget lys til, og katastrofens omfang blev synlig.
Ulykkens omfang
Eksprestoget fra Korsør var kørt direkte ind i Kalundborgtoget. De fem bagerste vogne i Kalundborgtoget var blevet kvast til pindebrænde. Skaderne var enorme, 40 personer mistede livet, 27 blev hårdt kvæstede og adskillige blev såret.
Overportør Hansen, lille Peter, storebror Søren, deres mor og togbetjentene var hjælpeløse vidner til katestrofen. Efter det første chok havde lagt sig, begyndte rejsende og Statsbanernes personale på redningsarbejdet. Det var ikke en let opgave. Det var mørkt og lyskilderne var begrænsede samtidig med, at telefon- og telegrafmaster var væltede og forbindelsen afbrudt. Til at befri de indespærrede passagerer havde man kun økser og save. Oveni tiltrak ulykken adskillige tilskuere og pressefolk, der skabte endnu mere kaos. Mens andre blot så til, var der også dem, der reddede liv.
Laurits Olsen – Helten fra Hvidovre
Arbejdsmand Laurits Olsen fra Hvidovre hørte braget fra ulykken og ilede til stedet. Med fare for sit eget liv, reddede han i mørket, mindst fem fastklemte ofre ud under de knuste vogne. For sin uegennyttige indsats modtog han kort efter Medaillen for Ædel Dåd fra Kong Christian d. X og Carnegies belønning for udvist heltemod.
I aviserne kunne også læses om en indsamling til ”Helten fra Vigerslev”; “Vi har meddelt, at ”Helten fra Vigerslev, Arbejdsmand A. J. L. Olsen, fra Hvidovre, havde faaet Medaillen for ædel Daad. Nogle Handelsrejsende, der forstod at vurdere Olsens Heltegerning, har samtidig startet en Indsamling til Fordel for Ham. Denne Indsamling er nu sluttet. I Lørdags indfandt en Deputation, bestaaende af d’Hrr. Handelsrejsende Rs. Christensen, P. Christensen og Otzalik, sig i Olsens Hjem i Hvidovre og overrakte ham et kontant Beløb paa ca. 1800 kr, foruden et Sølvbæger med Inskription: ”Til Laurits Olsen fra danske Handelsrejsende. Med Tak for udvist Heltemod ved Vigerslev d. 1. Novbr. 1919”
