Hvidovre er ikke ubekendt med togulykker. En af danmarkshistoriens største, Vigerslevulykken, fandt sted i byen i 1919. Men at Hvidovre skulle opleve endnu to ulykker, der fandt sted samme sted med års mellemrum, var der nok ikke mange som havde forudset.

Afsporing i 1974

14. oktober 1974 ankom godstog 6311 til Vigerslev Station. Toget skulle ikke stoppe på Vigerslev Station, men der skete en forveksling i signalerne. To udkørselssignaler på stationen stod på linje ved hver sit spor og da togføreren i godstoget fejlagtigt troede, at udkørselssignalet som egentlig var til et gennemkørende tog fra København var til ham, satte han toget i gang og kørte frem. Sporanlægget var udformet således, at godstoget blev ledt ad afløbsporet til sporstopperen, i stedet for at køre ud i sporet med det gennemkørende spor. Sporstopperen virkede ikke efter hensigten i dette tilfælde med et kørende tog, for godstogets lokomotiv fortsatte igennem den og fortsatte ned ad skråningen bag sporstopperen og standsede først for foden af Hvidovrevej. På mirakuløsvis skete der ingen personskade. Denne gang.

Afsporing i 1986

Anden afsporing fandt sted 12 år senere, 11. marts 1986, da der også var problemer med at aflæse signalerne. Godstog 6237 kørte forbi indkørselssignalet og fortsatte af afløbssporet og igennem sporstopperen, som heller ikke denne gang kunne stoppe et godstog i fuld fart. Denne gang havde lokomotivet dog mere fart på og standsede først ved den fjerneste støttemur, lige før afgrunden mellem skinnerne.

Desværre havde denne ulykke dødelig udgang. Lokomotivføreren forlod førerrummet under ulykken og blev dræbt. Det formodes, at han blev dræbt af nedstyrtende kævler fra forreste vogn i godstoget.

Konsekvensen af afsporingerne

Efter begge ulykker valgte DSB at bygge en bro der førte afløbssporet over Hvidovrevej. Det ender fortsat i en sporstopper, men nu er der ikke en dyb afgrund, som kan resultere i fatale skader, hvis en lokomotivfører igen skulle komme til at overse et stopsignal og køre igennem sporstopperen.