Af Frederik Bøgeskov
Indtil 2016 stod der ved siden af Brøndbyvester Mølle og Gildhøjhjemmet et par store lokomotivhjul. I dag står lokomotivhjulene ved Brøndbyøster Station. Frederik Bøgeskov skrev i sin tid historien bag lokomotivhjulene, og hvorfor de havnede ved Brøndbyvester Mølle. Artiklen her fortæller således historien om dengang, de endnu stod ved Brøndbyvester Mølle og Gildhøjhjemmet.
Ved Værestedet ved Gildhøjhjemmet står der på et lille stykke jernbaneskinne, et sæt drivhjul fra et damplokomotiv. Det minder os om en tid, som var engang. Men disse hjul stammer fra en P-maskine med nr. PR 904 og der er en dramatisk historie i forbindelse med dem.
Lørdag aften den 1. november 1919 kørte et tog der kom fra Korsør fra Brøndbyøster mod Vigerslev. Toget var forspændt et af de forholdsvis nye store lokomotiver – en P-maskine – den gang en af Europas smukkeste maskiner. Ganske få minutter efter at have forladt Brøndbyøster skete så den frygteligste ulykke. Eksprestoget kørte med fuld fart ind bag i et holdende tog fra Kalundborg på dæmningen mellem Hvidovrevej og Vigerslev. Vognene var af træ, så omfanget af ulykken var katastrofal. Ulykken krævede 40 menneskeliv, mens 26 sårede førtes til hospitalerne.
Den egentlige årsag til katastrofen kan føres helt tilbage til, at et fodermesterpar og deres 8-årige dreng skulle rejse fra Merløse. Da de ved 14-tiden ankom til Tølløse station med privatbanetoget fra Høng, går de den forkerte vej på perro nen, således at statsbanetoget til København kørte fra dem. De måtte derfor vente 4 timer på Tølløse station til næste tog afgik til København ved 18-tiden. Drengen var meget urolig under opholdet i ventesalen til stor bekymring for stationens personale.
Da toget med 20 minutters forsinkelse – det var skiftedag, hvilket dengang betød ekstra mange rejsende på banerne og derfor nogen forsinkelser – var i nærheden af Hvidovrevej, åbner samme dreng kupédøren og styrter ned i det udadgående spor fra København. Der blev trukket i nødbremsen og toget blev hurtigt bragt til standsning. Et par togbetjente gik ud af sporet og fandt kort efter den hårdt kvæstede dreng.
Nu skete der dette, at der var udbrudt en større brand i Køge, som det lokale brandvæsen ikke kunne klare, derfor rekvirerede man hjælp fra Københavns Brandvæsen, idet der inden brandvæsnet blev motoriseret på en rampe på Godsbanegården altid holdt tre åbne godsvogne, så brandvæsnet kunne rykke ud ved større ildebrande på Sjælland.
Dette brandtog skulle for længst have passeret Vigerslev, men på grund af at der var kludder med at få ledningerne til togets vacuumsbremse tæt, kom toget først af sted med 20 minutters forsinkelse. Da brandtoget endnu ikke havde vist sig blev der givet gennemkørselssignal for Kalundborgtoget fra Vigerslev station. Så sker føromtalte uheld med drengen, der faldt af toget, hvorfor Kalundborgtoget var standset og da brandtoget nu nærmede sig Vigerslev station, ville den vagthavende på stationen ikke sinke brandtoget yderligere, hvorfor han stillede signalet for Kalundborg toget på “stop” og satte gennemkørsel for brandtoget. Medarbejderen på Vigerslev station arbejdede nu med sikkerhedssystemet og normalt sker der ikke noget, når det gøres rigtigt, men efter at have udløst blokapparatet kunstigt, drejede han tillige på håndtaget i blokken, hvorved han frigav signalet i blokposten ved Brøndbyøstervej, der omgående satte signal for eksprestoget fra Korsør. Manden i posten opdagede kort efter sin fejlbetjening og ringede til Brøndbyøsterblokken om at standse toget, men det var allerede passeret.
Den lemlæstede dreng blev anbragt i Kalundborgtogets pakvogn og da der blev givet gennemkørselssignal satte toget sig i gang mod Valby. Eksprestoget fra Korsør nærmede sig nu hastigt og da det var en regndiset novemberaften har det været vanskeligt for lokopersonalet at se de røde slutlygter på Kalundborgtoget, der kun lige havde sat sig i gang.
Omtrent på det sted, hvor Damhusstien går under banen nu, kørte Korsør-toget bag ind i Kalundborgtoget. Sammenstødet var frygteligt. De 5 bageste personvogne klemtes sammen som harmonikaer og væltede nedad dæmningen. Korsørtogets P-maskine væltede også ned ad skråningen og lagde sig med hjulene i vejret oven på de knuste jernbanevogne. Maskinen trak yderligere 3 vogne med sig ned ad dæmringen. Det varede hele og halve timer, før der kom en nogenlunde organiseret redningsaktion i gang. Togpersonalets olielygter var den eneste belysning i de første timer. Byens ambulancer var få og det tog tid at komme til og fra hospitalerne. Falck var på det tidspunkt kun en lille virksomhed. Redningsarbejdet var selvfølgeligt besværligt, manglende belysning, nutidens skærebrænder og andet redningsudstyr eksisterede ikke, så man måtte bruge save, økser og spiger, altså så primitivt, at man i dag ikke kan gøre sig begreb derom.
Lokomotivet, P 904, blev sat i stand igen. I 1943 blev det ombygget og forlænget med et ekstra sæt drivhjul og fik nummeret PR 904. Natten mellem den 1. og 2. november 1951 kørte PR 904 og R 946, begge godstoge, mod hinanden på Brørup station. PR 904 blev så stærkt beskadiget, at den kort efter blev udrangeret. Hjulene fra PR 904-maskinen blev anbragt på DSBs reservespor ved Brabrandstien i Århus. Brøndby Kommunes tidligere socialudvalgsformand Aksel Rasmussen blev opmærksom på deres eksistens og syntes, at det var en god idé at opstille dem ved værestedet ved Gildhøjhjemmet og da han var ansat ved DSB’s centralværksteder ved Enghave station fik han det klaret. Bl. a. skulle der en kran til at hente dem, hvor de var anbragt og de blev med alle gode kræfters hjælp, bl. a. fra Brøndby Kommune bragt til pladsen, således at beboerne ved synet kan mindes deres rejser med damptog.
Fortællingenen er baseret på beretning fra Victor Bronée om Vigerslevulykken og meddelelse fra Aksel Rasmussen.
