Som et cirkelslag rundt om København blev Københavns Befæstning anlagt til at forsvare hovedstaden mod et frygtet tysk angreb. Det enorme bygningsværk er et af verdens største fæstningsanlæg, og det hidtil største stykke ingeniørarbejde i Danmarks historie. Den største del af Københavns Befæstning udgøres af Vestvolden. Et 13 kilometer langt voldanlæg fra Utterslev Mose i nord til Køge Bugt i syd anlagt i årene 1888-1892. Vestvolden blev opført af voldarbejdere – de såkaldte voldbisser – udstyret med spade og skovl, og da byggeriet var på sit højeste, var det Danmarks største arbejdsplads med op til 2000 arbejdere.
Den danske front
Vestvolden blev verdensberømt i militærhistorisk sammenhæng for sine caponierer, hvorfra man kunne beskyde fjenden langs med voldgraven i stedet for på tværs. Ved et traditionelt voldanlæg kan man i sikkerhed bag volden beskyde den fremtrængende fjende. Sådan kunne Vestvolden også bruges, men derudover havde den en række befæstede stillinger bygget ud i voldgraven – caponiererne – hvorfra man kunne skyde på langs af volden. Derfra kunne man ramme fjenden under et forsøg på at forcere voldgraven.
Systemet blev udtænkt af oberstløjtnant E.J.Sommerfeldt, og Vestvolden blev derfor kaldt for den “sommerfeldtske front”. I udlandet vakte konstruktionen så stor opsigt, at Vestvolden her blev kendt som den “danske front”, der dengang var blandt de største og mest moderne i verden.
Vestvoldens ømmeste punkt
Inden Vestvolden blev anlagt, eksisterede både Roskildevej og Vestbanen. Som hovedvej og dengang eneste jernbane til København var de ikke mulige at nedlægge. De kom derfor til at gå direkte igennem Vestvolden, hvilket selvfølgelig gjorde Vestvolden særlig sårbar på denne strækning. Derfor blev Vestvolden også sikret ekstra godt i dette område omkring Roskildevej og Horsedammen ved Vestbanen, idet for eksempel caponiererne er dobbeltcaponierer, der har skudhuller i begge retninger i modsætning til de andre, der kun har skudhuller i én retning.
Jernbanen fik imidlertid også en positiv funktion for Vestvolden, for nu hvor den alligevel lå der, kunne den lige så godt gøre nytte. Således blev der anlagt et jernbanespor på indersiden af Vestvolden, der var koblet på Vestbanen, så man fx kunne transportere jord til og fra Vestvolden under anlægget af den. Senere kom jernbanesporet også i brug til transport af batterier og mad til soldaterne.
Volden ophører som befæstning
Københavns Befæstning som fæstningsanlæg blev en kortvarig affære. Til trods for, at den havde kostet i omegnen af, hvad 40 Storebæltsbroer ville have kostet i dag, blev det allerede ved forsvarsforliget i 1909 besluttet, at anlægget skulle udfases og ophøre som befæstning i 1922. Den var slet og ret blevet indhentet indenom af den nye krigsteknologi, hvor den slags befæstninger ikke længere havde sin gang på jorden. Københavns Befæstning blev dog stadig brugt til depot og træningsområde for militæret, og under 1. Verdenskrig 1914-18 var den ca. 50.000 mands store sikringsstyrke udstationeret på den. I dag er Københavns Befæstning fredet og fungerer som rekreativt, grønt område.
