Da Vestvolden blev anlagt, var København kun en mindre by, og de områder, der i dag er forstæder, bestod af landsbyer og dyrkede marker. Vestvolden lå altså ude på landet. Brøndbyerne lå midt i det område, Vestvolden blev anlagt igennem, og blev dermed i bogstaveligste forstand skåret over af fæstningen. Hvis krigen var kommet til landet, ville kommunen være blevet delt op i en freds- og en krigszone. Mens den angribende fjende havde stået i Brøndbyvester, ville København have været forsvaret af de danske soldater i Brøndbyøster.

Især under anlægget af Vestvolden mærkede Brøndbyborgerne til Vestvoldens eksistens. Mange af fæstningsarbejderne blev indkvarteret privat, og i 1890 opholdt 358 fæstningsarbejdere sig i Brøndbyerne. Alene i Brøndbyøster sogn, der almindeligvis havde mellem 700-800 beboere, var der over 200 indkvarteret.