Ejnar Jørgensen kom i 1939 til Brøndbyvester fra Slagelse, hvor han havde købmandsforretning. I Brøndbyvester overtog han en butik på hjørnet af Nordporten og Søndre Ringvej.
Ejnar Jørgensen blev i 1943 valgt til Folketinget for DNSAP. På grund af indbyrdes stridigheder, hvor han bl.a. blev uvenner med partilederen Frits Clausen, holdt Ejnar Jørgensen i 1943 et møde i april på Røde Vejrmølle Kro, som førte til, at han og nogle andre blev udstødt af partiet. Han søgte at danne et nyt parti “Dansk National Samling”, men det fik aldrig nogen særlig tilslutning, og partiet ophørte i marts 1945.
Jørgensen forsøgte at samle de nazistisk orienterede kræfter i Danmark og foreslog bl.a., at Schalburgkorpset skulle integreres i den nazistiske bevægelse.
Forgæves forsøg på at likvidere Ejnar Jørgensen
På grund af sin nazistiske overbevisning var Ejnar Jørgensen naturligt nok efterstræbt af modstandsbevægelsen, selv om han – så vidt det vides – ikke udgjorde nogen egentlig sikkerhedsrisiko for dens medlemmer. Flere gange, bl.a. i februar 1944, blev der knust ruder i Ejnar Jørgensens butik. I september samme år måtte det danske politi beskytte ham, fordi en del mystiske køretøjer med mange mænd blev set i nærheden af hans ejendom. Det var dog muligvis tidligere partifæller, der ville tale med ham, men de forsvandt, da politiet dukkede op.
På grund af sin udsatte stilling havde Ejnar Jørgensen en pistol liggende under disken i sin forretning. Den 7. april 1945 forsøgte medlemmer af modstandsgruppen BOPA at likvidere Jørgensen, men det mislykkedes, idet Jørgensen hurtigt fandt sin pistol og skød den unge modstandsmand, der var kommet ind til ham i forretningen. Den dræbte var den unge studerende, Sven Jørgensen, der havde dæknavnet “Terkel”.
Øjenvidneberetninger om drabet på Sven Jørgensen
Én af de andre fra gruppen, der var med, fortæller i bogen Sabotageorganisationen BOPA: “Vi havde aftalt, at Terkel skulle gå derind, og så skulle Holm og jeg dække. Da vi havde parkeret vores cykler og kommer gående, så siger Terkel: “Det kan jeg altså ikke, det der”. Så bliver vi enige om, at så gjorde jeg det, men han var jo en gammel erfaren krigsmand, så han kunne måske se på mine øjne, hvad jeg ville, inden jeg havde gjort det. Samtidig med, at jeg trækker min pistol, så sprang han hen bagved kasseapparatet og trak sin pistol. Så skød jeg ham, og jeg gætter på, at jeg har ramt ham under armen, men samtidig skød han. Og i mellemtiden var Terkel og Holm kommet ind i forretningen, og han skød på Terkel og ramte lige nøjagtig her i panden, så Terkel faldt om og var stendød med det samme. Han havde forsøgt at skyde, men hans pistol klikkede.”
En beboer i kvarteret kom kort tid efter ind i forretningen. Han fortæller: “Det var meget svært for unge mennesker at få fat på noget tobak, men det var lykkedes mig at få en ration på 5 cigaretter om ugen hos købmand Jørgensen. Da jeg åbnede butiksdøren for at hente rationen, var jeg ved at falde over en mand der lå på gulvet i en blodpøl. Der var et par HIPO-folk tilstede, og købmanden sagde, at to mænd var kommet ind i butikken. Den ene havde spurgt, om han kunne købe en æske tændstikker. Købmanden svarede, at det kunne han ikke, men hvis han ville have ild på noget, kunne han få det. “Så vil jeg gerne have ild på denne”, sagde manden i forretningen, og trak sin pistol frem. Købmandens søn kunne se, hvad der ville ske, og råbte: “Han skyder!” Købmanden gav et hop baglæns, i samme øjeblik skuddet lød, og han faldt ned ad trappen til kælderen, hvor ølkasserne stod. Manden ville se, om han havde ramt, og lænede sig hen over disken, men købmanden havde fået fat i sin pistol og skød den unge mand gennem hovedet.
Efter krigen blev Ejnar Jørgensen idømt en længere fængselsstraf – ikke for drabet, der blev opfattet som selvforsvar – men på grund af sin rolle i det nazistiske parti.
