Som i resten af Danmark udspillede der sig i Besættelsesårene en kamp på Vestegnen. På den ene side stod dem, der arbejdede sammen med tyskerne og på den anden side dem, der kæmpede imod Besættelsesmagten. Denne kamp førte til mange dramatiske begivenheder på Vestegnen. Likvideringer, sabotage, clearingmord og schalburgtage fandt sted både i Brøndby og i Hvidovre.
Oprob! Danmark besat
Det er tidligt om morgenen d. 9. april 1940. Flere steder i Danmark går tyske tropper i land. Fra Korsør bevæger tyske soldater sig mod København ad Roskildevej. De tyske soldater kører målrettet mod steder, hvor de ved, at danskerne har militær. De regner med at møde modstand ved bl.a. Vestvolden på trods af, at befæstningen ikke havde været i brug i mere end 20 år. Modstanden bliver ikke som forventet. Det danske militær yder kun en spredt og uorganiseret modstand. Efter få timer indstilles kampene efter ordre fra regeringen og kong Christian X. Ned fra himlen daler tyske flyvesedler med overskriften “Oprob!”, og Danmark er besat.
Tysk fly nødlandet i Brøndbyøster
Allerede inden krigen havde der været tyske soldater på Vestegnen. I sommeren 1938 nødlandede der et tysk svævefly i Brøndbyøster i forbindelse med et flystævne i Lundtofte. Under stævnet stak flyet pludselig af og fløj lavt ind over det militære anlæg Avedørelejren i Avedøre. På tilbagevejen kunne piloten ikke få flyet op igen og måtte derfor nødlande på en mark i Brøndbyøster. Halvdelen af landsbyen stimlede nysgerrigt sammen og piloten blev inviteret på et par øl og en snak. Senere ankom et propelfly fra Lundtofte og tog svæveflyet med retur på slæb. Om piloten fik viden om Avedørelejren med hjem, vides ikke. Under alle omstændigheder blev Avedørelejren overtaget af tyskerne allerede i starten af Besættelsen. Generelt var der mange tyske soldater på Vestegnen under Besættelsen, dels på grund af de store militære anlæg som f.eks. Vestvolden, men også fordi der på Vestegnen lå mange fabrikker, der producerede ting til den tyske besættelsesmagt under krigen.
Modstandsbevægelsen på Vestegnen
På trods af at der var mange tyske soldater, blev der først i 1944 dannet egentlige modstandsgrupper på Vestegnen. På det tidspunkt var der omkring 800 aktive modstandsfolk i området. Rødovre, Hvidovre, Glostrup og Brøndby udgjorde i første omgang afsnit 6 i den københavnske region af modstandsbevægelsens organisation. Afsnit 6 havde Arthur Nielsen som leder fra foråret 1944. Han blev dog dræbt af tyskerne 28. februar 1945, da hans skjulested i en villa i Hvidovre blev fundet. Herefter måtte modstandsbevægelsen reorganisere sig, og man endte med at danne fire lokale kompagnier: Hvidovre, Rødovre, Islev og Glostrup. Glostrup Kompagni omfattede blandt andet en deling i Brøndby Strand og en deling i Brøndbyvester. Modstandsfolkenes opgaver bestod ofte i at trykke illegale blade, som f.eks. bladet ”1944”, der blev trykt i Hvidovre, og at samle informationer inden sabotageaktioner.
Nazister på Vestegnen
Modstandsbevægelsen og dens medlemmer opererede under Besættelsen som en form for usynlig hær. Det kunne være livsfarligt at skilte med sin tilknytning til modstandsbevægelsen. Fra 1940 var det decideret strafbart at modarbejde besættelsesmagten i Danmark, og fra 1943 kunne man blive dømt til døden for sabotage. Nogle danskere viste derimod åbenlyst deres sympati for nazisternes ideer. Også på Vestegnen var der flere danskere, der kollaborerede med tyskerne. ”Så indvier jeg denne borg i kampen for det gamle Danmark”. Sådan proklamerede partilederen af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP), Frits Clausen, d. 7. juni 1942, da han indviede naziborgen ”Tjørnely” i Brøndby. ”Borgen” var et nedlagt gartneri ejet af fabrikant og værnemager Heinrich Heinike. Tjørnely gjorde det muligt for medlemmer af Schalburgkorpset at mødes. Schalburgkorpset var et korps for danskere i tysk tjeneste under Besættelsen. En af korpsets vigtigste opgaver var også at jagte modstandsfolk. I det nazistiske dagblad ”Fædrelandet” blev Tjørnely omtalt som en del af ”Jernringen om København”.
I dagene efter Befrielsen, 5. maj 1945, blev mange af dem der havde arbejdet sammen med tyskerne, anholdt. Modstandsfolkene på Vestegnen samlede de mistænkte landssvigere på Hendriksholm Skole i Rødovre og på Anstalten ved Herstedvester. Flere af de mistænkte fik lange fængselsdomme eller blev henrettet.
Nu var krigen slut, men Besættelsestiden trak lange skygger i mange år efter krigen. Både modstandsfolk og værnemagere var påvirket af de ting, der var sket under Besættelsen i mange år efter. Efter krigen blev der opstillet mange mindesten rundt omkring på Vestegnen. Disse sten er med til at holde mindet om Besættelsens hændelser og ofre i live.
For at få et billede af nogle af de dramatiske begivenheder der udspillede sig i Vestegnen er her samlet et udpluk af historier fra Hvidovre og Brøndby om likvideringer, sabotage, clearingmord og schalburgtage mellem nazister og modstandsfolk:
Pilegårdsdrabet ved Roskildevej
20. april 1945 kom fire modstandsfolk fra sabotagegruppen BOPA cyklende ad Roskildevej mod Glostrup. Med på cyklerne havde de sprængstof, da planen var at sprænge tyske militærlastbiler i luften. På vejen stødte de på to tyske officerer, som de tænkte, at de nemt kunne afvæbne. Imidlertid kom en deling tyske soldater de to officerer til hjælp, og modstandsfolkene måtte søge dækning i en grøft. Modstandsfolkene blev delt, så tre af dem lå på den ene side af Roskildevej, mens den sidste, 20-årige Bjarne Louis Hansen, lå i grøften ved Pilegården. Da de tre modstandsfolk på den modsatte side af Roskildevej løb tør for ammunition, skød Bjarne mod tyskerne for at aflede deres opmærksomhed. De tre modstandsfolk stak af og gemte sig i en havekoloni. Sådan gik det ikke Bjarne Louis Hansen, der forsøgte at søge ly ved Pilegården, men blev ramt af tyskerne og dræbt.
Købmand og topnazist
Adresse: Hedegårds Allé 1, 2605 Brøndby
Ejner Jørgensen var en af de mest kendte nazister i Danmark og var med til at starte DNSAP i 1940. Grundet hans virke i partiet var han et oplagt likvideringsmål for modstandsbevægelsen. 7. april 1945 kom den unge Sven Jørgensen, med dæknavnet ”Terkel”, ind i Ejner Jørgensens købmandsbutik på Hedegårds Allé i Vesterled for at skyde ham. Men Ejner Jørgensen var forberedt på dette og havde en riffel under købmandsdisken. Da Terkels pistol klikkede, skød Ejner ham i hovedet med riflen. Efter krigen blev Ejner idømt 8 års fængsel for sin rolle i DNSAP, men ikke for mordet på Terkel, som blev anset som selvforsvar.
Tragedien i Brøndbyøster
Befrielsesdagen, den 5. maj 1945, var en festdag for danskerne, men i Brøndbyøster blev det også en tragisk dag. En gruppe modstandsfolk fra en ventegruppe i Brøndby Strand skulle på befrielsesdagen til Rødovre i forbindelse med en bevogtningsopgave. Samtidig var en anden gruppe modstandsfolk ved at tømme et våbenlager i Brøndbyøster. Ved et uheld gik et våben af, og det startede en ildkamp mellem modstandsfolk og tyske soldater der var indkvarterede på Brøndbyøster Skole. Gruppen fra Brøndby Strand fik ikke beskeden om at køre uden om Brøndbyøster på vej til Rødovre og endte derfor med at køre lige ind i kampen. Tre af modstandsfolkene fra Brøndby Strand døde i kampen – Carl Olsen, Valdemar Jørgensen og Poul Ravn Kristensen.
Hævndrabet ved Rytterskolen
Adresse: Hvidovre Kirkeplads 1, 2650 Hvidovre
Den 29. december 1944 blev Søren Birktoft, der var menighedsrådsformand i Hvidovre Kirke, likvideret foran Rytterskolen i Hvidovre af tre unge medlemmer af modstandsbevægelsen. Efter Befrielsen blev to af de unge modstandsfolk, derfor anholdt. Den tredje var i mellemtiden blevet dræbt af Hipo-folk. Aksel Rasmussen og Preben Garset, begge 19 år, blev forhørt og her kom det frem, at de havde udført drabet på opfordring af den tidligere præst i Hvidovre, Sven Aage Stiigvad. Præsten og menighedsrådsformanden havde haft en uoverensstemmelse omkring indsamlingen til en ny kirke i Strandmarken. Søren Birktoft havde anklaget Sven Aage Stiigvad for at stjæle af kassen. Det endte med, at Sven Aage Stiigvad blev suspenderet, og derfor havde præsten fortalt sin tidligere konfirmand Aksel Rasmussen, at Søren Birktoft var stikker og måtte likvideres. Sven Aage Stiigvad nægtede sig skyldig, men blev idømt 5 års fængsel for uagtsomt manddrab.
Helte i håndjern på Hvidovrevej
Den 30. april 1945 var brødrene Schow på besøg hos deres forældre i Hvidovre, inden de skulle på skydeøvelse i deres modstandsgruppe. Udenfor hjemmet blev de pågrebet af en gruppe Hipo-folk, der anholdte dem for at have våben. Brødrene kom i håndjern og blev sat ind på bagsædet af Hipo-folkenes bil. Arrestationen vakte stor opsigt, og chaufføren af bilen måtte koncentrere sig for at bakke. Det øjeblik udnyttede brødrene, der fik fat i chaufførens maskinpistol og dræbte ham. Skuddene fik alarmeret de andre Hipo-folk, som brødrene skød mod. I alt døde fire Hipo-folk. Brødrene Schow slap bort, dog blødte den ene stærkt på benet.
Likvidering af direktør ved Gl. Køge Landevej
Fredag d. 24. november 1944 kom en bil kørende på Gammel Køge Landevej. Da den nåede hjørnet af Hvidovrevej, blev den angrebet af modstandsfolk, der skød vildt med maskinpistoler. I den gennemhullede bil sad Fritz Due-Petersen, hans 13-årige søn, ingeniør Dill og chaufføren Jens Rasmussen. Due-Petersen og Dill blev dræbt på stedet. Likvideringen fandt sted, fordi direktør Fritz Due-Petersen var leder af en fabrik i Ryesgade, der var en underafdeling til fabrikken ”Nordværk”. “Nordværk” udførte arbejde for tyskerne og brugte blandt andet motorprøvestandene på Avedøre Flyveplads til at teste tyske flymotorer.
