Svenn Eskes forstadsarkitektur 5: Lodderne

Dette er femte stop på cykelturen rundt til arkitekt Svenn Eske Kristensens bygninger i Brøndby og Hvidovre. Der er i alt syv stop på ruten, som du finder på kortet her, men du kan sagtens tage historierne uafhængigt af hinanden.

Skolelodden, Præstelodden m.fl., 2605 Brøndby

 

Husene er beregnet for folk med børn
Nord for Brøndbyvester blev Brøndbys første rækkehusbebyggelse opført i starten af 1940’erne. Selskabet, der var oprettet til lejligheden, hed Ejendomsaktieselskabet Kædehusene ved Brøndbyvestervej, og til projektet blev arkitekten Svenn Eske Kristensen hyret til at tegne husene. Det var en betingelse fra kommunens side, at husene blev opført i mursten med tegltag. Man ville undgå et byggeri med et alt for spartansk udseende.

Det var midt under krigen, hvor boligmanglen var på sit højeste, men der var materialemangel og rationering på det meste. Ideen med kædehusene var således at skabe billige boliger beregnet for familier med børn, hvor der til hver bolig hørte en lille have, der var disponeret, så det var muligt at dyrke grøntsager til familiens eget forbrug: “Der er endvidere lagt vægt paa, at beboerne faar en stor have, at det er muligt for dem at dyrke de til husholdningen nødvendige grøntsager, ogsaa fordi husene er beregnet for folk med børn, saa børnene kan faa en virkelig tumleplads i haven og paa det frie areal nord for bebyggelsen langs aaen.”

For at udnytte grunden optimalt, lod Svenn Eske husene bygge som kædehuse, hvor hver bolig er hægtet på nabohuset med en mellembygning, der rummer toilet, bryggers og cykelskur. Selve boligen består af køkken, opholdsstue og to værelser. Desuden er der en spisestue, som også fra arkitektens side var beregnet til legeplads for børnene: “Spisepladsen er ogsaa beregnet til legeplads for børnene, og døren mellem spiseplads og køkken er derfor udført som en halvdør, saaledes at husmoderen er fri for at have børnene løbende omkring sig i køkkenet, men alligevel har overblik over dem. Mellem spisepladsen og stuen er opsat et let trægitter, hvorved spisepladsen virker som legegaard.”

De første beboere
D. 5. juni 1943 flyttede de første beboere ind i Lodderne. De var en blandet flok af arbejdsmænd, håndværkere og tjenestemænd. Fælles for dem var dog, at de havde formået at skaffe pengene til udbetalingen. Én af de første beboere på Degnelodden har fortalt, at pengene til udbetalingen på 3.000 kr. havde hun fået i bryllupsgave.

De nye beboere i kædehusene følte lidt, at de var kommet på landet. Der var helt åbent omkring bebyggelsen, og børnene kunne lege i kornet på de nærliggende marker. På Tingmandslodden grænsede haverne direkte op til markerne, hvor køerne fra gården Vibeholm græssede. Og da der endnu ikke var plantet hække, kunne køerne ikke altid stå for fristelsen for at smage på de nyplantede grøntsager i villahaverne.

Ned mod åen blev anlagt et lille grønt område, der bl.a. skulle fungere som legeplads for områdets børn. Børnene legede endda sommetider i selve åen, som dog ikke havde det reneste vand. Så nogle gange måtte børnene i bad og deres tøj vaskes, når de kom hjem fra en tur i åen.

Få mælken bragt ud
Indkøbsmuligheder var der ikke mange af omkring Lodderne. Skulle man handle, måtte man enten ned til Brøndbyvester Landsby eller til Glostrup. Det første hus på Skolelodden blev derfor forsynet med en lille tilbygning, hvor der blev indrettet et brødudsalg og ismejeri. Her åbnede fru Norrild sin lille butik, der kunne dække kvarterets behov for frisk mælk og nybagt brød. Her var installeret telefon, så hvis man ringede til Glostrup 791, kunne man få mælken bragt ud.

 

Ved at følge kortet her kommer du rundt til Svenn Eskes andre bygninger i Brøndby og Hvidovre. Næste stop på ruten er Brøndby Rådhus, se historien her.