Af Nina Meta Sørensen, 2008.

Min svigerfar, Gunnar Sørensen, boede med sin familie på Nordtoftevej 9 i Vesterled i omkring 70 år. Da vi tømte huset efter hans død i 2004, fandt vi den lille kuffert med sminkeudstyr, som han altid havde medbragt, når han sminkede amatørskuespillerne i området. I foråret 2008 arrangerede jeg en udstilling om kufferten, set i en historisk sammenhæng. Samtidig udgav jeg et lille hæfte med historier, som bl.a. Gunnars tre yngste brødre Otto, Ove og Benny fortalte og de kan læses i det følgende.

Kufferten

Kufferten kan beskrives som en stiv sort kuffert med lilla indtræk og rustne låsebeslag. Størrelsen er 35 x 20 cm og højden 9 cm. Indholdet er forskellig slags løst pudder i flere nuancer og i mange dåser og poser. En dåse med puddercreme, flere pudderkvaster, skæg i mange forskellige størrelser, bakkenbarter, kindrødt, læbestifter, øjenstifter, sminke stifter i forskellige farver og tykkelser, rensecreme, sikkerhedsnåle, en fletning, vat og små tomme flasker, hvor indholdet kan have været lim til at sætte fx skæg fast med. Gunnar har også talt om ”bajuskisnot” der var datidens gele, som blev brugt til at stive et flot snoet overskæg. Når der var amatørteaterforestilling i Brøndby og omegn i 1930’erne og 1940’erne, mødte Gunnar Sørensen op med sin lille kuffert og sminkede skuespillerne, malede kulisserne og det skete også, at han selv spillede med i forestillingen. Gunnars kone Gudrun brugte også kufferten som emballage, da hun sendte en pakke til Gunnar, der var sat i Vestre fængsels tyske afdeling under besættelsen.

Gunnar Sørensen

Gunnar Sørensen blev født i 1910 som den ældste søn i en stor børneflok, hvor alle børnene var lidt kunstneriske, – måske fordi deres far var kunstmaler. Gunnar var lidt af en tusindkunstner hele livet og malede også malerier, men fik en uddannelse som blikkenslager. Han boede i Vesterled i mere end 70 år og optræder flere steder i bogen ”Vesterled – Brøndbys vilde vesten” hvor historien om familiens fire generationer kan læses på siderne 57, 78 og 86.

Teatermaler i lokalområdet

Når der blev holdt revy på Jernbanehotellet i Glostrup, (også kaldet Jernstangen) var det Gunnar, der havde malet dekorationerne. Han var medarrangør og deltog også selv i det årlige karneval her. Hans brødre fortæller om ét af hans fantasifulde kostumer, der selvfølgeligt var hjemmelavet. ”Han var klædt ud som en tyk mand, der sad på ”lokum” og tønden med ”røde pølser” i hængte bagpå i remme over skulderen.”

Gunnar malede kulisserne til forestillingerne ”Det okkuperede Grønland” og ”En nat i Tyrol”, der blev spillet i Siestas sal i Glostrup og også til ”En nat på Hawai” på Røde Vejrmølle Kro. Han malede også kulisser i Brøndbyvester landsby i Maler Hansens Lokaler, og hans brødre hjalp ham på skift. Fx Ove, der fortæller, at kulisserne ikke var så solide. De blev malet på pap, for de skulle ikke holde til så mange forestillinger. Vi har kendskab til, at Gunnar senest var med til at arrangere en revy i 1949.

Siesta i Glostrup

Siesta var oprindeligt en ”rigmandsvilla”, hvor ”den store sal” blev bygget til. Ovenover på første sal fandtes ”den lille sal” fortæller Ove, der selv har akkompagneret til revyer på klaveret i salen. Han mente, at den ikke var så lille endda og fortalte, at Gunnar kom med forlag til indretning af tilbygningen den gang. I dag eksisterer Siesta ikke mere.

Gunnar optrådte med trylle- og klovnenumre her og havde blandt andet et balancenummer. ”Han havde en meget lang stang på 2-3 m, som han balancerede med på hagen, og på toppen var der klistret en vase fast med blomster i. Han gik rundt mellem publikum, der jo ikke vidste, at vasen sad fast. Når det hele til sidst var ved at vælte, greb han stangen foran det forskrækkede publikum.”

Maler Hansens Lokaler i Brøndbyvester landsby

Ejeren af ”Maler Hansens Lokaler”, var maler Carl Hansen, der boede sammen med sin familie i en stor villa fra først i 1920’erne. Den lå på Bygaden 47, (matr. nr. 9b) ved den nuværende Ulf Jarls Vej. Han var malermester og havde et tilhørende stort værksted, som han lejede ud til fx Idrætsforeningens arrangementer i landsbyen, hvor der ikke fandtes et forsamlingshus. Anne-Lise Kristensen gik til folkedans i lokalerne i 1940’erne. Hun fortæller, at en kunstmaler havde malet store solsikker på væggen. Teaterscenen i værkstedet var en forhøjning lavet af ølkasser, der blev dækket med plader. Lokalet blev brugt til fx dilettant forestillinger, lokalrevyer med bal bagefter og tøndeslagning til fastelavn. Socialdemokratisk vælgerforening holdt deres årlige juletræsfest her. På enkelte søndage i 1950’erne viste en engageret skolelærer, fra Brøndbyvester skole, film fra Statens Filmcentral for områdets børn. Familien Hansen boede sandsynligvis på første sal i villaen, for i de tre værelser, der var i stueetagen, indrettede maler Hansen en kro med salg af drikkevarer. Derefter stoppede han som malermester.

Skønhedskonkurrence

Sidst i 1930’erne blev der holdt skønhedskonkurrence i Maler Hansens Lokaler, og Gunnars søster Doris har fortalt, at vinderen var fyldt med bumser i ansigtet. Måske blev der afholdt flere skønhedskonkurrencer, for senere har Otto fortalt om en vinder, der havde to bumser i ansigtet, men de var blevet sminket grundigt væk. Dette var noget, der blev snakket meget om bagefter, – men måske var taberne bare misundelige.

Den nye sal

Lige før krigen blev værkstedet revet ned, og i stedet blev der bygget en ny teatersal, der muligvis var arkitekttegnet. Det var et godt og solidt hus, der blev placeret i forlængelse af villaen med en pæn indgang og en lille vestibule. Til den ene side fandtes garderoben og til den anden, var der toiletter til herrer og damer. Alt blev udført efter tidens bestemmelser med den rigtige højde til loftet osv., fortæller Otto. ”Der var en rigtig pæn stor scene med omklædningsrum og sufflørkasse, og fra salen var der gennemgang til villaens krostue, hvor der var borde og stole. Stolerækkerne blev stillet op til forestillingen i salen og ryddet igen til ballet bagefter, hvor der blev stillet enkelte borde op i stedet.”

Ifølge billeder fra 1980 blev stedet nu brugt til andre formål, og bygningerne blev siden revet ned. Jorden blev delt i tre grunde, og i dag ligger her to huse bygget i 1990’erne.

Revy

Ove fortæller, at han ikke var ret gammel, da han spillede til festerne i Maler Hansens Lokaler. Han havde lært at spille derhjemme på et klaver, som hans søster Doris havde købt på afbetaling for 500 kr. Det blev betalt med et afdrag på 5 kr. hver måned i mange år, men hele familien havde glæde af klaveret, så det var en god investering. Som 16-17-årig akkompagnerede han sangerne, da Vesterled idrætsforening holdt revy under krigen. Det var ellers én fra Hedegårds Alle, der plejede at spille til revyen, men han bad selv Ove om at overtage spilleriet. Revyen var en blanding af vittigheder og sange på kendte melodier men med nye tekster. Fx spillede to brødre fra Vesterled med i en sketch, hvor de var soldater på vagt, og hvori der blev brugt et ordspil med at stå ret og stå rør. En officer kom forbi skilderhuset og sagde: ”Er der nogen, der har set mit ciga-ret-rør?” hvorefter de begge først stod ret – og derpå rør, men uden at svare. Officeren kunne derefter gentage sit spørgsmål mange gange.

Fastelavn

Man samledes i Maler Hansens Lokaler, når der blev afholdt ringridning, slået katten af tønden og til sidst til bal om aftenen, hvor Ove spillede. Fastelavnsfesten var arrangeret gennem skolen. Børnene startede dagen med at samle æg og penge ind, for så kom de gratis med til ballet. Børnene blev delt i to hold, ét gik på Nordmarken og ét på Sydmarken. Sydmarken var bedst, for det var hos gårdmændene, og de var de mest velstillede. Engang prøvede de også at gå en runde og synge i Vesterled, har Victor Bronée fra Vesterled fortalt, men her fik de kun én- og to-ører! Så det gjorde de ikke mere. Børnene var udklædte og sang, når de samlede ind:

”Ægge-søbe skal vi ha’ uha – uha – uha”.

Æggene blev lagt i en medbragt stor kurv fyldt med avner. Børnene var lidt frække ind imellem. Nogle af dem kunne finde på at liste ind i hønsehuset og selv tage æg, imens de andre stod og sang for beboerne. Benny fortæller, at der engang blev stor ballade, for hønsene var løbet ud, fordi børnene ikke havde fået lukket døren ordentligt efter sig til hønsegården. Til ballet blev æggene serveret som ægge-søbe. Æggene blev blandet med hvidtøl, og det blev serveret varmt, men skulle blandes koldt for ikke at klumpe.

Ringridning

Rytterne mødtes ved Maler Hansens Lokaler med deres heste, og herfra red de videre rundt på gårdene, hvor de fik serveret ægge punch. Nogle var flot udklædte iført vest og høj hat. Karl-Erik Kristensen, der kom fra Jylland i 1946, arbejdede på Tranemosegård. Han spillede nu og da billard i krostuen og mødtes her med andre unge. Han var fra landet og derfor vant til at ride, men han havde ingen høj hat. Han blev iført en ski hue, fordi han frøs om ørene, og lånte også et par støvler, fortæller han.

Når ringridningen til sidst blev afholdt ved Maler Hansens Lokaler, blev Bygaden spærret af. Ringen blev hængt op i snorene, der var udspændt mellem bygningerne, og rytteren forsøgte fra hesteryggen at fange den ophængte ring med en lanse. Bagefter fortsatte rytter og hest videre ad gaden, ind gennem gården og tilbage i rækken igen.

Romantik i Maler Hansens Lokaler

Anne-Lise og Karl-Erik Kristensen fortæller, at de mødte hinanden i Maler Hansens Lokaler den 22. marts 1947 ved et bal arrangeret af Brøndbyvesters Idrætsforening. De dansede ikke sammen, det var kun Anne-Lise, der var ude at danse, for Karl-Erik kunne ikke danse. Vejret var endnu sådan, at det var nødvendigt at medbringe skiftesko, men da Anne-Lise skulle hjem og ville skifte skoene i garderoben, kunne hun ikke finde dem. En anden karl fra Tranemosegård, der altid lavede sjov, havde gemt hendes sko. Men han gav dem til Karl-Erik, og på den måde kom Anne-Lise og Karl-Erik i kontakt med hinanden. Det endte med, at han fulgte hende hjem til gadedøren, som imidlertid ikke lå så langt fra Maler Hansens Lokaler. Hun boede nemlig i huset på hjørnet af Bygaden og den senere omlagte Kirkebjerg Alle, og dette hus er i dag det eneste fredede hus i Brøndby. Parret nåede dog at aftale en biograftur til den følgende mandag, og det blev siden til meget mere, for de blev gift og holder stadig sammen. Parret mente, at Maler Hansen var flyttet til en bungalow på Hyldegårdsvej under krigen, og at familien Hansen fra mejeriet havde overtaget lokalerne.

Ottos danseoplevelser

De store drenge havde både ærme- og sokkeholdere på, når de var til fest i Maler Hansens Lokaler. ”Desværre skvattede sokkeholderne ned under dansen, fordi jeg var så tyndbenet – ja, de daskede ud af buksebenet”, fortæller Otto, – så han blev rent til grin. Otto gik i klasse med den ældste datter hos familien Hansen på Nordtoftevej. Han havde hørt, at fru Hansen havde omtalt ham som et ”Bønnehoved”, – fordi han ikke spillede fodbold. Ved et bal i Maler Hansens Lokaler ville skæbnen nu, at Otto kom til at danse med fru Hansen i en sekstur. Bagefter sagde hun til ham: ” Du danser smaddergodt!” Otto, der elskede at danse, blev så glad, at han stadig husker episoden endnu – 70 år efter.

En kreativ storebror

Gunnar var 21 år, da Benny, den yngste af hans søskende blev født. Ove fortæller, at Gunnar altid gav sine søskende hjemmelavede julegaver. Engang var det et gammelt box kamera til glasplader, han havde ombygget og monteret en lampe foran således, at det kunne vise fx et postkort oppe på en skærm. Det gjorde ikke så meget, at et billede blev vist spejlvendt, det var værre, hvis det var en Skipper Skræk tegning med talebobler. Men så satte de bare madpapir på dukketeatret og så billedet bagfra gennem papiret. Ove mener, at han var seks-syv år, da Gunnar lærte ham at tegne hænder. Han kunne bruge sin egen hånd som model, men hvis tegningen skulle forestille en højre hånd, skulle han bare tegne den på et stykke madpapir, og derefter vende bagsiden op. Gunnar forklarede ham også om en slags evighedsmaskine, som han tegnede for ham, og som de skulle lave en dag. Det var noget med to vandbeholdere og et lille springvand. Han var en opfindsom storebror, der kunne lave alle ting. Det var også almindeligt kendt i Vesterled, at hvis noget gik i stykker, så kunne det blive repareret hos maler Sørensens.

Hans to sønner fortæller, at de som børn blev sminket til fastelavn. Hvis de skulle være vagabonder fastelavns mandag, måtte de stå meget tidligt op, så Gunnar kunne nå at sminke deres næser og kinder, før han tog af sted til sit arbejde, for han mødte kl. 7. Da han var op i 80’erne, optrådte han endnu til familiefesterne med sine tryllenumre. Hans store drøm var at optræde som klovn i et cirkus, – og den opfyldte han således på sin egen måde.