Hvidovres rytterskole er, efter Hvidovre Kirke (ca. 1150), den ældste bygning i byen. Skolen, kirken og et par huse i nærheden udgør i dag resterne af den gamle landsby.
Rytterskolen i Hvidovre har fået sit nuværende udseende i 1989, hvor huset blev renoveret og atter kom i offentligt brug. Rytterskolen fungerer i dag som kulturhus for aktiviteter med lokal- og kulturhistorisk sigte.
Rytterskoler og rytterdistrikter
‘Rytterskole’ er en betegnelse for de i alt 240 skoler, som Kong Frederik den IV lod opføre i årene 1722-1727. Rytterskolerne fik deres navn efter deres placering i rytterdistrikterne, som Kong Christian den V lod krongodset inddele i, da det danske rytteri (datidens militær) blev gjort nationalt i slutningen af 1600-tallet.
Københavns rytterdistrikt bestod af 20 sogne. Hvert sogn var et stort ryttergods, og i hvert af dem skulle der oprettes en skole. Hvert rytterdistrikt skulle årligt forsyne et regiment på 700 ryttere med indkvartering og forplejning. I Hvidovre skulle bønderne årligt indkvartere 22 ryttere, hvilket svarer til, at hver Hvidovre-bonde skulle sørge for én rytters forplejning.
Ryttergodserne skulle også sikre rekrutteringen af nye soldater, og den oplysnings-venlige Kong Frederik IV fandt det nødvendigt, at soldaterne kunne læse og tælle til tyve. I den ånd blev rytterskolerne opført.
Rytterskolen i Hvidovre
Rytterskolen på Kirkepladsen blev Hvidovres første skole. Den blev, som de øvrige rytterskoler, placeret i nærheden af kirken. Kirken spillede en central rolle for skolen, idet præsten førte tilsyn med undervisningen, og skolens drift udredtes af kirketiendet. Skolens tilknytning til både konge og kirke understreges i inskriptionen, der stadig findes over døren:
“I Aaret 1721 har jeg grundlagt denne Skole og i Lighed med denne 240 i de Distrikter, som er opretede af mig til stadig at underholde 12 Ryttereskadroner” MDCCXXI
og nedenunder:
“Halvtredsindstyve Aar, Gud, har Du mig opholdet,
At Sygdom, Krig og Pest mig intet ondt har voldet.
Thi yder jeg min Tak, og breder Ud Dit Navn,
Og bygger Skoler op de Fattige til Gavn.
Gud, lad i dette Værk Din nådes Fylde kiende
Lad denne min Fundatz bestå til Verdens Ende.
Lad altid på min Stol een findes af min Æt,
Som mener DIG MIN GUD og DISSE SKOLER rætt.”
Rytterskolens indretning
Med enkelte undtagelser er alle skolerne grundmurede. Kongen var meget lydhør overfor et forslag, hvori det udtrykkeligt blev fremhævet, at skolerne i deres udseende burde være anseeligere end almindelig huse, så “deres udeende kunne henlede tankerne på deres højere bestemmelse”. Kongen fulgte denne henstilling og lod skolerne opføre således, at de blev de anseligste bygninger i landsbyerne næst efter kirkerne. Ikke engang præstegårdene kunne måle sig med dem.
Hver skole var oprindeligt 13,18 meter lang, 7,53 meter bred og 2,82 meter høj fra gulv til loft. Skolen var indrettet med en lille forstue ved hoveddøren og skolestuen. Der var en lille lærerbolig bestående af en mindre stue, et lille sovekammer, et spisekammer og et køkken. I køkkenet var der efter sjællandsk tradition en åben skorsten med ildsted og bageovn. Fra skorstenen blev der også fyret i lerkakkelovnen, som opvarmede både skolestuen og lærerboligen. Endelig var der ved siden af skolestuen en lille stald med plads til et par køer og nogle får.
Rytterskolens forandring
Rytterskolen har gennem årene gennemgået adskillige forandringer. Allerede i 1740 inddragede man stalden under skolestuen. Som erstatning for stalden opførte man samme år et udhus. I 1847 var skolestuen igen blevet for trang. Skolen havde på det tidspunkt 95 elever. Skolestuen blev udvidet med 2,20 meter mod vest, og i 1856 blev skolen tilbygget med 3,45 meter mod øst. I 1920 der bygget et atelier mod vest, som i 1955 blev omdannet til blomsterbutikken “Blomsterkrogen”. Skolen blev fredet i 1950, og siden opmålt i 1955. Beregningerne viste, at skolen havde nøjagtig samme størrelse som efter ombygningen i 1856.
