Rytterskolen
Helt tilbage til 1500-tallet ejede kongen en stor del af jorden i Brøndbyvester. I 1720’erne besluttede kong Frederik den 4., at der skulle opføres skoler og iværksættes undervisning af børnene i de distrikter, hvor han ejede jord. Disse skoler blev kaldt rytterskoler, fordi distrikterne samtidig dannede grundlag for udskrivning af soldater til den beredne hær – rytteriet.
Der var altså tale om en ganske almindelig skole for alle byens børn – i virkeligheden forløberen for vore dages folkeskole. Brøndbyvester var én af de byer på Vestegnen, der fik en rytterskole, og den blev opført midt i byen, hvor der nu er en lille åben plads. Skolebygningen var, da den blev opført, den eneste murstensbygning i byen, bortset fra kirken. I 1825 kom der en staldbygning til bagved skolen.
Det kneb i starten med at få egnede lærere til Brøndbyvester. Man prøvede at få studenter til byen og lovede dem et degneembede, hvis de blev 3-4 år og viste sig egnet til jobbet. Den første lærer i byen hed Lyder Frichmann, men han “bortveg” allerede i 1723 – et år eller to efter skolen åbnede for første gang.
Lærerens løn blev ikke kun udbetalt i penge. Han fik også f.eks. korn, brænde, tørv o.lign. Hver gård leverede deres portion, så med 21 gårde i byen bestod lønnen f.eks. af 21 tønder korn, 21 snese æg osv. Desuden havde læreren en jordlod med græs, der lå oppe ved grænsen mod Glostrup. Den lille rækkehusvej Skolelodden minder om stedet i dag.
Hans Chr. Winde blev lærer i Brøndbyvester i 1842 og fungerede i rytterskolen de næste 46 år. Winde indførte den såkaldte “indbyrdes undervisning”, hvor ældre elever hjalp de yngre. I rytterskolen var der to klasser: “Den lille” hvor børnene fra 7-10 år gik og “den store” for de øvrige børn op til 14 år. I skolestuen sad drengene til venstre og pigerne til højre. Midt i lokalet stod den store kakkelovn, som det var drengenes opgave at fyre op i.
Den nye landsbyskole
I 1916 stod den nye landsbyskole færdig, men den kunne først tages i brug som skole i 1917, da soldater indkaldt under 1. verdenskrig lagde beslag på bygningen. Med mere plads til rådighed, kunne der nu undervises i to klasser samtidig, og i 1919 fik skolen en lærerinde, Anna Hansen.
På dette tidspunkt var der 49 elever på skolen, men snart begyndte udbygningen af Vesterledskvarteret at kunne mærkes. Mange nye familier flyttede til, og i slutningen af 1920’erne havde elevtallet passeret 100. I 1928 fik skolen derfor endnu en lærerinde, og man måtte senere tage et loftsværelse i brug til klasselokale. Derfor tog man fat på planlægningen af endnu en ny skole, der skulle placeres nordvest for landsbyen – tættere på Vesterled og på de områder man allerede dengang kunne forudse ville blive bebygget.
Den nye centralskole
I 1939 blev der holdt et forældremøde, hvor 250 beboere fra hele kommunen var mødt op. Dagsordenen var en ny plan for kommunens skolevæsen, som både skolekommissionen og sognerådet havde vedtaget. Planen gik ud på, at der i Brøndbyvester skulle bygges en centralskole for både Brøndbyvester, Vesterled og Brøndby Strand. I Brøndbyøster skulle skolen til gengæld reduceres med et spor.
Den nye centralskole blev bygget ved Krogagervej nordvest for landsbyen, og var dermed placeret nogenlunde midt mellem landsbyen og Vesterled. Skolen åbnede i 1942, og samtidig nedlagdes den lille skole i Brøndby Strand, hvorfra eleverne blev kørt med skolebus til Brøndbyvester Skole. Centralskolen var nærmest for lille fra starten, og paradoksalt nok måtte man leje Strandens Forsamlingshus til brug for undervisning af nogle klasser. Imidlertid var befolkningstallet ved stranden i fremgang, og det varede ikke længe før strandboerne igen fik deres egen skole. Brøndby Strandskole åbnede i 1950.
