Bygningen med de mange funktioner

På Hvidovregade står en bygning med næsten 100 år på bagen. Bygningen har igennem tiden huset flere forskellige institutioner og haft en stor betydning for dagligdagen i Hvidovre.

Anlæggelsen af en ny skole

Da Rytterskolen i Hvidovre i starten af 1900-tallet blev for lille til byens stigende antal børn, blev der i Hvidovregade anlagt en ny skole, med lærerens store have ud til Hvidovregade.

Befolkningstilvæksten i Hvidovre fortsatte dog med at stige, nu eksplosivt, grundet mange tilflyttere, der væltede ind over kommunegrænsen for at slå sig ned i såvel lovlige som ulovlige huse. Blandt dem var en stor del børnefamilier og hurtigt stod man med samme problem som ved Rytterskolen. Der var ikke plads nok til alle de lærelystne børn.

Derfor blev der anlagt den nye Hvidovre Skole, senere kendt som Sønderkærskolen, som blev taget i brug i 1924.

Kommunekontor i Hvidovregade

Hvidovre stod nu med en forholdsvis ny og funktionel bygning, der bare stod tom. Som den gamle talemåde siger, af skade bliver man klog, hvilket også gjorde sig gældende for sognerådet i Hvidovre.

Det var i 1924 stadig bønder og gartnere, der sad på flertallet i sognerådet, men det var blevet klart for alle, at det gamle styre sang på sidste vers, for i vælgerbefolkningen var flertallet skiftet.

De nye og mere omfattende kommunale opgaver, der var kommet til under 1. verdenskrig og umiddelbart efter, havde ført til, at det første kommunale personale var blevet ansat omkring 1920.

Denne gang gentog sognerådet ikke fadæsen fra begyndelsen af århundredet, hvor man havde solgt Rytterskolen, fordi man ikke kunne se, hvad en landkommune dog skulle bruge en hel bygning til. Nogle få år efter havde man så måttet leje sig ind i “Lykkens Minde”, for at oprette et egentligt kommunekontor

Nu kunne man flytte kommunekontoret ind i den ledige ledige skole i Hvidovregade og opsige lejemålet i “Lykkens Minde”.

Primitivt

Det var nu ikke, fordi man straks begyndte at rutte med kvadratmetrene i skolebygningen. Lærerboligen, der fandtes i bygningen, blev ikke inddraget i kommunekontoret i første omgang og da læreren flyttede ind på den nye skole, lod man hans gamle bolig indrette som bolig for landbetjenten.

Sognerådet fik endnu ikke sit mødelokale i fred, rummet blev også anvendt til andre formål. Det lokalpolitiske arbejde var endnu ret primitivt, og der fandtes ikke faste udvalg, der skulle tage sig af de enkelte sagsområder. Blot var et af medlemmerne valgt til forstander for Fattigkassen. Hvidovre var endnu midt i 1920’erne en uudviklet landkommune, hvor sognerådets mest omfattende arbejdsområde var fattigområdet samt udstyknings- og byggesager. De senere så store områder som vand og kloak kom først til fra slutningen af årtiet.

Frem gennem 1930′erne voksede de kommunale opgaver både som følge af Hvidovres vækst og udvikling til byområde og som følge af den almindelige samfundsudvikling, hvor kommunerne kom til at løse flere opgaver. Krisen i 1930’erne med arbejdsløshed og økonomisk nød påvirkede de kommunale opgaver med vækst på socialområdet og med nye arbejdsløshedsforanstaltninger.

Besættelsen

I takt med at opgaverne blev større, blev sognerådet nødt til at udvide kommunekontoret og inddrage resten af skolebygningen til den voksende kommunale forvaltning, og det blev endog nødvendigt at bygge til.

Væksten i kommunen bremsede naturligvis op under besættelsen, hvor nybyggeriet faldt meget drastisk, og økonomien fortsat var stram. Det var desperate tider – Under besættelsen forekom flere dramatiske begivenheder på kommunekontoret. En gang mødte maskerede mænd op og røvede rationeringskort, en anden gang kom modstandsbevægelsen og fjernede folkeregisterkortene, og endelig kom Gestapo og arresterede en stor del af personalet efter et angiveri.

Kommunekontor bliver til rådhus

Hvidovres vækst tog efter krigen til med en hidtil ukendt voldsomhed, og de almene boligbyggerier begyndte at skyde op.

Befolkningstallet voksede endnu engang, og de kommunale arbejdsområder voksede ligeså hurtigt. Hvidovres bymæssige udvikling og størrelse gjorde det nødvendigt at få et egentligt rådhus.

Da man nærmede sig midten af 50’erne havde det gamle kommunekontor udspillet sin rolle, og Hvidovre var klar til at fremtræde som en moderne forstad. Med en befolkning, der voksede fra omkring 13.000 i 1945 til omkring 38.000 i 1960 var Hvidovre hastigt i færd med at bevæge sig ind blandt landets største kommuner. Det blev blandt andet markeret gennem opførelsen af Hvidovres tredje kommunekontor, Hvidovre Rådhus.

Kommunekontoret i Hvidovregade fik da en noget omtumlet tilværelse, før det blev dommerkontor og senest hjemsted for kriminalpolitiet.