af Poul Sverrild

Da den nye Hvidovre Skole, senere benævnt Kettevejskolen og endelig Sønderkærskolen, blev taget i brug i 1924, blev den gamle skole i Hvidovregade ledig. Hvidovre befandt sig da midt i en befolkningseksplosion, hvor tilflyttere med masser af børn væltede ind over kommunegrænsen for at slå sig ned i såvel lovlige som ulovlige huse.

Det var de mange tilflytteres skyld, at det allerede 22 år efter opførelsen af skolen i Hvidovregade var blevet nødvendigt med en ny og større skole.

Det var i 1924 stadig bønder og gartnere, der sad på flertallet i sognerådet, men det var blevet klart for alle, at det gamle styre sang på sidste vers, for i vælgerbefolkningen var flertallet skiftet.

De nye og mere omfattende kommunale opgaver, der var kommet til under den første verdenskrig og umiddelbart efter, havde ført til, at det første kommunale personale var blevet ansat omkring 1920.

Denne gang gentog sognerådet ikke fadæsen fra begyndelsen af århundredet, hvor man havde solgt Rytterskolen, fordi man ikke kunne se, hvad en landkommune dog skulle bruge en hel bygning til. Nogle få år efter havde man så måttet leje sig ind i “Lykkens Minde”.

Den nu ledige gamle skole i Hvidovregade blev besluttet anvendt til kommunekontor, og sognerådet kunne så opsige lejemålet i “Lykkens Minde”.

Primitivt

Det var nu ikke, fordi man straks begyndte at rutte med kvadratmetrene i skolebygningen; for lærerboligen, der fandtes i bygningen, blev ikke inddraget i kommunekontoret i første omgang.

Da læreren flyttede ind på den nye skole, lod man hans gamle bolig indrette som bolig for landbetjenten.

Sognerådet fik endnu ikke sit mødelokale i fred, rummet blev også anvendt til andre formål. Det lokalpolitiske arbejde var endnu ret primitivt, og der fandtes ikke faste udvalg, der skulle tage sig af de enkelte sagsområder. Blot var et af medlemmerne valgt til forstander for Fattigkassen. Hvidovre var endnu midt i 1920’erne en uudviklet landkommune, hvor sognerådets mest omfattende arbejdsområde var fattigområdet samt udstyknings- og byggesager. De senere så store områder som vand og kloak kom først til fra slutningen af årtiet.

Frem gennem 1930′ erne voksede de kommunale opgaver både som følge af Hvidovres vækst og udvikling til byområde og som følge af den almindelige samfundsudvikling, hvor kommunerne kom til at løse flere opgaver. Krisen i 1930’erne med arbejdsløshed og økonomisk nød påvirkede de kommunale opgaver med vækst på socialområdet og med nye arbejdsløshedsforanstaltninger. I den periode blev en stor del af Hvidovrevej anlagt som kommunalt beskæftigelsesarbejde.

Besættelsen

I takt med opgavevæksten blev sognerådet nødt til at udvide kommunekontoret og inddrage resten af skolebygningen til den voksende kommunale forvaltning, og det blev endog nødvendigt at bygge til.

Væksten i kommunen bremsede naturligvis op under besættelsen, hvor nybyggeriet faldt meget drastisk, og økonomien fortsat var stram.

Under besættelsen forekom flere dramatiske begivenheder på kommunekontoret. En gang mødte maskerede mænd op og røvede rationeringskort, en gang kom Modstandsbevægelsen og fjernede folkeregisterkortene, og endelig kom Gestapo og arresterede en stor del af personalet efter et angiveri.

Socialkontoret var nu kommet til at ligge i en tilbygning til kommunekontoret, hvor Hvidovre Dommerkontor nu ligger.

Kommunekontor bliver til rådhus

Socialkontoret brændte i 1947, og sammen med det brændte desværre også en stor del af kommunens arkiv. Hvidovres vækst tog efter krigen til med en hidtil ukendt voldsomhed, og alle de almennyttige boligbyggerier begyndte at skyde op.

Befolkningstallet voksede, og de kommunale arbejdsområder voksede ligeså hurtigt. Hvidovres bymæssige udvikling og størrelse gjorde det ønskværdigt og nødvendigt at få et egentligt rådhus.

Da man nærmede sig midten af 50’erne havde det gamle kommunekontor udspillet sin rolle, og Hvidovre var klar til at fremtræde som en moderne forstad, der ikke ville stå tilbage for nogen købstad. Med en befolkning, der voksede fra omkring 13.000 i 1945 til omkring 38.000 i 1960 var Hvidovre hastigt i færd med at bevæge sig ind blandt landets største kommuner. Det blev blandt andet markeret gennem opførelsen af Hvidovres tredje kommunekontor, Hvidovre Rådhus.

Kommunekontoret i Hvidovregade fik derpå en noget omtumlet tilværelse, før det blev dommerkontor og hjemsted for kriminalpolitiet.