Lykkens Minde

Hvidovre Torv har en lang historie bag sig – fra landsbymiljø, til torv, til etagebyggeri. Det første etagebyggeri på torvet, ja faktisk i hele Hvidovre, står her endnu. Det er Lykkens Minde.

Lykkens Minde

Lykkens Minde blevbygget af tømrermester Carl Sofus Pedersen, og stod færdig i 1898. Allerede med opførelsen af etageejendommen modbeviste tømrermesteren Københavns Kommunes forudsigelser for Hvidovre. Københavns Kommune havde nemlig ikke regnet med, at Hvidovre Kommune ville opleve væsentlige bymæssige forandringer i lang tid, men nu kom der altså et etagebyggeri med lejligheder til kommunen, som indtil da bestod primært af gårde. Der gik endda kun få år, før endnu et etagebyggeri, længere nede af Hvidovregade, gjorde Lykkens Minde selskab i byudviklingen, i 1901.

Dog fornægtede de landlige omgivelser sig ikke i de første reklamefremstød og lejlighedsopslag. For at tage et eksempel, så havde Carl Petersen indrykket en annonce i Nationaltidende 15. august 1904, hvori han gjorde reklame for en ledig lejlighed i ejendommen. Annoncen lød således; ”I Hvidovre bliver til Efteraaret en 3 Værelsers lejlighed med Havejord til Leje. Stald og Vognskur kan medfølge. C. Pedersen, Lykkens Minde”

Der var også lejligheder til de folk, som ikke var så interesseret i at kombinere lejlighed og stald. I hvert fald er denne, meget kortfattede annonce fra Nationaltidende 31. august 1913 henvendt til dem; ”2 Værelsers Lejlighed til Leje til Oktbr. Lykkens Minde, Hvidovre”

Tømrermesteren Carl Sofus Pedersen indtrådte i sognerådet i april 1909, hvilket måske har været med til at give bygningen Lykkens Minde en helt særlig plads i Hvidovres historie…

Hvidovres første kommunekontor

Samme år som Carl Sofus Pedersen kom med i sognerådet, blev det nødvendigt for sognerådet at få et fast kontor til deres arbejde. Førhen havde mødtes de hos de forskellige sognerådsmedlemmer, men med en stigning i befolkningstilvæksten og flere og flere opgaver der tilfalder kommunen, så blev et fast kontor essentielt.

Valget af kontorlokaler faldt på Carl Sofus Pedersens Lykkens Minde. Her lejede sognerådet to små værelser, for 250 kr. om året, hvilket var inklusiv op fyring i kakkelovn og rengøring. Rummene var sparsomt indrettet med træstole, et stort mødebord, petroleumslamper, en reol, et arkivskab og et pengeskab med sognerådets protokoller og juridiske dokumenter. Der var også opstillet bænke til de borgere, som fulgte sognerådets møder fra lokalet ved siden af. Nu havde sognerådet i Hvidovre Kommune sit første officielle kontor. Hvidovre Kommunes første kommunekontor.

Om kommunekontorets åbningstider kan man i Nationaltidende 13. april 1917 læse følgende, under ”Officielle Bekendtgørelser”; ”Kommunekontoret i Lykkens Minde er aabent hver Torsdag fra kl. 5-7 efterm.. Offentligt Sogneraadsmøde afholdes første Torsdag i hver Maaned. Sager, der ønskes behandlede af Sogneraadet, maa indsendes 8 dage før de ordinære Møder.”

Ved udbruddet af 1. verdenskrig i 1914 kom der nye, kedelige, boller på suppen. Krigens omfattende rationering og regulering lagde mange nye opgaver over på sognerådet. Så mange, at sognerådet i 1919 flyttede ind i nabolejligheden, der havde et værelse mere.

Herfra blev der uddelt rationeringskort, holdt rigsdagsvalg og kommunale valg frem til 1924, hvor kommunekontoret endnu engang fik brug for mere plads, og flyttede til skolen i Hvidovregade.