En landevejskro ved Brøndby Strand
Oprindeligt gik vejen fra København til Køge over Valby, Hvidovre og Avedøre. I 1720 blev der anlagt en ny bro over Harrestrup Å ved Flaskekroen, så det blev muligt at følge en mere direkte rute langs kysten. Derfor blev der anlagt en ny vej fra Valby til Vallensbæk, der fulgte en sydligere linie, og gik omtrent hvor den nuværende Gammel Køge Landevej går idag.
I 1770’erne blev en ny og moderne landevej mellem København og Roskilde taget i brug og i 1786 åbnedes en vejforbindelse fra Taastrup til Køge. Derfor fulgte trafikken sydpå nu denne rute i stedet for de sandede hjulspor langs stranden.
Op gennem 1800-tallet forfaldt vejen langs kysten efterhånden. Den var svær at vedligeholde på grund af sandflugt og oversvømmelser, mens forbindelsen via Taastrup var brolagt og derfor altid farbar. Kettehøjvej, der går parallelt med motorvejen, er sikkert det sidste rest af den gamle landevej fra 1600-tallet. Den har i hvert fald gået omtrent på det sted.
Ved den gamle landevej lå fra 1671 Nissekroen, der betjente de vejfarende med mad og drikke. Det var ritmester Axel Sehested som oprettede kroen. Han havde været med i krigen mod svenskerne i 1657-60, men mistet sine ejendomme i Sverige. I stedet fik han en gård i Brøndbyvester – den, der senere blev kendt under navnet Tranemosegård, og som stadig ligger i landsbyen. Det var i øvrigt på gårdens jorder nord for Brøndbyvester, at boligforeningen af samme navn i begyndelsen af 1950’erne byggede sine første boliger under navnet Tranevænget.
Sehested var en driftig herre. Mens han var i Brøndbyvester satte han flere ting i gang: Han startede et bryggeri, byggede mølle og altså åbnede altså kroen ved Brøndby Strand.
Sehested kunne ikke nære sig for at drage i krig mod svenskerne igen i 1675, og det blev hans skæbne. Han faldt ved Halmstad, og hans enke sad tilbage på gården i Brøndbyvester. Kroen overgik nu til andre ejere, og én af dem havde den i mange år. Det var kromanden Nis Nissen, og i hans tid fik stedet i årene fremover: Nissekroen.
Normalt forbinder man landevejskroer med statelige bygninger, hvor der er mulighed for både ordentlig fortæring og overnatning. Men Nissekroen var nok næppe andet end en smugkro. I hvertfald hedder det i begyndelsen af 1700-tallet, at “kroen beboes af en mand ved navn Christian Hansen, som undertiden skænker øl og brændevin til rejsende folk, hvortil han ingen bevilling har at forevise”.
Da Køgevejen blev flyttet i 1720’erne, forsvandt også trafikken forbi Nissekroen, som nok ophørte på den tid. Navnet Nissekroen hang alligevel ved ejendommen, da den i 1848 blev overtaget af en mand fra Vestjylland. Han brød sig nok ikke om at bo på en kro, så han fik papir på, at navnet fra nu af skulle være Mæglergården.
Dermed kan vi fastslå, hvor kroen har ligget. Mæglergården lå nemlig helt indtil 1960’erne for enden af den stadig eksisterende Mæglergårdsvej – den lille, blinde sidevej nord for Ulsøparken. Kroen lå altså omtrent der, hvor Hallingparken ligger idag.
Der var brug for kroerne ved landevejene, for en rejse af datidens veje kunne være en langsommelig affære. Der var ingen asfalt eller anden form for belægning – kun et par hjulspor, der ofte var så mudrede og opkørte, at man simpelthen måtte køre på marken ved siden af, for at komme frem. Tempoet var sindigt – en rejse fra København til Køge kunne godt tage en dags tid. Der var derfor god brug for steder undervejs, hvor man kunne få sig et krus øl, en dram og en fedtemad. Kroerne lå da også med kort afstand langs vejen. Flaskekroen var den første, lidt syd for Valby. Efter Nissekroen kom Fedtekroen ved Vallensbæk, hvor kromanden kunne sørge for vognsmørelse. Omkring Ishøj nåede man til Jægerkroen, der også kaldtes Køge kro.
Ved Karlslunde kunne man vælge mellem Lopholms Kro og Korporalskroen, og var tørsten endnu ikke stillet, havde man endelig Skillingskroen ved Jersie Strand tilbage.
