Søholt lå oprindeligt i Brøndbyvester landsby, hvor nu den lille sidevej Hyldegårdsvej ligger. I perioder var gården sammen med Hyldegård én ejendom. Den ældste, kendte beboer hed Oluf Hansen. Han var fæstebonde på gården i 1611.
Under svenskekrigene i 1660 blev gården brændt ned. Kun stuehuset stod tilbage, da svenskerne havde forladt egnen, og gårdmanden Laurits Poulsen havde ikke mulighed for at tilså sine marker.
Ved udskiftningen af Brøndbyvesters jorder i slutningen af 1700-tallet, blev gården flyttet til dens nuværende placering. Det skete muligvis omkring 1822. En del af landsbyens gårde måtte flyttes, fordi der ikke var plads til, at alle kunne få jord op til byen. Det langstrakte sogn betød, at man for at udnytte jorden i den sydlige del – ned mod Brøndby Strand – udlagde jordlodder langs med vejen mellem Brøndbyvester og Brøndby Strand.
Søholts lod fik nr. 12. Dengang kaldtes gården “Dehlsgård”, fordi den kom til at ligge på den mark, der kaldtes Dehls Agre. Længere ude mod vest lå Kodies Agre, hvilket nok betyder, at der har ligget en dysse eller høj hér. Den er der dog ikke nogen rester af længere.
Jordene grænsede mod syd op til den gamle landevej mellem København og Køge, der tidligere gik langs det, der idag hedder Kettehøjvej og videre vestpå mod Vallensbæk Strand. Ved vejen – udkanten af Søholts marker – lå den såkaldte “Nissekro”, der var opført i 1600-tallet. Her kunne de vejfarende holde pause og få sig lidt mad og en forfriskning. I en periode hed kroejeren Nissen, og det gav kroen sit tilnavn. Mæglergården, der tidligere lå syd for Søholt, blev bygget på kroens plads.
I 1870 solgtes en lille parcel af gårdens jord til kommunen, som opførte Brøndbyvester Strandskole ved Brøndbyvestervejen. Skolen lå ved krydset mellem Kettehøjvej og den gamle Brøndbyvester Strandvej – den, der i dag hedder Ulsøparken. Skolen var ganske lille og her undervistes børnene fra strandområdet. Allerede i 1800-tallet var der en del beboere ved stranden. Dels de, der boede på de gårde, der var flyttet ud fra Brøndbyvester, dels fiskere og gartnere. Brøndbyvester Strandskole lukkede i 1942, da Centralskolen i Brøndbyvester blev taget i brug. Men allerede i 1950 åbnede den nuværende Strandskole, da der var et stigende antal børn i strandområdet.
Søholt havde som de fleste andre gårde en lille strandlod. Den lå syd for Gammel Køge Landevej. Den gård der blev opført i slutningen af 1700-tallet var en firelænget ejendom, i bindingsværk og med stråtag. Stuehuset havde to stuer, hvoraf den ene havde lergulv. Kun i den “fine” stue var der bræddegulv. I bryggerset stod den store kobberkedel, så man kunne fremstille øl til eget forbrug. I længen mod øst var der svinestald, mod syd lå kreaturstalden, og i den vestre bygning var der lade og lo samt et karlekammer. Midt på gårdspladsen stod brønden, der klarede vandforsyningen til mennesker og dyr.
Stuehuset og to af udlængerne blev på et tidspunkt i 1800-tallet erstattet af en grundmuret bygning, mens den vestre længe stadig omkring år 1900 var i bindningsværk. Alle gårdens bygninger havde på det tidspunkt stråtag.
I begyndelsen af 1900-tallet hørte der lidt over 60 tdr. land jord til Søholt og en besætning på 16 køer, 6 stk. ungkvæg og kalve samt en tyr af rød dansk race.
Man kan med rette kalde Søholt for en slægtsgård. Gården har været i samme families eje i hvert fald fra 1760’erne og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Efter hyppige ejerskifter blev den i 1930’erne købt af Jørgen Petersen og Einar Mikkelsen, der indrettede gartneri på ejendommen. Der blev efterhånden opført drivhuse på nordsiden af indkørslen fra Brøndbyvestervejen.
I 1960’erne opstod der planer om en boligbebyggelse på Søholts jord, men det blev opgivet igen.
Senere opstod en dyreklub for børn på gården, og stedet fungerer i dag som et kommunalt fritidstilbud, hvor Brøndby Strands børn kan opleve livet på en “rigtig” bondegård.
