Episode i Avedøre i Aaret 1678 – af Poul Høyer (uddrag af Tingbøgerne)
Da Store Lars slog Lars Jyde ihjel
”Ugefær midt i Ormemaaned sidst forleden om en Mandag ved Middagstid” sad bonden Anders Pedersen i sit fæhus tillige med den anden bonde Mads Nielsen og drak en kande øl. På en sten ved døren sad en skånsk kvinde og så til. Anders Pedersen var ellers i færd med at age møg. Til selskabet sluttede sig lidt senere Laurids Lauridsen, også kaldet Store Lars, og han anbragte sig på en anden sten ved stalddøren. Sidst kom Anders Rasmussen og sluttede sig til de andre. De kunne sikkert have haft det rart og hyggeligt dér ved Anders Pedersens fæhus, men det var sommer, og varmen har vel fremkaldt tørst, som tilfældet var her, og den har andre avedøreboere slukket i byens kro. De to sidst ankomne, Laurids Lauridsen og Anders Rasmussen, kom netop derfra, og dér var affæren begyndt.
Foruden kromanden Hans Jensen, hans kone Anne og datteren Bente Hansdatter var der kun tre gæster i kroen, nemlig: Laurids Lauridsen, Store Lars, der var kongens husmand, Hans Hansen Fynboe, der var fæstebonde under Vartov Hospital og Laurids Nielsen, kaldet Lars Jyde, der var husmand under Vartov (og boede på Damgaarden).
Anders Rasmussen var på vej imod kroen, da Lars Jyde råbte ud ad vinduet til ham om at komme ind og drikke en pot øl hos ham. Lars Jyde var, generøs og inviterede også Store Lars til at drikke med sig. Men det ville han ikke, og herover blev jyden gal og rev ham i kjolen og ville endelig have, at han skulle drikke med ham. Men Store Lars blev ved sit og bad nogle gange Lars Jyde om at lade ham være, han ville ikke have noget med ham at gøre. Til sidst tog han jyden i trøjen over begge skuldre og drejede ham omkuld på gulvet, hvor han faldt imellem bænken og det lange bord. Lars Jyde rejste sig og begyndte igen at tigge Store Lars om at drikke med sig og rev ham atter i kjolen, hvorpå Store Lars igen en gang drejede Lars Jyde om på gulvet, og denne gang stødte han nakken, så det blødte.
For tredje gang gentog scenen sig, Lars Jyde tigger, Store Lars afslår, Lars Jyde river atter i kjolen og havner for tredje gang i gulvet, denne gang under det lille bord. Herfra kravlede han op og satte sig ved Hans Jensens det lille bord, godt drukken. Store Lars vandrede rastløs rundt på gulvet.
Men Lars Jyde havde ikke tabt gejsten af de tre gange i gulvet, han råbte til Store Lars: “Dette gjorde du som en Skælm, jeg agter dig ikke, om du end havde haft to Karle til Hjælp”. Og saa drak han endnu en Gang med Anders Rasmussen, hvorpå han forlod kroen og gik over til Peder Pedersen, der boede lige overfor.
Anders Rasmussen fulgte hans færden fra kroens vindue og så, at da han straks efter kom ud fra Peder Pedersens, stod han lidt ved høstakken, imens han puttede en sortskaftet kniv i sin venstre lomme med odden i vejret. Herefter kom han atter ind i kroen og satte sig på samme sted som før. Da han havde drukket en ny omgang med Anders Rasmussen, rejste han sig fra bordet, og gik hen til Store Lars, der havde sat sig ved den nederste ende af det lange bord, og sagde: Mener du, at der ikke er nogen Karl i Avedøre, der kan være din Ligemand?” Uden at afvente svar trak han kniven op af lommen og skar tre gange efter Store Lars´ strube. Store Lars, der ikke havde noget at værge sig med udover en spand, der stod på bordet, kastede sig tilbage på bænken og førte med sin fod denne spand op til værge for sig. Imens havde Anders Rasmussen rejst sig, og for at hindre Lars Jyde i at lave en ulykke, greb han ham om armen og trak ham tilbage. Lars Jyde vendte sig og stødte efter Anders, som han også ramte med kniven. Til alt held trak Hans Jensens datter Bente, der havde skreget højt, da Lars Jyde gik til angreb, sig noget tilbage, så kniven kun nåede at flænge skjorten på den højre arm. Ikke alene var Anders Rasmussen og Bente Hansdatter styrtet til, men også krokonen var kommet styrtende op fra kælderen, hidkaldt af datterens skrig.
Nu var det blevet for broget for Store Lars, og han forlod kroen, for, som vi har hørt, at søge ned til Anders Pedersens fæhus, hvor også Anders Rasmussen lidt senere indfandt sig. Men Lars Jyde blev kun kort tid i kroen, efter at de to andre var gået, og også han søgte ned imod Anders Pedersens gård. Da de fik på øje på ham, henstillede både Anders Rasmussen og Anders Petersen til Store Lars, at han gik sin vej for at undgå videre klammeri, – “Gaa hjem til dine Børn”, sagde Anders Pedersen. Men Store Lars bad den skånske kvinde om at række sig den greb, der lå ved siden af hende. Anders Pedersen sagde til kvinden, at hun skulle lade hans greb ligge, og så tog Store Lars den selv, hvorefter han gik ind imellem Peder Nielsens og Niels Skaanings gårde for at møde Lars Jyde, medens Anders Pedersen gik ind i sin stue. – “Hvor skal du hen”, spurgte Store Lars, “og hvem gaar du og driver efter? Gaar du efter mig? Jeg vil Hjem”, sagde Lars Jyde. – “Er dette da den rette Vej for dig at gaa Hjem”, spurgte Store Lars. Så stak Lars Jyde hånden i sin venstre lomme, men ingen så, at han trak den op igen, for i det samme slog Store Lars Lars Jyde over skulderen med greben og stak den derefter lige i hovedet på ham, så den gik ind over hans venstre øje, hvorefter Lars Jyde faldt til jorden på hænder og knæ og samtidig tabte sin hat. Store Lars tog greben med sig og gik hjem.
Da slaget var overstået, kom Anders Pedersen frem og betragtede fra sin portlåge, hvorledes Lars Jyde uden hat gik over gærdet ind til sin broder Mads Jydes gård. Gamle Peder Hansen havde fra sin gård fulgt slagets gang på passende afstand, og datteren Apelone Pedersdatter havde siddet i sin stue, da hun hørte larm fra gaden, hvorfor hun var gået ud til gårdleddet for at se, hvorfra larmen kom. Da hun kom hertil, passerede Store Lars deres gård med greben i hånden, og hun havde hørt ham sige: “Lig der, – det er lige saa godt, at jeg dør for dig, som for en anden. Havde jeg ikke faaet den Greb, da havde han slaaet mig ihjel som en Hund”. Om aftenen d. 19. Juli 1678 døde Lars Jyde og Store Lars forsvandt og er ikke set siden.
Store Lars boede i det ene af de 2 huse som var tilknyttet Vartov Hospital (Damgaarden).
I det andet hus boede Hans Fynbo. Lars Jyde som hed Laurids Nielsen Jyde var i fæste og boede på Damgaarden fra 1672 til 1678. De 2 huse var placeret op til skolejorden på den anden side af Storegade hvor den slår et knæk før Byvej.
