af Hans Chr. Thomsen
Der er tale om 10 mennesker. 9 mænd og 1 kvinde. De kom mange steder fra i Danmark: Jylland, København, Helsingør, Rødovre, og de slog sig alle ned i Hvidovre.
De havde vidt forskellige job og social status. Nogle af dem kendte knapt, om overhovedet, hinanden, og hvis de gjorde, var det ikke nødvendigvis under eget navn. I dag er de samlet på en mindesten. Oprindelig stod den foran det gamle bibliotek, men i forbindelse med bygningen af Medborgerhuset blev den flyttet og gemt lidt af vejen. mellem Medborgerhuset og Rådhuset. I forbindelse med 50-året for befrielsen blev stenen flyttet til sin nuværende placering foran Rytterskolen.
Mindestenen er sat i 1948 for dem fra Hvidovre, der døde i forbindelse med modstandskampen under den anden verdenskrig. Enten i direkte kamp, under flugt, i fangelejr eller som resultat af et ophold i en fangelejr.
De døde alle inden for en periode på lidt over 3 måneder. Den første 23. november 1944, den anden dagen efter, 24. november, og den tredje 5 dage senere, 29. november. To dage før jul dør den fjerde i fangelejr. Tempoet og antallet af ofre steg mod slutningen af krigen. De efterfølgende dør i 1945, kronologisk: 26. januar, 3. februar, 23. februar, og kun fem dage efter, 28. februar, dør to på samme dag – 65 dage før befrielsen.
Initiativtagerne
Der var 2 større organiserede modstandsbevægelser i Hvidovre under krigen. Den ene var den kommunistiske “Rolf Krake”, og den anden og største var det upolitiske “Hvidovre kompagniet”. Medlemsantallet i de 2 grupper lå på henholdsvis 70-120 og ca. 400
Umiddelbart efter krigen udkom der en ny avis i Hvidovre. Den hed “Hvidovre Ugeblad”, og det eksisterede i 5 år før den gik ind. Avisen var i sin korte levetid især det blad, hvori modstandsbevægelsen i Hvidovre formulerede sig. Gennem avisen efterlystes ofre for besættelsen i Hvidovre i forbindelse med den påtænkte mindesten:
“Paa Stenens Bagside skal indhugges Navnene på alle de Hvidovre-Folk, som faldt i Kamp mod Tyskerne i de 5 Aar. Vi mener at have faaet noteret alle, men menneskelig Hukommelse kan jo svigte, og vi beder derfor om Støtte hos Hvidovres Borgere: Venligst send os Oplysning om Navn og Dødssted (- dato) for dem, De mener, vi skal have med. Vi beder om at faa det meget snart under Mærke “Mindestenen”, adresseret til Hvidovre Kommunekontor. Hvidovre Kompagni, Kompagniet Rolf Krake. Hvidovre Sogneraad”.
Samtidig med efterlysningen iværksatte grupperne en indsamling til mindestenen blandt sine medlemmerne, og den gav 5.000 kr. Hertil lagde Hvidovre Sogneråd yderligere 5 .000 kr.
Afsløringen
Modstandsbevægelsen havde et kunstnerisk udvalg, hvis formand var Aksel Jørgensen – professor ved kunstakademiet i København fra 1920 til 53. Han var i sine unge dage en realistisk grafiker, der skildrede nutidens drama i hverdagslivet. Han henviste Hvidovre-grupperne til billedhuggeren Arno Axelsen, som påtog sig opgaven.
Arno Axelsen var født 1912 på Frederiksberg, og han var tømrer af fag. Som kunstner var han autodidakt, og fra 1936 var han med i kunstnersammenslutningen Koloristerne, der blev stiftet 1932. Arno Axelsen var bl.a . kendt for sine malede trærelieffer – beslægtede med den svenske billedhugger Bror Hjorts almueinspirerede arbejder. Det typiske for Arno Axelsen var en ren og robust kraft og en situationsbestemt kunst.
Krigen med dens ofre og kampen mod fascismen var ikke fremmed for ham. På en tur rundt i Europa – til fods – kom han med i den spanske borgerkrig 1936-38.
Afsløringen af stenen fandt sted 29. august 1948, og det var en velvalgt dato. Den markerede 5-årsdagen for forhandlingspolitikkens sammenbrud i Danmark.
Mindestenen er af rød bornholmsk granit, og motivet viser en mand, der er faldet og en kammerat, der hjælpende bøjer sig over ham. Det er et relief med temaet: ,,for de gamle, som faldt, er der ny overalt, de vil møde, hver gang der bliver kaldt”.
De ti på monumentet
Da mindestenen blev indviet var der 9 navne. Det tiende blev tilføjet senere. Den yngste er født i 1926 den ældste i 1894. Fire er socialiseret før første verdenskrig og tre i mellemkrigstiden. Den geografiske baggrund er nogenlunde ligeligt fordelt mellem land og by. Kønsfordelingen er skæv, idet der er 9 mænd og en kvinde. Alle er en del af urbaniseringsprocessen, og ingen af dem er født i Hvidovre. Der er tre fra København, to er fra Jylland, en er fra Helsingør og en er fra nabokommunen Rødovre. De 7 erhverv, det er lykkedes at få oplysninger om, tæller: en officer, en skomager, en husmoder, en assistent, en ingeniør, en lærling og en instrumentmager.
De syv, der døde i direkte kamp
Carl Alfred Nielsen
(Ingeniør. Født 10/ 8 1908 i Hals i Jylland, død 26/1 1945. Begravet i Ryvangen).
C.A. Nielsen kom i smedelære i Ålborg, og havde et højskoleophold på Askov. Han tog præliminæreksamen og maskinteknikum i København, og var tilknyttet Dansk Samling og medlem af Vartov Valgmenighed.
I 1943 blev han tilknyttet den illegale bladgruppe omkring Fri Presse. Den var brudt ud af kredsen om de Frie Danske, og inderkredsen i Fri Presse udgik fra Dansk Samling. C.A. Nielsen blev tilknyttet militærgrupperne som civil leder af afsnit 6, og den 26. januar 1945 blev han skudt af Hipo, da han ankom til et af sine kontaktsteder, Maagevej lA.
Arthur Nielsen
(Premierløjtnant. Født 19/11919 i København, død 28/2 1945. Begravet i Ryvangen).
Han var fra Østerbro i København og blev premierløjtnant 1941. Han blev tilknyttet modstandsbevægelsen som chef for Københavnsledelsens afsnit 6. I en periode på 6 uger boede han illegalt og havde sin afsnitscentral i en villa i Hvidovre på Kirkebroen, og det var her han blev skudt under en voldsom ildkamp med tyskerne.
Agnes Andreasen
(Husmoder. Født 18/ 4 1898 i Sahl i Jylland, død 28/2 1945. Begravet på Hvidovre Kirkegård).
Hun blev skudt under flugtforsøg i forlængelse af kampen på Kirkebroen 28. februar.
Frank Kronbach Nielsen
(Lærling. Født 26/1 1926 i København, død 24/111944. Begravet på Hvidovre Kirkegård).
Han var medlem af en gruppe med en løs tilknytning til Holger Danske. Under en afvæbningsaktion mod et medlem af Schalburgkorpset blev han arresteret af Hipo-folk, og straks efter myrdet i Ringstedgade.
Otto From-Petersen
(Instrumentmager. Født 16/111916 i Helsingør, død 3/2 1945. Begravet i Ryvangen).
Han deltog i Det Kommunistiske Partis illegale arbejde i Hvidovre fra 1943. Han arbejdede med illegal bladvirksomhed og hjalp med at fremskaffe våben. Han blev dræbt 3. februar af Hipo ved sit hjem – skudt under flugtforsøg.
Anders Kristian Olsen
(Skomager. Født 8/ 31904 i Rødovre, død 24/2 1945. Begravet på Hvidovre Kirkegård).
Han var medlem af Det Kommunistiske Parti og deltog i det illegale bladarbejde. Han blev tilknyttet militærgrupperne i Hvidovre i 1944. Han blev skudt i forbindelse med en gengældelsesaktion fra en tysk terrorgruppe. Han blev arresteret i sit hjem og skudt umiddelbart efter.
Hans lig blev efter krigen fundet nedgravet i Ryvangen og overført til Hvidovre Kirkegård.
Svend Aage Burmeister Rasch
(Assistent i DFDS. Født 28/12 1894 i København, død 29/11 1944. Begravet på Vestre Kirkegård).
Han var medlem af Københavns Amts Skyttekreds og deltog fra 1942 i Frit Danmarks illegale bladarbejde og fra juli 1944 i Studenternes Efterretningstjeneste. Han var også knyttet til Sverigesruterne – der bl.a. havde et af sine udgangspunkter i Hvidovre Havn – og blev i kraft af sit medlemskab i skyttekorpset gruppefører i en militær ventegruppe under Københavns Amts Skyttelaug. Han deltog i kampene på Amalienborg i september 1944, og det var sandsynligvis årsagen til at han blev udvalgt af en tysk terrorgruppe som offer for en gengældelsesaktion.
Han blev skudt 29. november 1944 foran sit hjem.
De tre, der døde i fangelejr eller efter ophold der
John Otto Jørgensen var gruppeleder i Hvidovrekompagniet. Han blev anholdt af Gestapo på Hvidovre Kommunekontor i efteråret 1944. Han blev tortureret på Shell-huset uden at det lykkedes at få oplysninger fra ham. Senere blev han sendt i Kz-lejr i Tyskland og kom hjem efter krigen uhyggelig afkræftet og med ødelagt ryg. Han lå i gips i to år og døde 18. marts 1949. Han ligger begravet på Hvidovre Kirkegård.
Leo Theisen og Anton Christian Bertelsen døde respektive 23. november og 22. december 1944 i fangelejr. Leo Theisen var politibetjent, født i 1916 og døde i kz-lejren Buchenwald
