Sabotage og sammenhold på Vestegnen under besættelsen

Resumé

I 2014 er det 70 år siden, at lokale modstandsgrupper under 2. Verdenskrig udførte deres første sabotagehandlinger på Vestegnen. Der var primært tale om angreb mod mindre virksomheder og håndværkere, der arbejdede for tyskerne. De større aktioner stod københavnske grupper af frihedskæmpere, f.eks. fra organisationen BOPA, for. Alligevel havde den lokale modstandsbevægelse stor betydning, ikke mindst for sammenholdet og moralen på egnen.

- Læs hele historien herunder

Af: Sanne Bartkowiak, cand. mag. i historie (artikel bragt i Hvidovre Avis juli 2014).

Under hele besættelsen i 1940-45 var der mange tyskere tilstede på Vestegnen. Jernbanen mellem København og Roskilde blev bevogtet af tyskere, og flere af Vestegnens industrivirksomheder producerede under skarp bevogtning materiel til det tyske militær, ligesom Avedørelejren var indtaget af den tyske besættelsesmagt. Allerede fra 1942 begyndte de første modstandsgrupper at samles og mobilisere støtte, våben og kontakter i Hvidovre og omegn. Man samledes også til “alsang”, hvor man sang fædrelandssange, der skulle styrke sammenholdet og holde fast i nationalfølelsen.

Hvidovrekompagniets rolle i modstandsbevægelsen

Mod slutningen af 1943 tog modstandsbevægelsen i Hvidovre form med dannelsen af Hvidovrekompagniet. Kompagniet var en samling af flere modstandsgrupper fra området, og nåede ved samlingen op på ca. 150 modstandsfolk. I begyndelsen begrænsede gruppens aktiviteter sig til illegale blade, telegrafering af illegale budskaber til England, hvervning af medlemmer til modstandsgrupperne, indsamling af våben og skydetræning.

I juni 1944 udviklede aktiviteterne sig til egentlig sabotage, da 10 mænd fra Hvidovrekompagniet deltog som dækningsgruppe i en aktion mod Riffelsyndikatet i Københavns Frihavn. Firmaet producerede våben til tyskerne under krigen og hed oprindeligt Dansk Rekyl Riffel Syndikat A/S, men blev i folkemunde til Riffelsyndikatet.
Efter sabotagen mod våbenfabrikken foretog gruppen nogle mindre aktioner i København og Brønshøj og mod en række biografer i Københavnsområdet. Midt under en forestilling brød kompagniet ind, stoppede filmen og afspillede en plade med ”stærke nationale tilkendegivelser”, som medførte jubelråb og ”Leve Danmark” fra publikum.

Kompagniets største aktion foregik i april 1945 i Hvidovre, da aktionsgruppen satte ild til et fabrikskompleks ved Landlystvej. Ilden kunne ses over hele den vestlige del af København. Det var bl.a. snedkermester Halkjærs maskinsnedkeri, en trævarefabrik og et tømmerlager, der gik op i flammer. Snedkermester Halkjær arbejdede for værnemagten og fremstillede bl.a. senge, radiokasser og transportable garager.
Udover aktionsgrupperne havde Hvidovrekompagniet en likvideringsgruppe, som under besættelsen var i aktion fire gange. Én af de stikkere, der blev likvideret, havde en liste på sig over sine ofre med det beløb, som han havde fået udbetalt.

Lokal modstandsmand i front for BOPA

En af Hvidovres mest kendte politikere gennem årene, Herluf Rasmussen, spillede en vigtig rolle for både modstandsbevægelsen og den kommunistiske sabotageorganisation BOPA under besættelsen. Allerede som meget ung vidste Herluf Rasmussen, at han politisk sympatiserede med kommunisterne. Han blev medlem af DKP og BOPA, og senere under krigen også gruppeleder i BOPA. Som BOPAs gruppeleder stod han bag angrebene på fabrikkerne Nordwerk og Ambi i juni 1944. Begge fabrikker producerede militær-materiel til tyskerne, men det fik Herluf Rasmussens gruppe sat en stopper for. Herluf Rasmussen stod også bag likvideringer af danskere, som man mistænkte for at være stikkere.

I et interview fra 2005 er Herluf blevet spurgt, om han tog disse likvideringer tungt: ”Nej, egentlig ikke, for de var jo nødvendige. Jeg skød aldrig folk bagfra eller lignende, men så dem direkte i øjnene, når jeg skød dem. Måske er det svært for folk i dag at forstå situationen, men vi havde døden i hælene,” sagde han. Herluf skød to mennesker ved rene stikkerlikvideringer og fem ved et opgør på Gl. Køge Landevej. Han døde i 2013, 93 år gammel.

Ånden lever videre i skytteforeningen

Befrielsen den 5. maj 1945 blev en festdag på Vestegnen. Dog ikke i Brøndbyøster, hvor en misforståelse førte til ildkamp mellem frihedskæmpere og tyske soldater, der var indkvarteret på Brøndbyøster Skole. Formentlig ved et uheld gik et våben af, og det troede tyskerne var starten på et angreb mod skolen. Episoden kostede fire danskere livet. Efter krigen fortsatte mange af Hvidovrekompagniets medlemmer i Hvidovrekompagniets Skytteforening, hvor de holdt skydefærdighederne og viljen til eventuelt at skulle forsvare landets nyvundne frihed ved lige.