Landsbyen på “heden”
“På det lave og flade land sydøst for Glostrup ligger landsbyen Avedøre. På ældste originalkort fra 1779 har byen form af et regelmæssigt rektangel, idet gården ligger i 2 snorlige rækker langs bygaden, som har en længde af ca. 640 gl. sj. alen og en bredde af 70 alen.
(en alen er 0,6277 = 2 fod, men er Gl. Sj. alen er anderledes?)
Bag de to gårdrækker ligger de rektangulære tofter eller tofteagre. Det moderne kort viser hvor hensigtsmæssigt gårdene er anbragt i det lavtliggende terræn. 10 m-kurven når fra nord frem til byen, hvorfra det højere liggende terræn fortsætter sydover som to gamle lave parallelle rygge, som følges af de to gårdrækker. Den centrale og sydlige del af gaden ligger mindre end 5 m over havet, og på dette sted har der i ældre tid været naturlige forudsætninger for et gadekær.
Byen har været ansat til 6 bol, hvilket med en samlet toftebredde på 650+630 gl. sj. alen giver en boltoftebredde på 213 gl. sj. alen. I 1682 var bolageren 108 tdr. land, og der er derfor således god overensstemmelse mellem boltoftens bredde og bolagerens areal, som begge svarer til havnebolet på Falster. (Bol= opr. dyrket landejendom, senere jordenhed; en bol = helgård ; bolsted= landejendom med 1-2 tønder hartkorn)
(Hartkorn= egl. hårdt korn, dvs. rug og byg i hvilket afgifter tidligere betaltes. Jordens godhed i forhold til dens afgiftsevne beregnedes på basis af den mængde rug og byg, der avledes, og hartkorn blev derfor betegnelsen for den skyldsætningsmålestok, efter hvilken skat til stat og kommune og amt beregnedes; hartkornsskatterne bestod til skattereformen af 1903 og bortfaldt i 1904 for statens vedkommende og derefter gradvist for kommunerne.)
I syd grener bygaden sig og fører ned gennem det sydfor liggende lave og sumpede terræn, som tidligere tjente som overdrev. I nord afbrydes bygaden af en vest-østgående tværvej.
En teori om at der var bebyggelse et andet sted tidligere.
På ældste originalkort findes ca. 1½ km fra den egentlige landsby navnene “Store Toftemose Agre”, “Mellemste Toftemose Agre” og “Yderste Toftemose Agre. Original I-kortet fra 1810 angiver på samme sted foruden “Toftemoseagrene” en “Boesmose” Denne sidste oplysning er interessant, fordi ordet “bo” meget ofte betyder det samme som “bod” dvs. et læskur eller en anden primitiv bygning beregnet for kreaturer og mennesker. Den samme betydning har ordet i den gammelnordiske, nu svenske betegnelse “fæbod”.
Avedøres regelmæssige og symetriske form, de sammenhængende, rektangulære tofter, bygadens forløb og nord-sydorientering, boltoftens bredde, de mange toftenavne i byens nærhed – alt peger hen mod et planmæssigt byanlæg af samme type som på Falster.
Henrik Larsen betragter de mange toftenavne syd for Avedøre som et bevis for, at der her har ligget en fæbod eller en såkaldt “løse”, dvs. en enkelt eller en samling af kvæggårde, hvorfra dyrene vogtedes, mens de gik på græs i de side strandenge. Denne “løse” er så senere hen “blevet fortsat i Byen Avedøre”.
Det er ikke ganske klart, hvad H. Larsen egentlig mener med udtrykket “fortsat i”; thi mens hans tidligere principielt har betragtet “Gammeltofte Aase” “som det sted, hvor en forsvunden Moderby til en Torp eller anden udflytterby skulle have ligget” er han senere tilbøjelig til at opfatte såvel Gammeltofte Aase som andre “tofte”agre ude på marken som tofter til forsvundne enkeltgårde. Denne teori deles af Bent Østergaard.
Måske er Avedøre opstået på følgende måde: En “løse” eller fæbod syd for den nuværende by har efterhånden fået voksende betydning og har udviklet sig til en større eller mindre torpbebyggelse. Så længe kvæghold har været af overvejende betydning, har beliggenheden midt ude i græsningslandet været den bedst mulige. Først på et senere tidspunkt, da tyngdepunktet forskydes fra kvæghol til kornavl, føles den lange afstand til det højere liggende agerland tyngende, og byen flyttes 1½ km mod nord til det sted hvor den nuværende landsby ligger.”
Litt.: Detailleret analyse af Landsbyen Avedøre på “Heden”.Kilde: Frits Haastrup, Danske Landsbytyper. 1964.
