Af  Bent Østergaard (fra bogen Avedøre)

Auhæthør, Augthæhør, Awetøræ, Avedøre

Første gang, vi møder navnet skrevet, er i 1246, men landsbyen er nok et eller to hundrede år ældre. Sidste led i ordet, -ør, -øre betyder en gruset, stenet strandbred. Forstavelsen i ordet Øresund har samme oprindelse, og Øresund er det ældste navn, vi har overleveret på et dansk farvand. På en runesten fra 900-tallet fortælles om Eskil, der fandt døden i »ura suti« sammen med Thuri. Langs Øresund finder vi en række stednavne med endelsen –ør. Sjælør, Dragør, Skanør, Hvidøre, Helsingør (hvor det ældste slot hed Ørekrok, senere Krogen, indtil det afløstes af Kronborg). Samme endelse træffes i Korsør, Skelskør og Løgstør.

Forstavelsen i ordet Avedøre er vanskeligere at udtyde. Den har måske forbindelse med de to landsbyer Hvidovre og Rødovre. Deres marker grænsede op til Harrestrup Å, og landsbyerne fik oprindelig navn efter åbredden. På olddansk hed en åbred awarth eller aworth. Rødovre, som lå længst inde i landet, var den øvre by. Den kaldtes 1313 Awarthæøfre. Hvidovre, der lå længere ude, den ydre beliggende. I 1185 kaldes den Hawerchi og i 1370’erne Awertæ ydre. De to byer var altså Åbred Øvre og Åbred Ydre. Den tredje landsby har sandsynligvis fået navn derefter, som den, der lå ved øret – Åbred Øre. I 1257 skrives det Augthæør og i 1355 Awetøræ. Hvidovre og Rødovre har i 1664 deres nuværende navne, der falder sammen med farverne på deres sognekirker.

Disse forklaringer er dog for nylig blevet anfægtet af stednavnsforskere, der mener, at forstavelsen i Auhæthør snarere betyder at ”være skarp, springe frem”, altså den grusede strandbred ved fremspringet. Hvidovre og Rødovre skulle efter de nyeste undersøgelser ikke have navn efter åbredden, men komme af ordet »warth«, som kan betyde vagtpost eller vagt, altså »vagtposten ved åen«.