Af Paul Kühle
Hvis man går tur på Hÿreboelsengen, så går man rundt i Nymarken for godt og vel 200 år siden. Der var ingen huse. Der var marker, delt ind i forskellige agre – nogle af dem stod jævnligt under vand, men ellers var det forholdsvis god jord, lidt tung og leret, men med de nye plove fra Norge, var det blevet nemmere at vende jorden. En boelseng var en mark, der blev delt ind i 8 agre. Markerne ejedes i fællesskab af landsbyens gårde og de enkelte marker blev så fordelt efter kvalitet, så det blev nogenlunde retfærdigt. Man kunne rulle kæder (ketter) ud for at skille agrene. Hÿre tyder på, at denne eng blev udlejet.
Engstrupgård lå på det tidspunkt oppe i landsbyen, rundt om gadekæret sammen med de 17 andre gårde og Skolejorden. Det var Lars Christensen, der i 1795 tog skridtet og formodentlig rev gården ned og transporterede materialerne til det nye sted – Der hvor legepladsen ligger nu ved Parallelvej. Derfor er der 19 hovedmatrikler i Avedøre. Nr. 1 var skolejorden. Engstrupgård nr. 17.
Ny Køgevej var blevet anlagt omkring 1720. Nu er den blevet gammel. I 1842 blev ved arv en del af jorden skilt fra, hvor gården Nymarken blev bygget. Der boede for 100 år siden godt 300 mennesker i hele Avedøre. Omkring 1890 var der eksproprieret jord til den nye Vestvold, der her 10 km fra Københavns centrum skulle forsvare hovedstaden. Paradislejren lå lidt nord for området for at bemande voldanlægget og der løb jernbanespor langs med volden.
I 1940 – blev der på Jensen Bloch´s initiativ oprettet en grundejerforening. Jensen Bloch var ejer af Nymarken. Deraf navnet Bloch´s Allé. Gården lå, hvor børneinstitutionen Nymarken nu ligger.
Landbruget var på vej tilbage og det mere intensive gartneri opstod for at forsyne København med grøntsager. Og en del af jorden i Nymarken blev brugt til kål og grøntsager og drivhuse. Men det var endnu mere lukrativt at udstykke – og til glæde for mange tilflyttere.
Udstykningerne blev startskuddet til moderne tider med 15.000 indbyggere i Avedøre.
For 40 år siden var området anlagt med vej og kloakering, og der var blevet etableret en ny vej. Avedøre Byvej, som forbandt os med landsbyen. Den erstattede den gamle Æblehavevej. Omkring den tid, da Torndals grundejerforening skulle kloakeres, regnede det meget og efter sigende skulle der ligge mindst 2 gravkøer begravet. Det var ikke til at få dem op, firmaet gik fallit og så blev de bare overdækket. Det tunge ler, hænger også sammen med, at grundfjeldet af limsten kun er 10-20 meter nede og derfor kan vandet ikke altid trække væk. Da man skulle grave ud til Vestvolden måtte man arbejde sig ned i grundfjeldet.
Går man længere tilbage i tiden, ved vi ikke så meget, men i området boede mennesker for måske 5-7000 år siden. Fundene blev gjort, da man skulle inddæmme Avedøre Holme langt fra den gamle kystlinie. Beboerne dengang spiste fisk, muslinger og fugle, men der er også knoglerester af vildsvin og hjorte.
Links:
Se også Grundejerforeningens egen hjemmeside.
Ejerlavet Engstrupgårds udmeldelse
Hvordan Fortvej blev til Fortvænget
