I dag er Køge Bugt Strandpark et rekreativt område, som strækker sig på tværs af kommunegrænser, til stor gavn for både lokale og badeglade gæster på besøg. Selvom Strandparken er relativt nyetableret, så har området længe været brugt som en sommerattraktion.

Vejen til Strandparken

Området Køge Bugt blev formet ved sidste istidsafslutning, først senere kom mennesket til området. Men efter mennesket havde meldt sin ankomst til kystområdet, forlod vi det heller ikke igen. Fra middelalderen og frem blev området brugt til at fiske fra. I starten af 1900-tallet hvor flere folk fik mulighed for fritid og folks interesse i havet skiftede fra fiskeri til badeliv, fik Køge Bugt også en ny funktion. Det blev et attraktivt sted for badelystne københavnere og lokale, som tog herud for at opleve lys, liv og bølgen blå.

Langs kysten skød restaurationer, badebroer, badeanstalter og badehoteller op i 1910’erbe og 1920’erne, og allerede årtiet efter, i 1936, kom de første konkrete planer om at inddæmme området og udvikle det til en strandpark. Dog blevdet ved tanken, da en verdenskrig kom i vejen i 1940. Tanken genfandtes ikke længe efter 2. verdenskrigs afslutning i den verdensberømte ”Fingerplan”, som havde det officielle navn ”Skitseplan for egnsplan for Storkøbenhavn” fra 1947. Også denne gang må planen om en strandpark se sig selv skrinlagt, men tredje gang er næsten lykkens gang.

I begyndelsen af 1960’erne blev idéen om at inddæmme området og anlægge Køge Bugt Strandpark genoptaget.

Strandparken bliver til

Da planen om en egentlig strandpark i Køge Bugt endnu engang blev taget op, blev der lavet et planlægningsudvalg. Flere interessenter i området syntes dog, at planlægningsudvalget gik meget langsomt frem, så i 1975 gik de to amter, Københavns Amt og Roskilde Amt, som Køge bugt ligger i, sammen og stiftede I/S Køge Bugt Strandpark sammen med de fem beliggenhedskommuner, Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Greve, og de to hovedstadskommuner, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Og så gik det ellers stærkt! I august 1977 blev arbejdet sat i gang.

Køge Bugt Strandpark skulle strække sig over 7 km, så der var et enormt arbejde, der skulle udføres. Uddybningsfartøjer gravede sand ud fra det centrale område, hvor Ishøj og Vallensbæk havne senere blev anlagt. Sandet blev lagt ud som ”fundament” for en kunstig strand, hvorefter der blev lagt sandsugere ud i bugten, som hentede materiale op fra havbunden, og gennem flere kilometer lange rør blev det fordelt ud på anlægsområdet. Der blev i gennemsnit anlagt 50 meter strand om dagen, og inddæmningsarbejdet var afsluttet efter ca. 6 måneder.

I alt blev der brugt 4,5 millioner m³ sand og andet materiale til anlægget af Strandparken. For at holde på det oppumpede sand plantede man hårdføre planter som hjelm og marehalm, der bl.a. blev hentet fra Thy. 2,6 millioner hjelme og 200.000 træer og buske gik der til at få de lange sandbanker til at blive til rigtig strand.

Prisen for hele herligheden var lige omkring 91 millioner kr., hvoraf staten betalte de 17. Resten blev betalt af de kommunale fællesskaber.

Indvielsen i 1980

I sommeren 1979 var arbejdet med anlægget af stranden så langt fremme, at man kunne åbne for publikum, mens den officielle åbning først fandt sted den 8. juni 1980. Daværende statsminister Anker Jørgensen holdt åbningstalen og måtte bagefter en tur i bølgerne efter at have prøvet en tur på vandcykel. Gæsterne kunne glæde sig over den 7 kilometer lange strand, som nu stod til rådighed for hele Storkøbenhavns befolkning. ”Sydkystens riviera” blev den snart døbt i folkemunde.