Fra Hvidovre Avis 19. maj 1999 (tillæg i anledning af 25 års jubilæet for kommunesammenlægningen)
“Avedøresmeden” Erik Holm kan stadig huske da Avedøre Landsby var en rigtig landsby, hvor en del af hans beskæftigelse var at sko heste.
Avedøre Landsbylav eksisterer stadig, men det har i dag mistet betydningen som forum for det ægte landsbyfællesskab. Det erkender en af de personligheder, som i mange mange år har talt landsbyens sag, nemlig »Avedøre-smeden« Erik Holm. Allerede i 1954 købte han og familien den ejendom i Storegade, hvorfra han indtil for få år siden skulle drive den succesfulde smedemesterforretning, som »Avedøre-smeden« var.
Fra 1966 var han fremtrædende byrådsmedlem for de konservative, først i Glostrup og efter 1974 i Hvidovre, hvor højdepunktet var 1.100 personlige stemmer kun overgået af borgmesteren. 31 år var han afdelingsformand for Dansk Smedemester Forening og en årrække formand for Avedøre I.F.
I modsætning til “storebror”
Så langt Erik Holm husker har Avedøre og Avedøre Landsby altid været i et modsætningsforhold til “værtskommunen”, uanset om det var Glostrup eller, som efter 1974, Hvidovre. Der har altid været langt fra Avedøre til rådhusene. – Jeg lærte hurtigt, at vi altid måtte kæmpe for sagerne i Glostrup og senere Hvidovre. Vi oplevede rent ud sagt, at man var ret ligeglade med Avedøre og vi lærte, at man ikke skulle vente sig noget fra disse kommuner, som styrede os. Dog siger de fleste af de gamle herude i dag, at det var bedre at være hos Glostrup kommune, siger Avedøre smeden, som i en årrække sad i byråd med landsbyfællen Gunnar Gärtner, som godt nok var socialdemokrat, men også stod sammen med Erik Holm når Avedøres interesser skulle forsvares. – Modsat tror jeg, at man i Hvidovre ofte har sat lighedstegn mellem Avedøre og Stationsbyen. Sidstnævnte har kostet mange penge, og det nagede mange… Han kan nævne en del eksempler på, hvordan samarbejdet kikser. – Man glemte fra starten af i Hvidovre at skabe de trafikmuligheder, som kunne få Hvidovre og Avedøre til at hænge sammen, og i den sammenhæng var Avedøre Havnevej en katastrofe. Vejen afskar Avedøre fra Hvidovre.
Rigtig landsby
Det var en rigtig landsby med et rigtigt landsbyfællesskab, som 25-årige Erik Holm og hustru flyttede til i 1954. Dengang var det gartnerierne, som var afgørende for Avedøre, og gårde som Damgården, Højgården, Stevnsbogård, Skelgården, Kettegården og Avedøregården var stadig helt eller delvist præget af landbrug/gartneri. Avedøregården var i gang med at udstykke jorden og de store gartnerier hed Frandsen, Nordlund og Rosemosegård. Kastanienborg og Lysholm var allerede den gang under justitsministeriet – som psykopatanstalter. – Stevnsbogård rummede en kæmpestor svinebesætning, og vi kunne alle lugte, når affaldet fra restaurationer skulle koges for at blive brugt til foder. Det var en barsk omgang, når jeg skulle op og reparere ting på denne gård, der producerede 300 svin hver uge.
Fællesskabet
Dengang var de fleste af beboerne beskæftiget med håndværk og lignende. Landsbyfællesskabet var intakt på den måde, at vi ofte gik ind og ud hos hinanden og hjalp hinanden med de forskellige ting. Her var købmanden også af stor betydning, som et sted vi samledes. Trafikken gik på det tidspunkt gennem Storegade men efter at Avedøregården brændte førte man Brøndbyøstervej igennem, således at trafikken gik udenom landsbyen. Jorden blev frigivet til parcelhuse, og beboerne kom fint med i sammenholdet. Men siden er det smuldret meget, og de fleste unge familier har ikke tid til at deltage. Nu er det kun den gamle garde, der tegner landsbylavet, og det er der ikke noget at gøre ved. Jeg er stadig meget glad for Avedøre Landsby, og vi hilser på og kommer fint ud af det med folkene, siger den gamle smed.
Nye tilflyttere
Heller ikke tilflytterne i de nye andelsboligforeninger ved Avedøregården og den gamle rideskole har man endnu set noget til i landsbylavet. – Alle skal i hvert fald være meget velkomne, og vi har lavet vedtægterne om, så alle kan være med i lavet, siger Erik Holm. Avedøresmeden husker oprettelsen af Røde Kors Asylcenter for flygtninge for ca. 10 år siden som landsbyens største »rystelse« i nyere tid: – Vi blev noget rystede, da man fra den ene dag til den anden havde etableret lejren ved Lysholm. Det var mange forskellige folkeslag med mange forskellige kulturer, og nogle kunne godt finde på at gå ind i haverne f.eks. for at plukke blomster. De vidste jo sikkert ikke bedre. Senere havde jeg da både en russer og en rumæner indenfor, og vi fik en god sludder på engelsk, husker Erik Holm. Endnu tidligere havde man psykopater fra kriminalforsorgen boende på både Lysholm og Kastanienborg: – Der var aldrig problemer, for alle vidste hvor grænsen gik, siger Avedøresmeden, som i perioder har haft indsatte beskæftiget i smedjen. – I længere tid havde vi en checkbedrager ansat, og han kunne simpelthen sno alle om sin finger. Vi var så glade for ham, at han fik lov til at være barnepige for vores tre børn, siger landsbysmeden, som med virksomheden dog langt fra holdt sig til landsbyen. Der har været mange store opgaver, f.eks. som underleverandør for store virksomheder (bl.a. Højgaard & Schultz) og Avedøresmeden udviklede også selv gode produkter som f.eks. et transportsystem for affald. Da det blev småt med heste i sin tid, blev Erik Holm også gas- og vandmester.
Kommunal information
Erik Holm nævner netop forholdet til kriminalforsorgen som en kontrast til “fornuftsægteskabet” med Hvidovre kommune: – Kriminalforsorgen har altid sørget for at orientere landsbylavet og beboerne. Senest, hvor man lavede den ny udslusningspension, blev alle beboere inviteret inden for, og det har igen betydet, at projektet ikke mødte nogen negative holdninger, siger det tidligere byrådsmedlem. – Desværre har Hvidovre kommune ikke haft samme politik. Da man ville lave Stevnsbogård om til en stor produktionsskole hørte vi intet i lavet, og sådan har det været i mange tilfælde. Med Quark-centret tænke man ikke på den øgede trafik gennem landsbyen og de dårlige trafikforhold. Hvis der nu også kommer et ridecenter må man håbe, at der bliver gjort noget ved den sag, siger Erik Holm. Den gamle smed bliver snart 70, men hovedet fejler ikke noget. Og når landsbyens ve og vel er på spil, skal Erik Holm nok være der.
