Fællesbladet
Fællesrepræsentationen af Grundejerforeninger i Avedøre mistede i nogen grad betydningen efter 1974. Hvidovre kommune drøftede ikke Avedøres fælles anliggender med dette forum, men kun hvad angik de enkelte grundejerforeninger.
Man prøvede stadig at fastholde betydningen og skabe sammenhold. I begyndelsen af 1980´erne udgaves så Fællesbladet en tid og der gjordes forsøg på at fastholde Avedøre-identiteten.
Efter år 2000 eksisterer Fællesrepræsentationen for Avedøre ikke mere, men mange grundejerforeninger er med i en ny fællesrepræsentation for både Hvidovre og Avedøre. Klart for at få større vægt i forhandlinger med de offentlige instanser.
Lokalpatriotisme
I blad nr 2 fra 1981 kan man læse om stemningen efter kommunesammenlægningen ved interview med de gamle gartnere Løvgren-Madsen og Sophus Klarskov.
Ved den 1. offentlighedsfase i forbindelse med kommuneplanlægningen har fællesrepræsentationen indsendt et forslag om at bevare Avedøre Landsby og dens miljø. Var det rigtigt?
Den nærmeste til at besvare dette spørgsmål må vel være formanden for den grundejerforening, hvorunder Avedøre Landsby hører, nemlig Løvgren Madsen.
– Og Løvgren Madsen, skal den gamle Landsby bevares?
– Ja, med stort J. Jeg er glad for, at fællesrepræsentationen har indsendt dette forslag. Vi har i mange år gået med tanker og ideer i den retning. Men du må vide, at Landsbyen som et museum er vi ikke interesserede i, men en levende landsby, som indgår som et naturligt led i Avedøre området uden at miste sit særpræg.
– Du siger særpræg. Hvad er det helt nøjagtigt?
– Nu havde jeg på fornemmelsen, hvad du ville spørge om, da du ringede og bad om en sludder angående landsbyen. Derfor er forhv. Handelsgartner Klarskov her.
– Javel, og hvad siger du så, Klarskov?
– Løvgren og jeg har i mange år talt om landsbyen, og når man tænker på, hvor mange dejlige huse, der er forsvundet, kroen og mejeriet for eks. kan man kun sige, hvor er det synd og skam.
– Nu skal I se begge to. Jeg har også forberedt mig lidt. Jeg har været en tur på Lokalhistorisk Arkiv, hvor jeg har lånt nogle billeder. Hvad siger I til dem?
– Det lyder spændende.
– Her skal du se Løvgren. Her er Sprøjtehuset, og her et billede af den gamle smedie. Ja, Klarkov, det var en stor skam, at den blev revet ned.
– Mine herrer, I vil ikke have, at landsbyen bliver et museum. Så spørger jeg, hvordan skal det efter jeres mening undgås?
– Det kan ikke være svært. Rideskolen er et eksempel på aktivitet, der umiddelbart kan indgå i landbymiljøet. Fællesrepræsentationens forslag om et aktivcenter for ældre, hvor man indretter værksteder til udøvelse af de gamle håndværk er også en mulighed.
– Og hvad mere. Nu har du også et billede af den gamle købmandsforretning. Lad os få åbnet den igen.
– Jamen, Løvgren, der er ikke kundeunderlag nok.
– Det er rigtigt, men vi ved, at der også har været en studiekreds, der har arbejdet med landsbyen, og de har bl.a. foreslået en alternativ skole, og her må købmandsforretningen kunne bruges for eks. i faget Erhvervspraktik, og skulle dette give lidt underskud, må kommunen kunne dække det. Det er alligevel en billig form for undervisning.
– Mine herrer. Det er min opfattelse, at der i landsbyen ligger en masse fortid, vi kan lære af såvel som der er en hel del fremtidsmuligheder, som bør udnyttes til gavn for alle, og Hvidovre Kommune er faktisk heldig ved at være en af de få omegnskommuner, der har en landsby, der endnu ikke er helt ødelagt, og hvor en stor del af miljøet er bevaret. Jeg mener, at kommunalbestyrelsen bør leve op til sit ansvar og bevare den gamle landsby som landsby og sørge for, at den falder naturligt ind i området. Hvad siger I til det?
– Fuldstændig rigtigt.
– Jeg har et sidste spørgsmål. I § 6 redegørelsen konstaterer kommunen, at Avedøre Sogn ikke har noget naturligt centrum, og det er vel rigtigt. Selvom der er visse grupper, der forsøger at skabe et centrum i Stationsbyen. Hvad mener I om det?
– Det kan der været noget om, men vi må huske på, at Stationsbyen ikke er lig med Avedøre og aldrig bliver det. Medlemskredsen i fællesrepræsentationen er godt 2.000 parcelhuse med ca. 3 mennesker i hvert hus – altså mellem 6 og 7.000 mennesker, der har krav på at blive hørt, når man skal tale centrum. Man har fuldstændig fejlplaceret kirken, der burde have ligget på Byvej, og man bør vel forsøge at skabe et centrum ved Byvej, og her kunne man bruge området ved
idrætscentret, men det kræver selvfølgelig en bedre trafikbelysning på Byvej.
Tak til Lokalhistorisk Arkiv for udlån af billedmateriale.