Brøndby Rådhus

Fra 1950 til 1955 blev indbyggertallet i Brøndby Kommune fordoblet fra 5.000 til 10.000, og befolkningstilvæksten regnede man ikke med stoppede der.  Faktisk regnede man med, at Brøndby Kommune ville være vokset til 20.000 indbyggere i 1960.

Med et indbyggertal på 20.000 ville antallet af kommunalt ansatte også vokse, for der blev brug for kloakering, anlæg af veje, der skulle bygges skoler og børneinstitutioner og meget mere. Det gamle kommunekontor, beliggende på Brøndbyvester Skole på Sognevej, i dag Gildhøj, ville snart blive for småt.

I 1955 besluttede kommunalbestyrelsen i Brøndby derfor, at der skulle opføres et nyt rådhus. For første gang i kommunens historie skulle der opføres en kommunal administrationsbygning bygget til sit formål. Kommunen havde kort tid forinden erhvervet sig Gildhøjgård og dens marker, et centralt beliggende areal, der egnede sig til formålet.

Beskedent, men funktionelt

Arkitekten blev Svenn Eske Kristensen, som var en af tidens banebrydende arkitekter. En af hans store mærkesager var omsorg for det enkelte menneske. Et arkitektonisk ideal han havde med i sine ideer og tanker, da han tegnede og opførte Brøndby Rådhus.

Det var vigtigt for Svenn Eske Kristensen, at den enkelte borger skulle ”bibringes en fornemmelse af at være en kærkommen gæst i administrationens hus”. Huset blev derfor bygget i en enkelt etage, så det ikke tronede over almindelige hjem. Det var i tråd med kommunalbestyrelsens ønske om ikke at få ”en pragtkaabe svøbt om et imponerende og dominerende bygninganlæg, men en jævn og smuk frakke om en beskeden og velfungerende bygning”. Derfor blev rådhuset uden høje trapper, så det var nemt at færdes i. Borgerne skulle dog ikke tage fejl af bygningens funktion, så Svenn Eske Kristensen lagde tillige vægt på, at de repræsentative lokaler blev indrettet så smukt som muligt og med en kvalitet, der understregede kommunalbestyrelsens placering i samfundet.

Derudover blev det modulopbygget. Det var blevet opført således, at det nemt kunne udvides uden at genere det eksisterende byggeri, og det skulle således gerne give plads til samtlige kommunale administrationer.

Den 30. november 1959 kl. 15:00 blev den nye administrationsbygning indviet. I første omgang var det kun Borgmesterkontoret og Økonomisk Forvaltning, der flyttede ind. Allerede fire måneder senere blev planen for første udvidelse vedtaget, og i 1964 blev næste udvidelse vedtaget.

Et moderne og fremsynet rådhus, som er skabt for borgerne